Gryderet med peanutbuttersauce
Cremet gryderet som er helt ideel til alle der er ellevilde med smagen af peanutbutter.
En cremet og lækker sauce, som fint kan suppleres op med grove grøntsager og rodfrugter.
Til denne gryderet med peanutbutter kan man sagtens variere kødet med oksekød, svinekød og kylling. Det skal blot være af den slags kød der bliver lækkert og mørt af at simre.
Prøv også: kylling med hvidvin og flødesauce >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 6 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Gryderet med Peanutbuttersauce
- 2 spsk olivenolie
- 1 løg, finthakket
- 850 g skært oksekød, i tern
- 120 g peanutbutter, gerne med crunch
- 3 dl koldt vand
- 1 dl koncentreret tomatpuré
- 4 dl grøntsagsbouillon
- 0,50 tsk cayenne peber
- 0,50 tsk røget paprika
- 3 laurbærblade
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Svits de hakkede løg i olien, til de er smukt gyldenbrune og gennemsigtige.
Kom kødet i og brun det ved middel varme.
Peanutbutter røres ud i det kolde vand og hældes over kødet.
Tilsæt alle de andre ingredienser.
Rør godt rundt og lad retten simrer under låg i 1 1/2 – 2 timer.
Rør i det ind imellem. Når kødet er godt mørt, tages laurbærbladene op og kasseres.
Serveres med fx ris eller kartoffelmos, en god salat og et drys krydderurter.
Hvilken cayennepeber bruger du.? For med dem jeg har forsøgt mig med, der skal jeg altså bruge minimum en halv spsk for at kunne smage bare lidt ☺️
Uhh, enten er du temmelig sej til stærke chiliretter, eller også er der meget stor forskel på de cayennepebre vi bruger ;)
jeg køber oftest enten fra ASA spice eller fra Urtekram.
Kh Ann-Christine
Hej,
Jeg tænker at prøve med kylling. Glæder mig.
Hvor lang tid vil du mene, at det skal simre? Og også med laurbærblade?
Glæder mig
Kylling skal ikke have så lang til, omkring 20 minutter kan være fint.
Det er blot til kyllingen er saftig og mør.
God fornøjelse
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Tak for opskriften, det smager jo dejligt. Må jeg have lov at anbefale at tilsætte saften fra en halv citron :-)
Uhh elsker denne side? sidder lige og laver madplan og denne ret skal helt klart på…. Kan du anbefale en salat…evt et link til ?
Hej! Jeg ser frem til at lave retten – kan den simre i mere end 2 timer (fx 6 timer)? :-)
Det tror jeg fint den kan, men det er ikke testet af … :)
Super Ja det prøver jeg. GO dag til dig
Kh Tine
Hej
Tak for en fantastisk hjemmeside. Jeg følger dig hver uge og har på den måde fået rigtig mange gode oplevelser.
Jeg har dog på det seneste oplevet ikke at kunne udskrive dine opskrifter ??? Der kommer kommer kun sidehoved og bund på siden ikke selve opskriften ??. Jeg har prøvet fra flere forskellige computere og printere ??
Jeg sidder nu og gerne vil udskrive denne opskrift til noget børne fødselsdag samt opskriften på edammer salaten med jordbær. Kan du hjælpe mig mvh TIne
Hej Tine,
Tusind tak, hvor er det dejligt at høre :)
Godt du skriver at der er en fejl med at printe, jeg følger lige op på det og prøver at få det løst hurtigst muligt. Kan du indtil da lave en copypaste og sætte det i et worddokument, som du så printer fra?
Kh AC
Skøn opskrift :) Tak for den!
Jeg lavede den med svinetern, havde dog kun halvt så meget kød, så jeg supplerede op med gulerødder, aubergine og rød peberfrugt. Resultatet blev super lækkert og familien elskede det. Dog tror jeg, at jeg vil droppe cayenne peber næste gang, da det lige blev lidt for stærkt for min lille søn. Men det blev reddet med en smule yoghurt i hans portion :)
Hvor er det dejligt at høre! :) Tusind tak for din søde hilsen
Kh AC
hej ,
Kender ikke røget paprika , kan man bruge alm. paprika?
