Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/halloumiwrap-med-tzatziki/ Aftensmad Græsk, Sommer, Vegetar

Halloumiwrap med tzatziki

Lækre og hverdagsvenlige halloumiwrap med tzatziki og gode sager fra det græske køkken.

Jeg fylder dem med tomater, oliven, syltede rødløg, og oliven. Foruden naturligvis den salte grillost halloumi, som jeg synes smager helt uimodståeligt lækkert. Kan spise den som snack; grillet, sprød og knirkende sej og salt. Uhm!

Her får den lækre grillost godt selskab af min cremede tzatziki og grøntsager. Nemt og lækkert!

Prøv også: opskrifter på græsk mad >>

Halloumiwrap med tzatziki
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT30M4
Ingredienser
  • Syltede rødløg
  • 2 rødløg, i ringe
  • 1 dl æblecidereddike
  • 1 dl vand
  • 0,50 dl sukker
  • sort peber, friskkværnet
  • Tzatziki
  • græsk yoghurt 10 %
  • 2 agurk, groftrevet
  • 3 fed hvidløg, fintrevet
  • 2 spsk olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • Til servering
  • 200 g halloumi
  • 3 tomat
  • 0,25 agurk
  • 80 g rucola
  • 25 g sorte oliven uden sten
  • 4 fladbrød, eller tortillawraps
  • 1 spsk olivenolie, til stegning
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Syltede rødløg
Skær løgene i tynde ringe og kom dem i et rent skoldet patentglas. Kog eddike, vand og sukker op i en gryde sammen med peberkorn og eventuelt krydderier til sukkerkornene er smeltet.

Hæld den kogende varme eddikeblanding over løgene, luk glasset og opbevar køligt.

Tzatziki
Halver agurkerne på langs, og skrab kernerne ud med en ske. Riv agurkerne groft, vend dem med salt og lad dem trække i 5-10 minutter, hvorefter de dryppes af gennem en sigte, og al væde trykkes og vrides godt fra.

Rør agurken ud i yoghurt og smag til med hvidløg, salt, peber og olivenolie.

Servering
Varm olie på en pande og steg halloumiskiver på begge sider til de er gyldne og sprøde.

Fyld fladbrødene med tzatziki, grøntsager, syltede rødløg, oliven og sprødstegt halloumi.