Hotwings


Snaskede og uimodståeligt lækre hotwings!
Det bliver ikke meget bedre end det – og de saftige kyllingevinger, svøbt i hjemmelavet krydret og lidt klistret barbecuesauce er et kæmpe hit hos min familie – mine børn er vilde med dem!
De er nemme og hurtige at tilberede og smager cirka en million gange bedre, når de er hjemmelavede af det bedste kyllingekød, som man kan skaffe. Jeg servere gerne en lækker hjemmelavet coleslaw til, grønt og hjemmelavede fritter.
Prøv også: min bedste opskrift på spareribs >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hotwings
- Vinger
- 20 kyllingevinger
- 150 g hvedemel
- 2 tsk sød paprika
- 1 tsk røget paprika
- 1 knivspids cayenne peber
- 2 tsk løgpulver
- 2 tsk flagesalt
- 3 spsk olivenolie
- BBQ Sauce
- 2 løg, finthakkede
- 3 fed hvidløg, finthakkede
- 1 spsk smør
- 0,50 dl vand
- 3 dl ketchup
- 2 spsk koncentreret tomatpuré
- 0,50 dl æblecidereddike
- 3 spsk worcestershire sauce
- 1 dl brun farin
- 2 spsk honning
- 2 tsk dijon sennep
- 1 tsk røget paprika
- 1 spsk ingefær, fintrevet
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1 knivspids cayenne peber
- 0,50 tsk tabasco
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Hotwings
Del kyllingevingerne ved leddet og gem det yderste led i en beholder i fryseren til næste gang, der skal koges kyllingefond.
Bland mel, paprika, cayennepeber, løgpulver og salt i en stor skål. Dup kyllingevingerne med køkkenrulle og vend dem i krydderiblandingen. Lad dem trække i et par minutter eller længere. Vend derefter kyllingevingerne i lidt olie eller stænk blot lidt olie over dem.
Grill dem på en varm grill. Hold godt øje med dem og vend dem flere gange undervejs. Kom gerne lidt røgesmuld på til sidst – det giver en lækker røget barbecuesmag.
Du kan også stege dem i ovnen. Grill dem på en varm grill eller bag dem på bagepapir i en forvarmet ovn ved 225 grader i 15-20 minutter, til de er gennemstegte. Vend dem et par gange.
Pensl de varme kyllingestykker med barbecuemarinade inden servering.
BBQ sauce
Kom alle ingredienserne til barbecuesaucen i en gryde og pisk det godt sammen, mens det langsomt varmes op til kogepunktet. Lad det simre i fem minutter og smag det derefter godt til.
Hotwings
Lad saucen køle lidt af og vend derefter de gennemstegte kyllingevinger i barbecuesaucen, hvorefter de serveres og nydes straks.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej.
Hej kan man stege vingerne i ovnen om formiddagen – og så varme dem senere på dagen , når der er gæsterne er kommet?
Hej Arne
De vil ikke være helt så saftige ved genopvarmning, som de er når de er helt frisklavede og færdige. Men du kan vende dem i krydderiblandingen, komme dem i en frysepose eller beholder, så de er helt klar til at komme i ovnen inden de skal serveres, så er det næsten lige så nemt som at genopvarme dem.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan man lade vingerne trække i mel- og krydderiblandingen natten over som en “dry rub”?
Ja, det kan man sagtens, det bliver godt!
Kh Ann-Christine
Hejsa
Kan Marierede og stegte vinger fryses og hvordan opvarmer jeg dem evt bedst
Jeg har ikke testet det, men vil tro at man nemt risikere at de bliver lidt tørre af det.
Lad mig endelig høre hvordan det går, hvis du tester det af :)
Kh Ann-Christine