Hindbærmoussekage med chokoladebund
Hindbærmoussekage er altså ren og ægte nydelse!
Den lækreste fyldige chokoladekagebund og den friske luftige mousse med en frugtrig bærsmag og syrlighed spiller simpelthen så godt sammen og er jo virkelig en fin kagedessert at servere.
Jeg kan godt lide den ret enkle pynt, men har man lyst til at skeje ud, så er der jo endelig bare at slå sig løs her – det er meget hyggeligt at bruge lidt tid på legende køkkenkreativitet.
Prøv også: opskrift på den klassiske Gateau Marcel >>
Arbejdstid 1 time 30 min.
Antal 10 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hindbærmoussekage med chokoladebund
- Chokoladebund
- 100 g smør
- 3 æg
- 125 g sukker
- 0,50 vaniljestang
- 70 g mandelmel
- 1 knivspids salt
- 100 g mørk chokolade, finthakket
- Hindbærmousse
- 4 ark husblas
- 450 g frosne hindbær
- 1 øko citron, saft og fintrevet skal
- 60 g sukker
- 1 vaniljestang
- 5 dl piskefløde
- Pynt
- 2 dl piskefløde
- 60 g hindbær
- 2 stængler citronmelisse
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Chokoladebund
Smelt smør i en gryde. Pisk æg, sukker og vaniljekorn, til det er ensartet og pisk mandelmel og salt i. Tag gryden af varmen, smelt chokoladen i smørret og rør det i skålen med æg og sukker. Kom dejen i en smurt springform på 18 cm diameter.
Bag bunden i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 27-30 minutter. Den skal føles ubagt og skælvende. Sæt den i køleskabet til dagen efter.
Hindbærmousse
Læg husblas i koldt vand i 10 minutter. Kog hindbær, citronsaft og -skal, vaniljekorn og sukker op i en gryde og lad det simre i ca. 2-3 minutter. Mos hindbærrene i en sigte og si kernerne fra. Giv saften og den fine puré et hurtigt opkog.
Kram vandet fra husblassen, rør den i hindbærpuréen og rør godt. Køl af til stuetemperatur.
Pisk en luftig flødeskum og vend den forsigtigt i puréen. Kom moussen i en silikonekageform på 20 cm i diameter og placer chokoladebunden i hindbærmoussen. Pres, til chokoladebund og mousse er på niveau og stil den i fryseren natten over.
Pynt kagen
Tag kagen ud af fryseren min. 7 timer inden servering. Tryk kagen ud af formen, sæt den på et fad og lad den tø op i køleskabet. Pynt med flødeskumstoppe, citronmelisse og friske hindbær
Hej AC!
Jeg skal bruge din lækre opskrift til en barnedåb og skal lave en del kager til den mængde mennesker. Planen er at fryse ned i silikoneform, men medmindre jeg køber utroligt mange forme så er jeg nødt til at tage dem op, vende dem ud i en beholder og på den måde kunne bruge silikoneformen til en ny omgang. Kan man dét? Altså vende den ud og sætte tilbage i fryseren (uden at den når at optø naturligvis) og så lade den stå frossen i fryseren uden silikoneform indtil man er i mål med alle kagerne? Eller vil jeg være nødt til at købe silikoneforme til alle?
Håber min forespørgsel giver mening
Hej Signe
Det giver rigtig god mening og jeg trorsådan set fint kan lade sig gøre.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Vi skal være 12 på lørdag aften og vil servere sushi og så så jeg dine fine hindbærmoussekage og tænkte vi kunne servere den til dessert og med dessertvin og hvilken vil du foreslå?
Kan man ik det eller skal det være til kaffe?
Kh Jane
Hej Jane
Hvor lækkert! Portvin eller sauternes vil passe dejligt til den fyldige moussekage
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tusind tak Ann-Christine😘
Jeg elsker denne kage. Herhjemme bliver den lavet gerne op til weekenden. Tak for inspiration:-)
Hvor hyggeligt, det glæder mig! Tusind tak for din fine hilsen og tilbagemelding på opskriften :)
Kh Ann-Christine
Hej.
Jeg er bekymret for at min mousse vil smelte hvis jeg tager den tidligt ud er det sket for dig før eller kan det overhovedet ske ???🫶🏻🌸🌼
Hej Sia
Det er aldrig sket for mig, husblas hindre at moussen smelter under optøningen :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Rigtig lækker opskrift! Jeg har lavet den i silicone muffinforme og fået rigtigt fine mini kager!
Hvor lækkert! Det lyder som de fineste små kager ♡
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Jeg vil gerne lave denne lærke kage men i opskriften står der, at der skal bruges en silikoneform på ø 20 cm med ikke noget om højde på formen. ?
Hvad anbefaler du den skal være. ?
Mvh. Nicolai
Hej Nicolai
Jeg mener min form er omkring 10 cm høj.
Rigtig god fornøjelse med kagen
Kh Ann-Christine
Denne her kage er simpelthen så god og nem at lave.
Lavede den til min 40 års fødselsdag sidste weekend, og min mor var så vild med den, at jeg nu står og laver den igen til hendes fødselsdag i morgen.
Hvis man selv eller ens gæster ikke tåler æg eller laktose, så kan man erstatte æggene med æggeerstatning (jeg bruger No Egg) og laktosefri fløde. Resultatet bliver ikke mindre lækkert.
Hej Mette
Mange tusind tak for din søde hilsen, det er jeg virkelig glad for!
– og stort tak for at dele dit fine tip til æg/laktosefri variant
God weekend
Kh Ann-Christine
Årh min flødeskum og hindbærgelé skilte, havde ikke tænkt på de begge selvfølgelig skal have ens temperatur (geléen var 36 grader) så næste gang vil jeg sørge for at fløden kommer ud i god tid inden den piskes og vil måle temperaturen på både gelé og flødeskummen før de blandes sammen – måske værd at lave en note om i opskriften at de begge skal have ens temperatur ? ☺️
Hej Louise
Hvor er det ærgeligt!
Men der står i opskriften at hindbærpureen skal køles af til stuetemperatur (dvs omkring 20-21 grader), så skiller det ikke.
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Jeg skal lave denne til maaange mennesker, så laver store portioner. Men hvordan er det med husblas, skal jeg stadig gange det op? Eller er der noget med, at der ikke skal så meget til der, når man laver større portioner?
Mvh Anne
Hej Anne
Det lyder som et spændende projekt i dessertkøkkenet :) Jeg ganger stort set altid husblas tilsvarende op med de andre ingredienser, medmindre resultatet gerne må være lidt mere cremet og knap så fast i formen, så kan det være jeg ganger op med 3,5 husblas pr kage i stedet for 4 x husblas, som der er i opskriften.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christina.
Kagen her smager jo fantastisk. Jeg skal bruge den til min bryllupkage 🥰
Hvor længe før vi skal skære kagen, ville du sætte den ind, så vi får fuldt udbytte af smagen?
Hej Monica,
Hvor er det dejligt at høre :) Jeg synes den skal ud i tilpas tid til at den ikke er køleskabskold – men det kommer lidt an på om I har et køligt sted at sætte den 18-19 grader, så den kan temperere til det inden den skal nydes? Måske i en kølekasse uden køleelement.
For den bliver nok hurtig for varm i moussen i de temperaturer vi har i øjeblikket.
Kh Ann-Christine
hej
kan man komme glaze på kagen, og hvornår skal man gøre dette?
Ja, det kan du godt, så skal kagen inkl moussen fryses og glace skal overtrækkes den frosne kage, som derefter tøer op.
Kh Ann-Christine
Jeg påtænker at lave denne kage i en 26 og 28 cm springform, og kan læse mig til at den sa bare skal på køl. Den skal dagen efter fragtes 30-40 min i bil – kan dette lade sig gøre uden temperaturforskel ødelægger moussen? 😊
Det tør jeg ikke sige med sikkerhed, da det kommer an på hvor varmt der er i bilen, om den står opbevaret lige ved en varm blæser osv.
men den kan fint stå i 30-40 minutter ved alm stuetemperatur inden servering.
Kh Ann-Christine
Hej,
Jeg har lavet den her kage 2 gange med kæmpe succes begge gange! Jeg kunne godt tænke mig og bruge opskriften men at lave dem til små kager. Jeg har en silikoneform med 8 små bomber i, og det er denne jeg godt kunne tænke mig og prøve og lave, og hvordan skal jeg forholde mig til opskriften, tror du der er nok mousse til sådanne 8 små bomber i forhold til en stor form?
På forhånd tak :-)
Hej Louise
Du kan bruge en lille rund kageform til chokoladekagen der passer til, eller måske nemmere; bage den i et ovnfastfad og stikke den ud i størrelse der passer.
Mht moussen, så synes jeg det er svært at vurdere om det passer til, men hvis du laver for meget, så kan det fryses i fx små silikonemuffinsforme, og så er der en dejlig ekstra dessert der ;)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Fik bogen i julegave og laver kagen til nytårsaften :) Jeg følger altid opskrifterne nøje og blev ligesom andre forvirret over kerner, pure og saft. Jeg valgte heldigvis rigtigt. Min bund er blevet overbragt og med buler efter 27 min. i ovnen. Det giver jeg mindre tid næste gang.
Hej Torben
Mange tak for din hilsen, jeg håber du bliver glad for bogen :)
Ovn og bagetid kan variere en del fra ovn til ovn, så rigtig fint at holde øje med kagen næste gang allerede efter 20 min og vurdere derfra.
Rigtig godt nytår :)
Kh Ann-Christine
Og er et halvt døgn forinden nok tid at komme den i fryseren?
Nok lige knap, hvis den skal kunne presses ud af formen. Det er ihvertfald lidt et sats, så måske går det (men jeg tør ikke love det)
Rigtig godt nytår :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Jeg er faldet over din lækre opskrift her og vil prøve til til mange gæster til nytårs aften.
Din kage ser meget høj og flot ud, men mine silikoneforme er kun 5 cm høje. Er det mon højt nok? Og hæver selve chokoladekagen, når den bliver bagt?
Vh. Anne
Jeg vil tro at 5 cm er fint højt. Hvis chokoladekagen bliver for høj, kan du skære den lidt til eller ‘tabe den på bordet’ så den falder en smule sammen igen. Det eneste hævemiddel er æggene, så den hæver en smule men ikke meget.
Skulle moussen ikke kunne være der, kan du anrette den i små glas ved siden af og sætte på køl.
Rigtig godt nytår :)
Kh Ann-Christine
Hej. Et spørgsmål til hindbærmoussekage: Jeg er bange for at min mousse er for tynd, så min kage blev ikke presset ned i moussen men “faldt” nærmest i. Har saften været for varm ? Den var ellers flot “ren” og bliver det ok når den er så bliver frosset, eller må jeg lave en ny?
Ja, det kan godt være den har været for varm. Den skal gerne være stuetemperatur (omkring 20 grader, så passer det med at flødeskummen kan holde luftigheden i moussen
Jeg håber det går :)
Kh Ann-Christine
Hej
Jeg elsker simplethen dine opskrifter så kan ikke vente med og prøve denne her. Kan jeg lave chokoladebunden 2 dage i forvejen, fryse den ned, lave moussen og samle den aftenen inden og lade den stå i et døgn i køleskabet uden og fryse den ned?
Kan heller ikke tyde om bunden skal sættes oveni moussen efter eller før moussen har sat sig og falder den ikke bare ned i mousen hvis det er før? Vender man den så om når den har sat sig?
Har planer om og bruge springform og kageplast hvis det gør nogen forskel
Jeg undskylder hvis der kom lidt mange spørgsmål. Igen er helt vild med dine opskrifter.
Hej Helene
Du kan fint fryse chokoladebunden.
Hvis du laver moussekagen uden at fryse den, så skal det være i fx en springform, da du ikke kan trykke en ikke frossen kage ud af en silikone form.
Du skal sætte chokoladekagen i moussen, straks efter at moussen er kommet i silekoneformen og derefter på frost. Men hvis du bruger springform, så er det blot at lægge chokoladekagen i bunden af formen og fordele moussen over, så skal den blot sætte sig i 4-6 timer i køleskabet og er derefter klar til servering.
Rigtig god fornøjelse og mange tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine
Jeg bliver i tvivl angående hvor lang tid den skal tages op før brug.
I beskrivelsen står der tre timer før brug fra frost og i opskriften 7 timer før.
Hvad er det rigtige?
Det er rettet nu :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Kan chokoladekagen være frossen når kagen samles?
Det kan den godt
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hejsa
Jeg har kommet til at lave lidt for meget purer hvad gør jeg får at massen stadig sætter sig om kagen
Den skal laves i springform
Hej vil bare høre hvor høj og bred er din silikoneform?
