Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/hjemmelavet-smor-med-den-helt-rigtige-smag/

Hjemmelavet smør med den helt rigtige smag

Dengang jeg var barn, skulle vi prøve at lave vores eget smør i skolen. Det var noget med at komme fløde og en mønt i en plastikpose, lukkede posen og så rystede vi ellers posen med fløde og mønt til der var pisket en flødeskum så hård, at den mindede om smør. Men. Det smagte altså ikke som smør. Slet ikke. Det smagte bare som pisket fløde og det kunne selv ikke den bedste salt lave om på.

Man bruger Creme Fraiche og ikke fløde, og det skal være 38 % fuldfed Creme Fraiche. Jeg har pisket forgæves i en 18 % da jeg lige havde en rest af den lettere slags. Det kan ikke betale sig, for det bliver aldrig til noget. Og så pisker man ellers løs indtil det skiller og ser sådan ud: 

Alt væden hældes fra og så er der kun den rene smør tilbage. Jeg rørte lidt Maldon salt i denne gang, men har også haft stor succes med kombinationen af friskpresset citronsaft og chili, perfekt tilbehør til et godt madbrød.

Spørgsmål til opskriften?

Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.

Kommentarer
  • Celine Jacobsen:
    11. februar 2025 kl. 15:45

    Hej! Jeg har brugt denne opskrift til at lave virkelig lækker smør! Dsv. Tænkte jeg at den manglede lidt salt, og over saltede den totalt. Ved du om der er noget man kan gøre ved det?

    • Ann-Christine:
      12. februar 2025 kl. 16:13

      Hej Celine
      Der er desværre ikke andet end at gøre end at lave ekstra meget smør og blande den med.
      Kh Ann-Christine

  • June Nielsen:
    28. december 2024 kl. 11:41

    Kan kærnemælken fra det der er til overs fra det hjemmelavet smør, fryses og bruges i bageværk når det er optøet igen?

    • Ann-Christine:
      29. december 2024 kl. 17:28

      Ja, det vil jeg fint tro den kan
      God fornøjelse
      Kh Ann-Christine

  • Sven Petersen:
    6. juni 2019 kl. 01:21

    Hjemmelavet smør er dejligt, men hvis man vil have styr på det hele, starter man med 1 L øko fløde, tilsætter 1 dl øko kærnemælk. Lad det stå ved stuetemp. i 24 – 48 timer, alt efter hvor syrlig man ha‛ det.
    Så skal det jo piskes til det skiller til smør og det I kalder valle ?!?!
    Valle et restprodukt fra osteproduktion. Hvad er det så ? Det vi gør kaldes at kærne smør, så det sjovt nok kærnemælk :-). Det er lidt tyndt, men det smager fint. Det kan også bruges i bagværk.

  • Vis alle 43 kommentarer

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.