Hasselnøddesmåkager
Hasselnøddesmåkager med chokolade og rigelige mængder af hasselnødder er en af mine yndlingssmåkager – som jeg bager både ved juletid og resten af året. Hasselnødderne giver smag ala nøddecreme til småkagen, og særligt hvis man bruger de gode piemonte hasselnødder, som smager helt vidunderligt.
Denne lille småkage er så sprød og lækker. De holder sig dejligt sprøde i et par uger i en tætsluttet småkagedåse og de er virkelig gode til både te, kaffe og et glas mælk.
Prøv også: opskrifter på flere julesmåkager >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 40 stk.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hasselnøddesmåkager
- 150 g smør, stuetemperatur
- 100 g sukker
- 100 g brun farin
- 1 æg
- 225 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 0,50 tsk vaniljesukker
- 1 nip salt
- 175 g hasselnødder
- 130 g mørk chokolade, finthakket
- 0,50 tsk flagesalt, til drys
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Pisk smør, sukker og farin, til det er luftigt, og pisk derefter ægget i.
Bland hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen, sigt det i dejen og rør det godt sammen.
Rist hasselnødderne på en tør varm pande, til hinderne begynder at sprække. Kom hasselnødderne i et rent klæde og brug det til at gnubbe alle hinderne af. Hak derefter hasselnødderne så omkring 2/3 af hasselnødderne er fnthakkede og resten mellem-grofthakkede. Vend hasselnødder og chokolade i dejen.
Form små runde kugler på størrelse med en hasselnød med skal og sæt dem på bageplader med bagepapir. Giv kagerne et lille tryk, så de flader en smule ud. Drys med lidt flagesalt.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 11-14 minutter, til de er gyldne og sprøde. Lad dem køle af på en bagerist.
Mange tak for dit svar. Også rigtig dejlig jul til dig og din familie.
Tak for lækker småkage opskrift :) Tror du man kan rulle dejen til pølser a´la brunkage dej, og herfeter skære i skiver. Eller flyder de for meget ud under bagning ?
Hej Lene
Selv tak :)
Det kan du godt, men blot sørg for at stænglen ikke er for tyk, for skiverne skal nok være omkring 0,5 cm tykke for at du kan skære dem uden de smuldre.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine