Harira – marokkansk suppe


Harira er en virkelig lækker og fyldig marokkansk suppe, som er krydret, varmende og aromatisk med alle de dejligste krydderier.
Jeg har safran i min Harira suppe, som er et helt vidunderligt krydderier at bruge, også i det varme køkken.
Du kan spise den toppet sprøde kikærter, med pitabrød eller med tilbehør af ris. Min opskrift er vegetarisk, men hvis du vil kan du brune kyllingebryst skåret i tern sammen med løgene og lade dem simre med i suppen til de er møre og tilberedt. Begge versioner smager dejligt, både vegetarisk og med kylling.
Prøv også: min opskrift på lækre falafler >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Harira – marokkansk suppe
- 1 spsk stødt spidskommen
- 1 spsk stødt koriander
- 2 løg, finthakkede
- 3 fed hvidløg, ffinthakkede
- 2 stængler bladselleri, skåret i tern
- 50 g koncentreret tomatpuré
- 1 dåse hakkede tomater
- 100 g squash, groftrevet
- 1 tsk stødt gurkemeje
- 1 spsk ingefær, fintrevet
- 0,50 rød chili, finthakket
- 1 tsk sød paprika
- 1 tsk røget paprika
- 1 knivspids safran, stødt
- 1 liter grøntsagsbouillon
- 1 dåse kikærter, drænede og skyllede
- 75 g røde linser
- 0,50 citron, saften herfra
- 2 spsk olivenolie, til stegning
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Ristede kikærter
- 1 dåse kikærter, drænede og skyllede
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk flagesalt
- 0,50 tsk røget paprika
- Til servering
- 1 håndfuld frisk mynte
- 1 håndfuld bredbladet persille, grofthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Ristede kikærter
Vend kikærterne med olivenolie, røget paprika og salt og bag dem på bagepapir i en forvarmet ovn ved 175 grader varm luft i ca. 20-25 minutter. Vend dem et par gange undervejs.
Harira Suppe
Rist spidskommen og koriander i en varm tør gryde, rør til det dufter. Skru ned for varmen og kom olie, løg og hvidløg på og sauter under omrøring, til løgene bliver bløde.
Tilsæt bladselleri, tomatpuré, hakkede tomater, squash, gurkemeje, ingefær, chili, sød paprika, røget paprika, safran, grøntsagsbouillon, kikærter og røde linser.
Varm op til kogepunktet under omrøring, læg låg på og skru ned for varmen og lad suppen simre i ca. 20-25 minutter.
Smag til med citronsaft, salt og peber og server den rygende varme suppe med ristede kikærter, mynte og persille.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej. Lyder skønt, lige som alle dine andre opskrifter (tak). Kan den fryses ned?
Tusind tak, det er jeg glad for du synes :)
Den kan fint fryses
Godt nytår
Kh Ann-Christine
Ok. Nu læser jeg indenad – den kan fryses 😀
Hej. Skal linserne være tilberedte inden fe kommer i suppen?0
Jeg tilbereder dem i suppen, så de skal ikke koges inden
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Skal der både kogte kikærter og ristede kikærter i ?
Jeps, en dåse i suppen og 1 dåse laves til ristede kikærter til topping
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine