Hjemmelavet guf til is
Hjemmelavet guf til is er så lækkert og det er nemt at lave den helt perfekte lækre, skinnende luftige guf som er ren luksus på de hjemmelavede isvafler.
Her byder jeg på to varianter – en hjemmelavet guf med jordbær og en hjemmelavet klassisk guf, hvor man kan tilføje vanilje hvis man har lyst.
Den lækreste guf får man af at koge sukkerlagen først, så der ikke kommer sukkerkorn i det færdige resultat og derudover at piske i lang tid nok. Gerne 10-15 minutter til den er helt skinnede, luftig og lækker i konsistensen.
Prøv også: mange flere is opskrifter her >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 16 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hjemmelavet guf
- Klassisk guf
- 0,50 dl vand
- 50 g glukosesirup
- 200 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 100 g æggehvide
- Jordbærguf
- 200 g sukker
- 50 g glukosesirup
- 0,50 dl jordbærsaft
- 100 g æggehvide
- 3 spsk jordbærsyltetøj
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Klassisk guf – 8 portioner
Kog vand, glukosesirup, sukker og vaniljesukker op i en gryde og rør rundt, til sukkeret er smeltet. Stil sukkerlagen i køleskabet i 15 minutter og rør et par gange, mens den køler lidt af.
Pisk æggehviderne stive, til de danner toppe. Pisk 1 spsk af sukkerlagen i æggehviderne og hæld derefter sukkerlagen i lidt ad gangen i en tynd stråle. Pisk videre i 5-10 minutter, til det lækre guf er skinnende blankt og luftigt.
Jordbærguf – 8 portioner
Kog sukker, glukosesirup og jordbærsaft op i en gryde og rør rundt, til sukkeret er smeltet. Stil sukkerlagen i køleskabet i 15 minutter og rør et par gange, mens den køler lidt af.
Pisk æggehvider stive, til de danner toppe. Pisk 1 spsk af sukkerlagen i æggehviderne og hæld derefter sukkerlagen i lidt ad gangen i en tynd stråle og pisk grundigt. Smag til med lidt jordbærsyltetøj og pisk videre i 5-10 minutter, til det er skinnende blankt og luftigt.
Kan man lave marengs af resten, hvis man ikke bruger det hele? 😀
Ja, det kan man godt.
Hvis du gerne vil have guf til senere brug, så kan det også fryses som guf
Kh Ann-Christine
Kan man lave det uden at tilsætte glukosesirup?
Ja, men det giver et andet resultat end med glukosesirup, som blandt andet medvirker til at den holder længere tid.
Kh Ann-Christine
Vi prøvede at lave den med lakrids. Det blev mega lækkert og specielt efter den havde stået et par timer. Mums. Vi tilsatte en tsk lakridspulver i stedet for vanilje og yderligere en halv del lakridssirup i sukkerlage. Det kan kun anbefales.
Tak for en dejlig blog.
Uhmm, det lyder også vildt lækkert :)
Tak for din søde hilsen og rigtig god sommer til jer
Kh Ann-Christine
Hvor varmt skal sirup være når det blandes. Jeg har problemer med at det størkner hvis jeg køler ned i 15 min
God råd modtages
Tak
Det kan være det er kogt for meget? Det skal blot koges op til sukkerkornene akkurat er smeltet
Kh Ann-Christine
Det er en super lækker opskrift, men standardportionen er gigantisk. der står fryseegnet.. har du erfaring med det? Eller anden måde at bruge resten?
Hej,
Jeg vil lave en talkage m. Guf skum, holder det formen nok?.. Det er brownie bund og ikke mere end et lag..
På forhånd tak
Kh.
Lotte
Jeg ville nok komme et blad husblas eller to i, hvis jeg forsøgte mig med det, for at sikre at det holder godt i nogle timer.
Kh AC
man kan gemme guf i fryseren !
Hvilken slags jordbær saft bruger du? Skal den helst laves samme dag som den skal spises?
Jeg bruger enten hjemmelavet jordbærsaft og ellers kan jeg godt lide fx søbogaard eller andre økologiske varianter :)
Kh AC
Hej Ann-Christine
Jeg må give mig i kast med hjemmelavet guf igen. Jeg prøvede det år tilbage, men synes ikke det havde den rigtige gode gufsmag (jeg bliver også ofte skuffet hos ishusene, hvor der også er langt mellem dem gode guf efter min smag).
Men med din opskrift må jeg prøve igen – også set i lyset af, at Fødevarestyrelsen mener, at det nu er forsvarligt at bruge rå æg (jeg synes altså past. æg har en bismag men det er sikkert bare mig..).
Jeg ser også opskrifter hvor der tilsættes jordbærmarmelade – har du erfaring med det?
Det jeg egentlig ville spørge dig om er, om du har erfaring med kræmmerhusjern? Jeg vil gerne lave mine egne vafler og har derfor Googlet diverse jern. Men for mig at se bliver vaflerne små og der skal da gerne være plads til 2-3 kugler is og guf :)
Skulle du tilfældigvis kende til et stort kræmmerhusjern!
Lad sommeren vare længe:)
Hej Anne-Mette,
Hvor sjovt du minder mig om denne opskrift, som efterhånden er nogle år gammel og hvor jeg de sidste par dage har tænkt at jeg lige måtte videre udvikle lidt på den gamle gufopskrift, så der kommer nok snart en videreudviklet version her på bloggen ;) – med øko ægte æg, for jeg bryder mig heller ikke om de past. æg – dette indlæg var fra før jeg tog stilling til at jeg egentlig ikke var særlig bange for salmonella i øko danske æg.
Jeg har ikke erfaringer med egne kræmmerhusvaffeljern, men det er et af de få køkkenredskaber, som jeg faktisk godt kunne drømme lidt om at udvide sortimentet med ;) Lad mig endelig høre gode tip, hvis du undersøger og finder ud af noget godt før mig :)
– og hepper også for en god lang sommer!
Hvor er det skøn sommerhusmad. At vi så endelig ser dig der står bag Valdemarsro gør det ikke ringere:-) Du er jo SÅ smuk:-)
Mange hilsner
Charlotte
Mange tak for komplimenten, Charlotte :)
Det lyd da ikke til at være så svært som jeg forestillede mig at det måske var. Måske jeg også kan finde ud af det… :)
Det er jeg helt overbevist om at du kan, Linn :)
Nammenam! Hjemmelavet guf holder 100 %. Min farmor ejede ikke en elpisker, så hun brugte altid sådan en gammeldags piskeris. Og jeg har hverken før eller siden mødt nogen, der bagte lige så mange marengs, som hun gjorde, så hun må have haft ok armmuskler :-)
Og skønt billede af dig og Johan. Kender godt det der med, at det sjældent er en selv, der er at spore på billederne, men så er det bare så meget desto hyggeligere, når man ER med :-)
Respekt for din farmor og hendes armmuskler – jeg er så også gået i gang med træningen igen her efter sommerferiepause, kan vel næppe kalde piskning af guf for træning, eller? ;)
Og tak, jeg er også helt glad for at vi lige blev fanget med kameraet
Skøøøøøn blog…
Kh Benny
Tak Benny :)