Havregryns Cookies
En buttet havregryns cookies, som er perfekt chewy i krummen, sød uden at være for sød, med en perfekt balance af salt og sødt og temmelig vanedannende.
Disse havregryns cookies er et nemt lille bageprojekt og det kan anbefales at lave dobbelt eller tredobbelt portion og så fryse de andre ruller ned.
De behøver nærmest ikke tø op, men er klar til at blive skåret ud og bagt til hurtige lækre cookies på en dag med uventede gæster, en legeaftale eller en dag, hvor man har lyst til at knusforkæle sine børn.
Prøv også: opskrift på klassiske cookies med chokolade >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Havregryns Cookies
- 80 g smør, stuetemperet
- 50 g sukker
- 50 g muscovadosukker
- 1 æg
- 120 g finvalset havregryn
- 100 g fuldkornshvedemel
- 1 knivspids salt
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk stødt kanel
- 1 tsk stødt kardemomme
- 50 g medjool dadler, hakkede
- 30 g mørk chokolade, hakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Pisk smør, sukker og muscovadosukker sammen, til det er luftigt, og pisk derefter ægget i.
Rør alle de tørre ingredienser sammen, bland de hakkede dadler i og brug melblandingen til at skille alle daddelstykkerne fra hinanden, så de ikke klistrer sammen og klumper. Rør skålens indhold sammen med smørblandingen til en dej. Vend til sidst hakket chokolade i.
Form en aflang stang på ca. 12 cm og skær 12 skiver a 1 cm. Sæt skiverne på en bageplade med bagepapir.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 13-15 minutter, til de er gyldne, men stadig lidt bløde i midten.
Lad dem køle lidt af på bagepladen, inden de sættes på en bagerist.
Tak for alt det lækre du laver. Følge trygt med og er dybt imponeret over dine evner. ♡ Er i gang med at bage disse og vil blot høre, om det er bedst at fryse dem ned eller beholde dem i et glas med låg, når de skal serveres om ca. 8 dage? Hvis jeg fryser dem, skal jeg så lune dem op igen inden servering?
Kh Marianne
Hej Marianne
Mange tusind tak for din søde hilsen, jeg er rigtig glad for du har glæde af mine opskrifter :)
Jeg ville fryse dejrullerne ned, du kan evt skære dejrullen ud og derefter pakke den ind i bagepapir og sætte i fryseren. Så er det nemt og hurtigt at tage kagerne op af fryseren, sætte dem på en bageplade med bagepapir. De tør op i 30 minutter på køkkenbordet og kan derefter bages, så de er helt friskbagte til servering.
Jeg har ikke prøvet at fryse de færdigbagte kager, men mon ikke det også vil gå fint. Det må dog komme an på en prøve :)
Kh Ann-Christine
Hej. Kan man erstatte chokolade med Smarties eller måske multifarvet krymmel, til børnefødselsdagen?
Ja, det vil være rigtig fint med smarties :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg kan kun heppe med i koret om hvor lækre disse cookies er: de blev et hit både til arbejdsmødet og hos børnebørnene (og deres forældre). De måtte straks laves igen, anden runde blev glutenfri, ved at bruge havremel i stedet for hvedemel. Dobbelt havre cookies? Vi syntes, de blev om muligt endnu bedre, med super lækker konsistens. Vi bagte de glutenfri ved alm. ovn (uden varmluft), en anelse varmere og et par minutter kortere tid.
Årh, hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen, det er jeg glad for!
God weekend :)
Kh Ann-Christine
Virkelig gode cookies ! Alle i familien kan lide dem ! Tak :-)
Børnebørnene sagde: Farmor dem må du godt bage igen.
– Altid gode opskrifter fra dig !
Årh hvor fin en tilbagemelding! Så dejligt :)
Mange tak, det er jeg glad for.
Kh Ann-Christine
Jeg er som alle de andre også fan af dine cookies (og alle mulige andre af dine opskrifter). Og nu vil jeg gerne have lidt i fryseren til barselsgæster. Normalt fryser jeg cookiedej inden jeg bager dem, men hvornår får man det bedste resultat med denne type? Frysning før eller efter bagning?
Tak for din evige inspiration
De kan også sagtens fryses før de bages. Se tips i teksten over opskriften :)
God fornøjelse og tusind tak for din søde hilsen ♡Kh Ann-Christine
Heej.