Den er 20 cm i diameter (det står i opskriften) – og jeg mener den er omkring 12-15 cm i højden
Rigtig god sommer
Kh Ann-Christine
Hvor har du købt din silikoneform henne? Har nemlig svært ved at finde en med en diameter på 20 cm, samtidig med den også skal være forholdsvis høj
Hej Mette – Jeg har samme problem …lykkedes det dig at finde en, der er over 4-5 cm høj? Hvis ja, hvor? Mange hilsner Lotte
Jeg mener det var hos bagetid, men er ikke helt sikker
Kh Ann-Christine
Hej,
Elsker simpelthen din blog (og dine kogebøger)👌😍
Jeg har et spørgsmål ang. denne lækre kage – jeg vil gerne lave den til min søns 2 års fødselsdag, da han ELSKER jordbær. Men han er ikke stor fan af chokolade, så tænkte på om jeg kunne lave den på en kiksebund i stedet? Og så lave den i en springform, hvor moussen hældes over bunden. Hvis du forstår hvad jeg mener?🙈
På foehånd tak for hjælpen
Hej Stella,
Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg glad for! :)
Ja, det var da en skøn ide – som ala en cheesecake, blot med mousse. Det vil gå glimrende.
God fornøjelse og stort tillykke med ham ♡
Kh Ann-Christine
Hvor meget skal æg og sukker piskes til kagen? Du skriver til det er ensartet – kan du sætte lidt flere ord på hvordan det skal se ud efter piskning?
Normalt pisker jeg helt lyst og luftigt til kager, det behøver du ikke helt i denne, da kagen helst ikke skal hæve for meget op.
Så til denne kage er det blot til det er ensartet :)
Kh Ann-Christine
Hej hej. Hvis Jeg kun vil lave mousse, uden kage, behøver den ikke i fryseren vel? Kan de laves dagen før og sættes på køl… (skal have 86 gæster😅)
MVH Betina
Hej Betina
Hvis du laver en mousse, kan du lave den i skåle eller i glas til servering. Det er kun hvis den skal trykkes ud af en silikone form at det er nødvendigt at fryse den.
Rigtig god fornøjelse med forberedelserne :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine,
Har du ændret opskriften fornyligt? Jeg leder efter en af dine opskrifter jeg lavede i Januar, men mener ikke den helt så sådan her ud :)
Men det kan også være jeg bare er forvirret.
Venlig hilsen,
Laura
Jeg har blot lavet nye billeder og justeret beskrivelsen til en silikoneform – der er også stadig beskrivelse af springform. Derudover har jeg justeret lidt i mængden til chokoladekagen, så den passer perfekt til opskriften nu :)
Alt andet er som før.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Det virker som en skøn kage som jeg meget gerne vil prøve at lave. Da kagen skal spises tidligt på serveringsdagen, er jeg i tvivl om kagen skal tages op fra frys aften før og på køl, eller om den skal tages op fra frys på tidligt på selve dagen og stå ved stuetemperatur og tø?
Mvh. Katrine
Jeg ville tage den op midt på dagen (dagen før) eller aftenen før og lade den tø i køleskabet natten over. Den holder sig fint på køl i 1-2 dage, efter den er tøet op.
God fornøjelse
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hej
Jeg skal til at bage denne lækre kage og har lige et spørgsmål først.
Når du bruger springform i stedet for silikoneform, sætter du så chokoladekagen i bunden og hælder mousse oven på. Eller hælder mousse i først og så chokoladebund trykket ned?
Mvh Line
Hej Line
Begge dele kan fungere lige fint, i en springform plejer jeg dog at sætte chokoladekagen i bunden først og så fordele moussen over.
Kh Ann-Christine
Hejsa
Tak for alle dine dejlige opskrifter.
Hvis man laver bunden dagen før servering om formiddagen, og lægger moussen på om aftenen (stadig dagen før servering) – skal den så stadig på frys? eller kan den godt klare at stå på køl med mousse på fra om aftenen til næste eftermiddag?
Smil fra Maja
Tusind tak for din søde hilsen, Maja :)
Hvis du laver den i springform skal den ikke nødvendigvis på frys.
Men hvis du laver den i en silikoneform så skal den, for at du kan vende den ud af formen.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine.
