Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/havets-hvisken-af-kimberley-freeman-boganbefaling/

Havets hvisken af Kimberley Freeman – boganbefaling

Havets hvisken Kimberley Freeman

Kimberley Freemans bøger er et nyt og rart bekendtskab for mig. Det var en fin anbefaling på et af mine boganbefalinger, der ledte mig på sporet og fluks havde jeg reserveret et par af bøgerne på biblioteket.

Havets hvisken er min første bog af Kimberley Freeman og jeg er solgt til stanglakrids.

Jeg tryllebindes gang på gang af fortællinger hvor fortid og nutid flettes ind i hinanden i en og samme bog – helt lige som blandt andet Lucinda Riley og Kate Morton ynder at gøre i deres bøger (flere af dem er anbefalet her). Det skaber sådan et fint spind i historien og det er også gældende i Havets hvisken.
Havets hvisken Kimberley Freeman

Om Havets hvisken
Libby vender hjem til sin australske barndomsby Lighthouse Bay, efter at have boet 20 år i Paris, hvor hun havde et mange årigt kærlighedsforhold til en gift mand. Da han falder bort og Libbys hjerte knuses, beslutter hun sig for at rydde op i fortiden og rejser hjem til strandbyen, hvor hendes søster, Juliet, stadig bor og i alle årene har drevet og udvidet søstrenes familie bed&breakfast og cafe. En tragedie i søstrenes ungdom har revet de to fra hinanden og i mange år har de ikke haft kontakt. 

Hundrede år tidligere sank et skib ud for Lighthouse Bay. Officielt døde alle ombord på skibet … – men Isabelle Winterbourne overlevede skibsbruddet og benyttede muligheden for at flygte fra sin mand og svigerfamilie. 

Det er en rigtig fin bog om kærlighed, tab, sorg, savn og tilgivelse.

Varm anbefaling til efteråret og sensommerens læsestunder ♡

Havets hvisken Kimberley Freeman

Havets hvisken Kimberley Freeman

 

 

P.S Chokoladen på billedet faldt jeg for pga emballagen … den er altså desværre ikke helt så lækker, som den ser ud til at være ;) 

6 kommentarer
  • Andrea skrev:
    23. marts 2018 kl. 08:03

    En megagod bog! Tusinde tak for alle de fine anbefalinger.

    Jeg læste nedenstående bog for nyligt og vil således sende en anbefaling den anden vej ;) Den er samme genre og er superhyggelig læsning:

    Synnøve Søe ‘Bjerget Havet Huset’ (2013)

    • Ann-Christine skrev:
      23. marts 2018 kl. 11:55

      Så dejligt at høre, at du nød den.
      – og tusind tak for anbefalingen den anden vej også ♡ Den vil jeg kigge nærmere på!
      Kh AC

  • 28. august 2017 kl. 10:36

    Den er fluks skrevet på min læselisten, for jeg er også vild med den fortællestil :-)

    • Ann-Christine skrev:
      28. august 2017 kl. 18:17

      Jeg tror, du kommer til at nyde denne bog også ♡

  • Mette skrev:
    27. august 2017 kl. 11:49

    De er nemlig rigtig gode? fedt at du også synes det. God søndag

    • Ann-Christine skrev:
      28. august 2017 kl. 18:13

      Glæder mig til at læse flere derfra :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.