Hakkebøffer i fad
Hakkebøffer i fad smager så dejligt og er et skønt e twist af den klassiske hakkebøf, som her er tilberedt og serveret i fad med masser af grøntsager og god smag. Et dejligt alternativt til den mere traditionelle brune sauce og bløde løg stegt på panden.
I min opskrift på hakkebøffer tilberedt i fad har jeg sneget en masse skønne grøntsager i retten, tilberedt en lækker krydret tomatflødesauce. Jeg servere gerne ris til og måske en lækker sprød salat, alt efter årstiden og smag.
Prøv også: opskrift på en lækker sprød blomkålssalat >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hakkebøffer i fad
- 400 g hakket oksekød
- 200 g champignon, skåret i kvarte
- 2 løg, finthakkede
- 2 porre, i tynde skiver
- 50 g chorizo, finthakket
- 1 tsk tørret timian
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 2 rød peberfrugt, i tern
- 1 tsk sød paprika, eller røget paprika
- 1 dl piskefløde
- 100 g pikant flødeost
- 1 dåse hakkede tomater
- 2 spsk olivenolie, eller smør til stegning
- salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 3 dl basmati ris, kogt efter anvisning
- 1 håndfuld bredbladet persille
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Form fire bøffer. Det er vigtigt, at de er lige store og har samme højde, når de steges. Krydr dem med salt og peber og steg dem i et minut på hver side ved høj varme på en pande i smør og olie. De skal kun have stegeskorpe, og endelig ikke gennemsteges!
Tag hakkebøfferne af panden og anret dem i et smurt ovnfast fad.
Steg champignoner ved høj varme på den samme pande som bøfferne i et par minutter, tilsæt ekstra olie, hvis nødvendigt.
Tilsæt løg, porre, chorizo, timian og hvidløg. Sauter det ved middelvarme, til løg og porre er bløde. Kom derefter peberfrugt, paprika, fløde, pikant flødeost og hakkede tomater på panden og rør rundt.
Smag til med salt og peber og varm saucen godt igennem i et par minutter. Hæld den over hakkebøfferne i fadet og bag retten i en forvarmet ovn i 10-15 minutter ved 175 grader varmluft.
Tilberedelsestiden kan variere lidt, så tjek dem gerne efter cirka 10 minutter, så du sikrer dig, at de ikke får for meget.
Kan det blive godt hvis man udskifter oksekød med fisk?
Jeg har ikke testet præcis denne med fisk, men prøv det endelig af :)
Kh Ann-Christine
Vil man kunne erstatte hakket oksekød med hakket kyllingekød i stedet?
Ja, det kan du sagtens, det er også lækkert :)
Kh Ann-Christine
Chorizo blev erstattet af bacon og flødeost med lidt mere fløde. Der røg også en dåse cherrytomater i – det smagte vildt godt. Tak for dine altid lækre opskrifter. Da jeg bruger dem så meget, har jeg lige meldt mig ind i premiumklubben og allerede gemt ugens valgte opskrifter under favoritter – så nemt
Hej Luise
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen og skønne tilbagemelding på opskrifterne.
Jeg håbeer du bliver rigtig glad for dit premium ♡
Kh Ann-Christine
Det smagte vildt godt! Genialt med flødeosten i. Uhhmm
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine
Håber det bliver en god mad skal nemlig lave det tirsdag den 24/3. 2020.
Hej
Jeg vil gerne lave retten til 10 personer. Måske bøffer, måske kyllingeinderfilet?
Jeg kunne tænke mig at lave det i god tid og fryse det i fadet.
Har du gode forslag til det?
Og på forhånd tusind tak for din fantastiske blog, som jeg altid vender tilbage til;)
Med venlig hilsen
Birgit
Kære Birgit,
Mange tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre :)
Jeg ville selv vælge kyllingefilet til frysning, da jeg synes det bliver bedst efter optøning og opvarmning.
God fornøjelse
Kh AC
Hej, hvilken pikant flødeost bruger du ?:-)
En økologisk pikant
Kh AC
Det var en succes! Min datter på knap to år spiste med største velbehag og hver mundfuld blev fulgt af et Mmmhhh ? Vi fik råstegte kartofler til også din opskrift – det er heller ikke sidste gang jeg laver dem!
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din fine tilbagemelding og søde hilsen
Kh AC
Hvor stort er det ovnfaste fad du benytter – altså hvor meget kan det rumme?
For har kun retangulere fad og vil gerne sikre mig at bøfferne dækkes af saucen.
Det er 22 cm i diameter.
Rigtig god fornøjelse med retten
Kh AC
Hej tak for lækre opskrifter? kan man lave hakkebøf i fad, stille dem i en kold ovn i et par timer, også tænde ovnen et kvarter før gæsterne ankommer? Ulla
Hej Ulla,
jeg skal ikke kunne sige om det vil blive godt, men jeg kan være bekymret for om kødet bliver for gennemstegt. Hvis du i stedet bruger fx kyllingebryst, som gennemsteges og derefter stilles i en kold ovn i saucen, så kan det fint gå og jeg er sikker på at kødet vil være lækkert og mørt.
Kh AC
Når man er i Lalandia skal man huske det hele hjemmefra. Havde ikke mere paprika med, da jeg brugte det forleden hernede. Så det måtte jeg udelade. Til gengæld havde jeg en skvis hvidvin. Porre og hvidvin kan noget sammen… det blev godt!
Tak for mad, endnu engang ☺️
Så dejligt at høre – og rigtig god ferie
Kh AC
Tak for opskrift og video til denne ret. Vi fik den til aftensmad. Vi er lidt flere i familien så de 500 g hk her blev til 6 bøffer. Det smagte bare dejligt.
Det er dejligt at høre – mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding
Kh AC
Det er den der blomkålssalat du servere til hakkebøffer i fad med kryddet tomatflødesause
Jeg variere alt efter sæson, så om sommeren er det typist basilikum eller persillepesto og her i vinterhalvåret bruger jeg gerne grønkålspesto eller rucolapesto – det smager altsammen dejligt og du kan se alle opskrifterne på pesto her
Hvad er det for en pesto du har brugt er der en opskrift på den.
Jeg kan ikke lige gennemskue hvilken pesto du spørger til, men der er masser skønne pesto opskrifter her
Kh AC
Denne ret er på menuen for første gang i aften, og jeg glæder mig sådan til at smage! ?
Noget helt andet; Hvad bruger du til at opbevare dine krydderier i? Det ser simpelthen så fint ud!
Hej Britta,
Jeg har skrevet om vores krydderiglas her, hvor du også får det gratis print til at sætte på :)
Håber det blev en skøn middag i går ♡
Kh AC
Hej AC,
Tusind tak for din kommentar. Jeg må straks i gang med at kigge på forslag til krydderiglas – og derefter printe de fine labels. :-)
Det blev iøvrigt en virkelig god middag, der helt sikkert skal prøves igen en anden gang!
Rigtig god mandag til dig!
Så skønt at høre ♡ Dejlig dag til dig!
Kh AC
Hejsa,
Virkelig lækker ret :)
Mums. Den er også et hit herhjemme.
Må jeg spørge hvor dit fine ovnfaste fad du bruger til denne ret er fra? :)
Så dejligt at høre ♡
Fadet er fra Emili Henry og er købt i Salling for et par år siden.
Hej
Kan man erstatte flødeosten med noget andet ? Jeg tænker måske en fraishe ?
Det kan du godt, vær dog opmærksom på at der er super meget smag i pikantosten, så jeg vil anbefale at supplere op på krydderier eller evt chorizopølse skåret i små tern
Kh AC
Endnu en vinder fra Valdemarsro
Tænker som nævnt nedenfor at prøve med en mere let udgave ( minder ost og en madlavningsfløde) og at den også kunne være rigtig god med kyllingebryst, kalkun eller torskestykker
Blomkålssalaten er også et hit og selv min ellers så skeptiske mand sagde flere gange at han var vild med begge dele ??
Ej, hvor skønt! Det er dejligt at høre ♡
Tusind tak for din søde tilbagemelding på opskriften :)
Kh AC
Jeg har til gode at lave hakkebøfferne, men lavede blomkålssalaten til et middagsselskab forleden, og den var meget populær:-)
Hvor dejligt at høre ♡
Fed ide med bøffer i fad istedet for koteletter altid
Dejligt at det kan bruges :) – altid rart med lidt variation
Det var vores aftensmad i aften – og var så lækkert! Jeg synes det var meget bedre end koteletter
Hvor er det skønt at høre, Mette :)
Har du mon opskriften på blomkålssalaten?
Tillad mig at rose dig for din side, vi nyder godt af den herhjemme.
Hvor er det dejligt at høre, Monica! Tak for din søde hilsen ♡
Opskriften på blomkålssalat får du lige her
Dejlig dag til dig
Kh AC
Det blev vores aftensmad igår. Det smagte herligt! Det kan godt være vi laver en lidt mere fedtfattig udgave næste gang?
Hvor er det dejligt at høre!
– og ja, den kan også snildt klares med halv mængde pikantost ♡
Kh AC
Det ser virkelig lækkert og nemt ud. Jeg holder meget af både dine videoer og opskrifter.
Hvor er det dejligt at høre, Mette!
– og tusind tak for din e søde ord om min blog og videoer, det er dejligt at høre ♡
Ha´ en skøn og dejlig (forårs-)dag
Kh AC
ved du hvad jeg kunne erstatte champignon med ? :)
Du kan fint blot undlade det, hvis det ikke lige er sagen :)