Inden jeg begiver mig ud i den her vil jeg gerne høre hvordan du får den fra springformen og over på et fad uden at ødelægge den flotte mousse? Er det to spartler, en glad hjælper og en portion held? :D
Jeg holder fødselsdag på lørdag og ALT andet på menuen er gode gennemprøvede opskrifter fra din blog – tak for hjælpen.
Tusind tak for din søde hilsen, Ditte :)
Jeg bruger bagepapiret til at løfte den af bunden på springformen, sætter hænderne under bagepapiret og sætter den på fadet og folder bagepapiret indunder og væk. Det er nemt, men måske svært at forklare :) Når jeg på et tidspunkt begynder at lave video igen, så må jeg lige have den med
Rigtig god fornøjelse og stort tillykke med fødselsdagen.
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Tak for forklaringen.
Det var ret nemt når man lige stod med det i hænderne
Tak for tilbagemeldingen :)
Det er jeg glad for at høre
Kh Ann-Christine
Lækker opskrift og nem.
Men hvad gjorde jeg forkert?
Efter at blåbær/brombær saften var kogt sammen og var klar til at komme i flødeskummet så startet alt godt, men halvvejs begyndte det at gryne.
Jeg rørte med dej skrapper.
Dog smagte kage og moussen lækkert.
Hej Christina
Var saften/puré kølet helt af til stuetemperatur, så puré og flødeskum havde samme temperatur inden det blev rørt sammen?
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Prøvet med lille finger reglen, men måske de ikke var helt ens i temperatur.
Det må jeg prøve næste gang.
Hej
Jeg vil bage denne kage til på lørdag.
Den springform jeg har er 22 cm kan den bruges?
Det kan du sagtens, kagen bliver blot en anelse fladere, men det gør ikke spor
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg har noget dejlig rabarberkompot – mon den kan bruges til mousse til denne kage? Skal den i så fald blendes tror du?
Hej Maria,
Moussen vil blive anderledes med kompot end puré – også hvis kompotten blendes.
Men det er endelig bare at prøve det af, jeg ville blende den og forvente en lidt mousse med lidt mere struktur, end en helt fløjlsblød mousse.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Jeg har prøvet at lave denne skønne kage to gange før, og synes at den smager fantastisk! Jeg overvejer at overtrække den med en glaze, tror du at det kan lade sig gøre hvis jeg stiller den på frys i stedet for køl?
Mvh Hanna
Hej Hanna
Ja, det vil se rigtig flot ud og kan fint lade sig gøre hvis du fryser den,
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej kageven.
Jeg skal lave en dessertkage i 2 højder. Ø 25 x 5 høj, og ø 21 x 5 høj. Hvor meget mousse vil du tro, at jeg skal bruge, til hver lag ?
De 5 cm i højden er + 1 bund i hver. 1 lag med vaniljemousse og 1 med hvid chokolade. Nok lidt for ens, men det er ønsket.
Tak, for alle dine gode opskrifter.
Mkh.
Inger
Hej Inger,
Mange tak for din søde hilsen
jeg ville blot beregne dobbeltportion samlet set svarende til denne hindbærmousse og fordele det ensartet i de to kager, det gør ikke spor de bliver en smule højere end her.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej.
Kan denne hindbærmousse bruges i en lag på lag lagkage? Altså jeg tænker en bund, hindbærmousse, en bund, hindbærmousse og så til sidst en bund :)
MVH Kamilla
Det kan den fint :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Først og fremmest tusind tak for en fantastisk blog. :-)
Jeg er gået i gang med at lave hindbærmoussekagen, og har et spørgsmål som tit melder sig ved lignende kager: Hvordan får man kagen over på et fad efterfølgende? Jeg synes ikke det ser ud til, du har bagepapir eller noget under kagen, og umiddelbart tror jeg min chokoladekage er for klistret til at jeg kan “rutsje” den når først der kommer mousse på.
Jeg overvejer lige nu, om jeg mon bare kan bruge kanten fra min springform, og stille den direkte på fadet når jeg hælder moussen i.
Tusind tak for svar.
Mvh Kiri.
