Hokkaidosuppe


Hokkaidosuppe er en cremet og lækker græskarsuppe, som smager fantastisk og er nem at lave.
Den lækre fyldige hokkaidosuppe kan laves på uendelig mange måder og kan tilpasses efter smagsløg, ingredienser i køleskabe og lyst til at eksperimentere. Her får I min bedste opskrift på den skønne græskarsuppe, som er super skøn.
Vores favorittoppings til græskarsuppen er sprøde efterårsæbler, ristede græskarkerner, som giver knas, syrlighed, salt, sødt og smag til suppen.
Prøv også: Madplan med indkøbsliste fra Valdemarsro >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hokkaidosuppe
- 1 hokkaido græskar
- 1 løg, grofthakket
- 4 fed hvidløg, finthakket
- 2 gulerødder, i tern
- 4 kartofler, i tern
- 0,50 tsk rød chili, finthakket
- 0,50 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk ingefær, fintrevet
- 1 liter grøntsagsbouillon
- 1,50 dl piskefløde
- 1 spsk olivenolie
- 0,50 øko citron, 1 spsk. citronsaft herfra
- sort peber, friskkværnet
- Topping
- 1 dl græskarkerner
- 1 tsk smør
- 1 dl græsk yoghurt 10 %
- 1 æble, skåret i små tern
- 1 spsk frisk timian, blade til drys
- 0,50 tsk honning
- 0,50 øko citron, saft
- 1 tsk salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Skyl og skrub hokkaido græskaret godt og skær den midtover. Skrab kernerne ud med en ske og skær hokkaidoen med skræl i grove tern.
Varm olie op i en gryde og sauter alle grøntsagerne, chili, spidskommen og ingefær ved middelvarme i 1-2 minutter.
Hæld grøntsagsbouillon i, så det dækker ca. 2⁄3 af grøntsagerne, hellere lidt for lidt end for meget for du kan altid spæde lidt til, hvis suppen bliver for tyk.
Læg låget på og lad det koge i ca. 15-18 minutter. Blend suppen, til den er helt glat og cremet. Tilsæt citronsaft og fløde, blend igen og smag suppen til med salt og peber.
Topping
Rist græskarkernerne i lidt smør på panden under middelvarme under omrøring, til de begynder at poppe. Tag dem af varmen og drys med lidt salt. Skær æblerne i små tern, rør honning og citronsaft sammen og vend æbleternene i.
Top suppen med græskarkerner, timian, æbletern, græsk yoghurt og lidt friskkværnet peber.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Mega lækker suppe 😋
Tusind tak, Helle
Kh Ann-Christine
Opskriften på suppen lyder dejlig, men jeg kunne ønske mig du skrev antal kartofler og gulerødder i gram, i stedet for blot : x kartofler og x gulerødder, da de svinger meget i størrelse🙏🏻
I din video bruger du vand, men i opskriften skriver du boullion
Mvh. Birte
Hej Birte
I de af mine opskrifter hvor jeg skriver stk på fx kartofler og gulerødder – så er det alm gns størrelse og fordi der fint er plads til lidt fleksibilitet i opskriften. Hvis det skal være nøjagtigt, så skriver jeg gram.
Siden vi optog videoen (det er en del år siden) har jeg justeret opskriften til og bruger i stedet grøntsagsbouillon. Begge dele fungere dog, men bouillon giver lidt ekstra smag.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej.
Vil spørge hvor længe suppen kan holde sig på køl ?
Minimum 2 dage, og måske også længere – det må du endelig vurdere ved at se, smage og dufte til den.
Kh Ann-Christine