Helstegt kylling med krydderurter og citron


En saftig helstegt kylling med det hele, er virkelig noget af det bedste jeg ved.
Jeg har mange livretter! Men helstegt kylling er absolut en af dem. I det hele taget har jeg en forkærlighed for enkle retter. Måltider, hvor man ud af få, men gode råvarer kan skabe et skønt måltid. Billederne til denne ret er taget på to forskellige dage, for jeg fandt også lige et gammelt et i arkiverne på computeren. Tilbehøret er stort set altid det samme; hjemmelavet agurkesalat, et godt hjemmebagt brød, grøn salat med mormordressing og indimellem de syltede rødløg. Vil man lidt ekstra så er en hjemmelavet skøn coleslaw til, heller ikke at kimse af.
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Helstegt kylling med krydderurter og citron
- 1 kylling
- 3 citron
- 7 stængler frisk rosmarin
- 1 håndfuld frisk timian
- 3 spsk smør
- 3 fed hvidløg
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Skær citronerne i halve og skyl krydderurterne grundigt. Knus hvidløgsfedene. Rens kyllingen og løsn brystskindet ved at stikke fingrene ind mellem skind og brystkød øverst ved halsen. Lav en dyb lomme, men pas på at der ikke går hul i skindet. Dryp lidt citronsaft i lommen, og gnid med salt og peber, hvorefter lommen fyldes med rosmarin, timian, smør og en knust hvidløgsfed.
Gnid hele kyllingen udvendigt og indvendigt med salt, peber og fyld kyllingen med citroner, resten af krydderurterne og hvidløg.
Steg kyllingen på grill ved indirekte varme, til den når en kernetemperatur på 75 grader. Eller steg den i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 45-60 minutter.
Serveres med godt brød, syltede rødløg, syltede agurker og en god grøn salat
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Her i huset er vi nok mere forslugne end gennemsnittet, så hér er der kun kød nok til 2 voksne og 2 børn (13+4 år)
Men sådan er vi jo så forskellige.
TAK! Fordi du du siger, det er en lidt dyr ret, og dermed tager det for givet, at vi køber og spiser velfærdskyllinger., for det bør vi virkelig alle gøre!
De arme turbokyllinger kan man jo nærmest få smidt gratis i nakken, og uanset, hvordan de måtte smage, synes jeg ikke, mennesker kan tillade sig at mishandle andre dyr bare for at få billigt kød.
Løgismoses kyllinger (Netto) er nu ikke så dyre igen, når man regner på, hvor meget mad, der er i én. De er ikke økologiske, men lever frit, og det er – i hvert fald for mig – det, der tæller.
Hej Anna
Mange tusind tak for din søde hilsen og tilbagemelding ♡
Kh Ann-Christine
Jeg blev lige nødt til at prøve denne opskrift i en varmluftsovn indstillet på 175⁰C. Den fik 53 min. i opvarmet ovn, men det var altså ikke nok, så nu får den lige 15 min. mere i parteret tilstand.
Jeg tænker, at 1½ citron i det indre har ‘holdt på kulden’.
Nu glæder vi os til at sætter tænderne i.
I øvrigt lavede jeg også små lommer til krydderurterne på lårene.
Jeg håber det smagte skønt!
Kh Ann-Christine