Hej Kiri
Tusind tak for din søde hilsen ♡
Jeg løfter kagen over på fadet ved at sætte en bagespartel under. Men du kan også sætte bagepapir i bunden af springformen og bære den over på fadet med bagepapiret under, som derefter foldes væk under kagen.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tak for svar. :-)
Jeg endte med at prøve at “støbe” moussen direkte på fadet, kun med ringen fra springformen. Det blev rigtig godt. :-)
Mvh Kiri
Hej
Skal chokoladekagen tages af bunden, og hele formen beklædes med bageplast?
Har ikke bageplast, men kan jeg bruge bagepapir, eller bare hælde moussen direkte i springformen?
Kh Vibeke
Hej Ann-Christine.
Jeg har begivet mig ud i at lave denne til nytårsaften, og har lavet bunden til formiddag, men kan se jeg har samme problem som Sofie, min er også våd/meget fugtig, ser slet ikke så bagt ud som din, jeg gav min 45 min da der blev ved med at hænge kage ved når jeg stak i den, men så havde jeg jo læst du havde skrevet at man max måtte give den 30-35 min, så mine spørgsmål lyder:
– Skal der hænge kage ved selvom den er færdig?
– Hvad mener du med at den sætter sig? Min kage sank langsomt efter den var kommet ud af ovnen, skal den det eller var det fordi den ikke havde fået nok, eller er det en del af det at den sætter sig, eller sætter den sig og bliver meget blød/fugtig?
– kan man godt skifte rørsukker ud med alm sukker? Giver rørsukker en anelse karamelsmag?
Med risiko for at du ikke når at svare inden jeg har brug for svarene, men på forhånd mange tak for svar og for en super hjemmeside.
Godt nytår og de bedste hilsener fra Helle.
Kan man bruge noget andet end mandelmel i bunden?
Hejsa, jeg skal prøve kræfter med at lave denne fine kage, dog vil jeg gerne lave den i små portionsstørrelser i små forme. Er dette muligt i stedet for at lave én stor kage, og vil der evt. være nogle forskelle ift. frysetider?
Hilsen
Nanna
Hej Nanna,
det lyder lækkert! Du skal blot være obs på bagetiden til chokoladekagen, så den ikke får for meget og gerne lave den 1-2 dage før.
Jeg ville stadig tage den op 45-60 min før servering.
Godt nytår
Kh Ann-Christine
Hej
Kan man lave den ugen før den skal bruges og bare fryse den ned?
Altså chokoladekage og hindbærmousse – pynten sættes på på dagen :-)
Hilsen
Gitte
Ja, den skal blot tøes op i køleskab i god tid inden servering
Kh AC
Mums en lækker kage – dejlig opskrift !!
Min bund blev lidt “smattede” i konsistensen, og jeg synes det var svært at lure om den var underbagt eller det blot skyldes de mange lækre ingredienser?
Dertil vil jeg spørger; hvis jeg ønsker at fryse kagen ned, skal det så gøres efter at den har sat sig i køleskabet. Og hvor længe kan den fryses?
Hej Nicoline,
Mange tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften
Kagebunden vil være allerbedst dagen efter, den sætter sig efter en dagstid og bliver dejlig svampet, så den må endelig ikke få for meget (men skal dog ikke opleves ubagt)
Jeg sætter den direkte i fryseren
Kh AC
Hej,
Jeg ønsker at en talkage til min datters fødselsdag. Drømmen er at pynte den med hinbærmousse i små stjerner med en sprøjtepose. Kan man bruge denne opskrift til det?
Hvis ja, kan jeg så lave moussen dagen før og lade den ligge i sprøjteposen natten over så den sætter sig – eller hvordan gør jeg det?
Tak for en god hjemmeside og opskrifter :)
Hej Sofie,
Det vil jeg umiddelbart fint tro kan lade sig gøre. Jeg har ikke prøvet at sprøjte den på og måske vil jeg nøjes med 3 husblasblade til det …
God fornøjelse og mange tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine
Den ser så lækker ud og vil lave den til vores søns navngivnings fest lige om lidt. Men har lige to spørgsmål ?
Kan den laves med jordbær i stedet? Eller er hindbær at foretrække? ?
Hvis den skal laves til flere pers. Kan man så lave dobbelt portion og derved få en højere chokolade kage?
På forhånd tak for lækre opskrifter jeg tit bruger og elsker ?
