Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/hjemmelavede-sourcream-onion-popcorn/ Eftermiddagssnack Nytår, Snacks

Sourcream & Onion Popcorn

Jeg elsker popcorn! Både de helt traditionelle saltede popcorn og popcorn med smag, krydderier og søde sager. I går aftes tog vi hul på tredje sæson af Homeland på Netflix og puttede os i sofaen med sodavand og hjemmelavede Sourcream & Onion Popcorn – mega lækre og super nemme at lave.

Sourcream & Onion Popcorn
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT10MPT5M1
Ingredienser
  • 85 g majskorn til popcorn
  • 0,50 dl smør, klaret (smelt smøret langsomt, og brug kun den klare del af smøre, og ikke den hvide valle)
  • 1 spsk flagesalt
  • 3 spsk løgpulver
  • 3 spsk mælkepulver, (kan undlades)
  • 1 tsk citronsyre, til fødevarebrug
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom popcorn og klaret smør i en gryde med låg og varm op til mellemhøj varme. Ryst gryden et par gange når popcornene begynder at poppe.

Når der er et par sekunder mellem poppene, så er de klar og gryden tages af.

Rør salt, løgpulver, mælkepulver sammen og smag til med citronsyre*. Vend popcornene godt i blandingen og nyd dem mens de er lune.

*kan købes i fx matas