Tak for altid gode opskrifter! :)
Jeg har nu været uheldig med at både denne opskrift og din jordbærtærte (mazarinbunden) skiller. Når jeg pisker smør og sukker sammen er det fint – men idet jeg putter æg i skiller dejen og når jeg forsøger at bage kagerne er det som om smøren ikke helt er en del af dem og de mangler smag – har du en idé til hvad det kan skyldes?
det er super frusterende da jeg jo synes jeg følger opskriften :) men noget må jeg gøre galt ;)
Hej Ida,
MÅske er smørret for koldt eller du ikke får det pisket længe nok, til det er helt blødt og luftigt med sukker. Det er desuden vigtigt når der skal flere æg i, kun at tilsætte et ad gangen, så de bliver arbejdet godt ind i dejen. Hvis dejen alligevel skulle skille kan man blot piske en spsk hvedemel i, så samles den igen.
jeg har beskrevet lidt nærmere under FAQ ved “kager og småkager” her: https://www.valdemarsro.dk/ofte-stillede-spoergsmaal-til-valdemarsro-opskrifter/
Kh Ann-Christine
Uhm de ser lækre ud! Dem må jeg straks prøve! Og de ser jo NÆSTEN sunde ud!
Kan man mon erstatte dadler med tranebær?
Ja, tranebær har dog ikke den samme karamellækre sødme som dadler, så det vil give et andet resultat – men helt sikkert blive lækkert :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
De ser virkelig gode ud? Hvis man vil lave dem uden dadler eller andre frugter…hvad skal man så erstatte med? Lidt mere sukker? Men er det nok?
Hej Louise
Dadlerne giver både en lidt chewy krumme og karamellækker sødme til kagen. Du kan sagtens undvære dadler, og jeg ville erstatte med muscvadosukker eller brunfarin i stedet, hvis det skulle være sukker.
Kh AC
Jeg kan ikke få fat i muscovadosukker her i pinsen ?
vil jeg kunne erstatte det med halv farin og halv rørsukker tror du
Således at jeg bruger 75 gram rørsukker og 25 gram farin total til dejen
Vh Malene
Ja, det kan du sagtens – det vil også være lækkert :)
Kh AC
Wauw! De smager bare SÅ godt! Jeg er glad for, jeg lavede dej til en dobbelt portion. Dog har jeg kun bagt halvdelen, resten røg på køl. (Så må vi se, hvor længe de bliver der ;o)) Jeg er vild med, at man får lidt smag af salt med det søde. De blev sprøde udenpå og chewy indeni. Tænker de bliver et festligt indslag i børnenes madpakker (11 og 14 år)
Tak for altid lækre opskrifter. Jeg leder altid først på din side, når jeg søger efter inspiration til nye retter – og selvfølgelig søges også efter gengangere ;o) Fx. din bolognese, dine forskellige dips, citronfromage osv. osv. osv.
Hvor er det dejligt at høre, Lisa ♡ Mange tak for din søde hilsen, så skønt at du er glad for og har fornøjelse af mine opskrifter
Kh AC
Hej Ann-Christine!
Har lige prøvet at bage disse cookies, måtte dog bage dem i lidt længere tid da de blev ved med at være bløde. Glæder mig til at smage dem!
Kæmpe ros til din blog. Har altid troet at “Valdemarsro” var en restaurant? ups.. vi bruger dine opskrifter HVER GANG vi er i tvivl om en ret! Vi er kæmpe fans af din Chili con carne herhjemme! Keep up the good work! ????
Tusind tak ♡ Hvor er det skønt at høre at I er så glade for mine opskrifter – og det kunne da godt være at der engang også kom en Valdemarsro restaurant, man skal aldrig sige aldrig ;) I første omgang er der kogebøger på vej, forhåbentlig kommer den første i år og det glæder jeg mig super meget til at dele med jer.
Ha´ en smuk sommerdag ♡
Kh AC
De ser virkelig lækre ud. vi skal lave dem i en version med hvid chokolade og en slags uden også, for der er et barn herhjemme som ikke kan lide chokolade (meget mærkeligt barn – forstår ikke hvordan det kan ske med de gener hun har fået fra mig!)
Noget helt andet: Har du en smart idé til at læse opskrifter fra skærm i køkkenet. Jeg bliver så irriteret når skærmen går ud, der kommer fedtede fingre på tastatur eller skærm. Jamen jeg synes det er træls! Hvad gør du?
Jeg kan sagtens følge dig i problematikken med skærm/tastatur i køkkenet, men bruger det ikke så ofte selv, så har ikke gode tips der kan hjælpe på det … Men måske man kan få et cover eller lign til at komme over?
God fornøjelse med cookies-bagning ♡
Kh AC
Er det meningen at Havregryns cookies skal være bløde? Måske er det derfor, at ingen kan lide dem…. Jeg har stadig en rulle dej i fryseren.
Ja, de skal være lidt sprøde og lidt bløde på en og samme tid. Vi er vilde med dem – og jeg kan jo se i kommentarfeltet at vi langt fra er de eneste ♡
Men smag og behag kan jo være forskellig og måske de bare ikke lige falder i din smag.