Hej Sofie
Den vil også være rigtig lækker med jordbær.
hvis du laver dobbeltportion, så vil jeg anbefale en større springform, på fx 28 cm, så skal det nok blive en lækker og flot kage.
Tusind tak for din søde hilsen og tillykke med din søns navngivning.
Kh AC
Så har jeg forsøgt med kagen og må simpelthen forsøge igen. Jeg ved ikke hvad der er gået galt. Har fuldt opskriften, men den vil ikke blive bagt færdig og er våd og fugtig indeni, selvom toppen og kanten bliver bagt fast. Afsted og købe ingredienser og forsøge igen.
Prøv at stille den i køleskabet til i morgen, den må gerne være lidt ubagt inden i og sætter sig i løbet af natten.
Kh AC
Chokoladebund med mørk chokolade, kan det erstattes med hvid Chokolade
Jeg vil selv synes det bliver for sødt, men det er jo en smagssag :)
Kh AC
Hej
Kan man fryse chokoladebunden alene og først putte mousse på når bunden er tøet?
Ja, det kan du sagtens
Kh AC
Perfekt – tusind tak.
Hej
Jeg vil også lige forsøge mig med kagen, med en kagerest der netop ligger på frost. Vil det sige at jeg tager min frosne kagebund op, tør den op, kommer mousse over og kommer den på frost igen? Eller kan jeg i stedet bare komme mousse direkte på den frosne bund og sætte på frost igen?
Jeg er bekymret for om kagebunden bliver lidt kedelig af den ekstra gang optøning.
Tak for mange gode opskrifter, de bliver brugt flittigt herhjemme.
VH Laura
Mange tak for din søde hilsen :)
Nej, du skal ikke tø kagen op før du kommer den i moussen, hvis den allerede er frossen.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Kan man ikke bage en almindelig chokoladekage med kakao og lægge mousse ovenpå? Jeg skal bage til en fødselsdag, hvor der er små børn, og jeg tvivler på at de kan lide den chokoladekage du har opskrift på, da den jo nok er lidt for stærk for dem.
Venlig hilsen
Jane
Hej Jane
Jeg oplever ikke at en rigtig chokoladekage som denne er for stærk for børn, men det er jo altid en smagssag og måske lidt med hvad man er vant til.
Uanset, så kan du fint bruge andre chokoladekager til bunden, så lav endelig bare den du foretrækker
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg kunne slet ikke få bagt bunden færdig, den endte med at få over en time og var stadig underbagt. Jeg brugte en form, der var en lille smule mindre (1 cm ish) og flydende smør i stedet for at smelte noget fast, men kan det virkelig gøre det?
Hej Dorte,
Ja, det vil jeg godt tro, kan have gjort forskellen … Et flydende “smør”produkt er lavet af hovedsageligt olie (+75% olie) hvilket ikke vil give det samme resultat.
Når kagen bages med rigtigt smør, så vil den sætte sig og blive helt som den skal være efter den er kølet af og skal endelig ikke have mere end max 30-35 minutter i ovnen.
Kh AC
Hej
Tænker på om moussen kan laves i forvejen/ dagen før. Mon den bliver for stiv at smøre på ?
Bedre at lave kagen helt færdig og sætte på køl,?
Har du erfaringer med det,?
Vh Heidi
Moussen skal på med det samme, den skal ikke smøres på efterfølgende, men du kan sagtens lave både chokolade og komme mousse på dagen før den skal serveres
Kh AC
Virkelig skøn kage, som bringer stor glæde hos gæsterne. Jeg forstår dog godt hende der bliver i tvivl om hvad der skal hældes tilbage i gryden, da jeg synes det er saft og ikke purė der skal varmes op igen. Til gengæld kunne jeg ikke nænne at smide de mosede hindbær væk, så dem har vi brugt som syltetøj og ovenpå morgenmaden skyr. Det kunne også blandes med kanterne og trilles til lækre romkugler.
Herudover gentager du beskrivelsen af at det smeltede smør tages af varmen og chokoladen røres i.
Håber det er okay med disse bemærkninger ?
Hilsen en stor fan.
Dejligt at høre den smagte skønt!
Jeg har nu rettet, så det står mere klart :)
God weekend til dig
Kh Ann-Christine
Min sad i skabet første gang, MEGA lækker kage??
Kan man lave kagen og fryse den hel?
Jeg vil gerne være på forkant til min datters studenterfest:)
Hej Camilla,
Hvor er det skønt at høre og skøn ide med kagen til studenterfesten.
Den kan fint fryses
Kh AC
Den her kage skal prøves. Ser lækker ud. Tror du mandelmel kan skiftes ud med alm mel?
Hilsen fra Rikke
Ja, det kan du sagtens. Rigtig god fornøjelse
Kh AC
Jeg pønser på at lave denne kage en af dagene, men har lige et spørgsmål: Behøver man at sigte hindbærmassen? Kan man ikke blot blande det hele i, eller gør kornene noget skidt? Har tidligere lavet jordbærmousser, og der har jeg ikke sigtet det inden det blev blandet. Derudover er jeg begejstret for din chokoladekageopskrift, da jeg har glutenallergikere i familien, og mandelmelet i kagen er en variation jeg ikke har prøvet før i sammenhængen, så det glæder jeg mig til.
Hej Sara,
Det er nok lidt en smagssag, kornene på hindbær er større og jeg synes ikke de er så skønne i en mousse. Men gør endelig hvad du finder bedst :)
Rigtig god fornøjelse med den og mange tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre :)
Kh AC
kan man godt bruge vaniljesukker eller vanille ekstrakt kh silvia
Ja, sagtens :)
Kh AC
Kan man lave kagen dagen i forvejen? :-)
Ja, det kan du sagtens
Kh AC
Hej Ann-Christine :) Har du nogensinde forsøgt dig med et alternativ til husblas i denne slags moussekager? Vi spiser ikke gelatine, og jeg har prøvet en enkelt gang med agar agar, hvor det bestemt ikke lykkedes :/ Så har du nogle tips?
Hej Sia
Jeg har ikke prøvet det, men ved at Dr Othker har lavet en vegansk “Vegegel” – måske den vil være et forsøg værd :)
Kh AC
Kan man bruge bagepapir i stedet for kageplast?
Det vil lidt lettere hænge ved, men du kan evt prøve og så bruge en lang kniv eller spartel til at lave en pæn pænt når du trækker det af.
Kh AC
Det fungerede fint det eneste var at man skulle bruge flere stykker bagepapir. I øvrigt rigtig god kage.
Hej,
Kan man se hvordan du laver hidbæremousse optagelsen….det lykkes mig ikke helt godt …ville gerne se fejl kilden …jeg tænker om det var for lidt sukke ……eller piskefløde var for stiv …?
Hej Ruta
Jeg tænker at enten har flødeskummet været pisket for meget eller også har hindbærene ikke været most nok gennem sigten. Hvis du har fulgt opskriftens mål med sukker, så tror jeg ikke det kan skyldes dette. Jeg har desværre ikke en video med det, men det må vi se om vi kan få lavet på et tidspunkt.
Kh AC
Den ser virkelig lækker ud.
Jeg vil rigtig gerne skifte de 250g. sukker og 40g. rørsukker ud med Sukrin produkter eller noget lignende.
Kan du mon hjælpe mig mht mængde?
Mange tak :)
Jeg har ikke testet med det, så det må komme an på en prøve
Kh AC
Hej Ann-Christine
Jeg har nu kastet mig ud i at lave kagen, og den står fint på køl til senere – Glæder mig! :) M en der opstod et spørgsmål undervejs som jeg håber du kan svar på.
Du skriver: “Sigt/mos hindbærpureen gennem en finmasket sigte for at få alle hindbærkernerne fra. Kom pureen tilbage i gryden og giv den et hurtigt opkog.”
Når du skriver pureen, mener du så den væske/saft der kommer igennem sigten, eller selve pureen der ligger tilbage i sigten?
For var i tvivl om hvilken af delene jeg skulle gå med. :)
Pureen er den del hvor kernerne er most fra gennem en sigte, dvs indholdet i skålen, ikke i sigten :)
Kh AC
Hvordan laver du flødeskumsstjerner m? Direkte på kagen eller?
Ja, bare med en stor stjernetyl og en sprøjtepose :)
Kh AC
Ej hvor ser det lækkert ud. Kan den mon laves med frosne hindbær? :-)
Ja, det kan du også se i opskriften – samme sted som mængde, tid mv :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Ja, sagtens – både med friske eller frosne
Kh AC