Hej Ann-Christine
Har lige bagt dine havregryns cookies og hold da op de er gode :-)
godt jeg lavede dobbelt portion så der er en til i fryseren :-) og rigtig meget ros til din rødbedesalat med feta den er blevet et stort hit herhjemme, fortsat god weekend og tak for en dejlig blog :-)
Hilsen Kirsten
Hvor er det bare skønt at høre! ♡
Tusind tak for din søde hilsen, Kirsten :)
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Så er der lige bagt cookies og de er super lækre. Og så er der lidt mere “gods” i end i købe cookies…mums..???..?
Uhmm, hvor skønt! Dejlig du havde lyst til at prøve dem af :)
Ej, altså. Jeg havde helt glemt havregryn cookies. Det var det helt store hit at bage, da jeg gik i folkeskolen. Men nu skal de da frem igen – de er jo så gode!
De er nemlig fantastiske :)
Lyder skønne! Nogle forslag til hvad man kan erstatte chokoladen med? Tak :-) Dbh, Helene
Du kan sagtens bare undlade chokoladen! Det har jeg selv gjort flere gange og det er også godt :)
Er netop igang med 2. runde af disse. Første omgang bagt i går og pist væk :-) Synes dog flagesaltet blev for gennemtrængende, så nu bruger jeg alm. fint salt. Smag og behag…
Manden synes de lød lidt for “sunde”, men blev heldigvis overbevist, da han først fik sat tænderne i dem. – Og ungerne… Ja de er heldigvis så taknemmelige for alt, hvad der rimer på søde sager :-)
Skal gives væk i morgen sammen med et glas æblesmør, som er blevet en klar favorit her i huset og blandt vores gæster.
Ej, hvor er det skønt at høre!
Og lige præcis smag og behag, vi er nemlig vilde med den lidt saltede smag i disse cookies herhjemme ;)
Rigtig dejlig uge til dig
Kh AC
Kan man bruge tørrede dadler?
Ja, sagtens.
De er bare lækre og de faldt også i god jord hos resten af familien. Hvordan opbevarer du dem? Dagen efter jeg havde bagt dem, var de meget bløde og faldt nærmest fra hinanden. Skal der bruges rigtig smør? Jeg brugte nemlig oliemargarine.
Ha’ en god dag.
Mange hilsner
Inaam
Hej Inaam,
Hvor dejligt at I også blev vilde med dem :) Jeg kommer dem i et glas med låg – der har kun en gang været nogen tilbage dog ;)
Jeg bruger altid kun rigtig smør. Min favorit er den økologiske fra Thise, den er rigtig god både på brød og giver god smag og konsistens i bagværk mv. Jeg har faktisk slet ingen erfaringer med at bage med margarineprodukter, men tror godt at det kan gøre dem blødere.
Rigtig dejlig dag til dig også.
Kh AC
Lækkert! jeg må bage dem snartest, skal jeg gå efter den hvide eller den mørke chokolade? ;)
Begge dele er super godt! – de bliver lidt sødere med den hvide chokolade.
Svært valg ;) Prøv den hvide først …
Kh AC
De har en supergod smag og hele familien er vilde med dem. Dog kunne jeg godt tænke mig, at de var mere sprøde. Har jeg mon bagt dem i for kort tid eller skal de være lidt bløde i konsistensen?
Hvor dejligt at høre :)
Mine bliver sprøde i kanten og chewy (lidt bløde) i midten
Kh AC
De cookies var da simpelthen så lækre at se på, at jeg blev nødt til at bage dem med det samme :-) Jeg lavede dem veganske med mælkefri smør, hørfrø i stedet for æg og hvid chokolade lavet på rismælk. De blev rigtig fine og smager super godt. Tusind tak for inspiration til weekendens søde indslag :-)
Ej, hvor dejligt! Skønt at de lige kunne trylles om så de passer til dig :)
Rigtig skøn weekend til dig
Kh AC
Ser lækre ud, men hvad kunne man bruge i stedet for dadler..? :-)
Evt rosiner eller abrikos.
Jeg er ikke selv så begejstret for rosiner i bagværk (elsker dem rå), men dadlerne giver den der lækre chewy konsistens, sødme og lækkerhed uden rosinsmagen. Jeg kunne dog helt sikkert være ret vild med abrikos også. Og er du til rosiner i bagværk – så er jeg sikker på at det vil være et hit også :)
De der bare gode ud. Har ogsaa bagt havregryns cookies i denne uge, men de her skal klart afproeves her i weekenden. Bare saadan for at sammenligne ;-)
Rigtig god weekend!
Man kan jo heller aldrig bage havregrynscookies for ofte ;)
God fornøjelse og rigtig dejlig weekend til dig
Kh AC