Venlig hilsen Lisbeth
Ja, det kan du godt.
Hvis du på et tidspunkt finder røget paprika, så kan det varmt anbefales. Det giver en dejlig krydret og ja, lidt røget smag til retter.
Kh AC
Tak for en dejlig opskrift. Har lavet den med lammetern og det smagte super lækkert, det er helt sikkert ikke sidste gang.
Uhm, jeg elsker også lammekød.
Dejligt at høre :)
Hej Ann-Christine
Den sammenkogte ret med peanutbuttersauce, ser bare super god ud, den skal vi snart have :) hvilken salat laver du til?
Min landmand roser dine pølsehorn til skyerne, de er også bare gode :) tak for en dejlig blog med skønne opskrifter :)
Kh. Mette
Hej Mette,
Hvor er det dejligt at høre :) Tusind tak
Jeg ville fx lave en salat som denne til: http://www.valdemarsro.dk/hvidkaalssalat-med-olieeddike-dressing-og-mandler/
Kh AC
Lavede den med hakket oksekød, det er billigst her i CentralAfrika hvor jeg bor, tilføjede worcestersauce og saften fra en lime for at give lidt til syre til den ellers lidt fede smag af peanutbutter. Helt super!
Kære Ann-Christine.
Endnu engang tusind tak for din flotte og altid inspirerende blog. Det er blevet et fast dagligt ritual for mig at klikke herind og læse. Tak.
Jeg prøvede i efteråret denne fantastiske ret, den smager skønt. Jeg er efter årsskiftet gået i gang med at omlægge min kost til vegetarisk og på sigt forhåbentlig vegansk kost. Jeg vil derfor høre om du vil mene at jeg skal lade saucen simre de ca 2 timer som angivet og så bare løbende tilføje grøntsagerne alt efter hvor lang tid de skal have? Saucens lækre konsistens opnås vel først efter den lange simretid eller….?
Rigtig god dag.
Hilsen Kathrine :-)
Kære Kathrine,
Mange tak for din søde kommentar, dejligt at starte dagen ud med en sød hilsen :)
Tænker du at du vil erstatte kødet med grøntsager?
Jeg vil tro at hvis du laver saucen simre 30-45 minutter og så tilsætter fx gulerødder, knoldselleri, kartofler og andre grøntsager/ rodfrugter i rækkefølge afhængig af hvor hurtigt de bliver møre, så kunne man virkelig have en god konsistens og med lidt kortere tilberedningstid end kødversionen. Jeg tror faktisk, at grøntsagerne vil gøre saucen super lækker.
Lad mig endelig høre hvordan det blev – jeg holder meget af kødfri dage et par gange om ugen.
God dag til dig
Kh Ann-Christine
Hej!
Tror du, lammekød vil passe ind i retten?
Det tror jeg faktisk kunne være super lækkert!
Jeg har lavet opskriften med oksekød, et stort hit hos alle, så tak.
Jeg har tænkt mig at laven retten igen, til min svigerfar og hans kone, de har godt af at prøve noget nyt ;o) Tænker at jeg vil lave den med kylling, hvis jeg bruger bryststykker, skåret i tern ville du så stadig gi retten omkring 1½ time? eller måske en anden udskæring er bedre?
Det er dejligt at høre. Jeg tror at kylling vil være super lækkert, men vil nok kun give det 45 minutter, eller til kyllingen er mør – ellers falder den nok helt fra hinanden.
Ville lige spørger om man kan smage peanutbutteren? Og hvis ja er den så kraftig? Har en familie der hader, hader, hader peanutbutter, men selv elsker jeg det… Suk! Virkelig gode opskrifter forresten! Har prøvet mange af dem, de er vildt gode:-)
Tjaaa, jeg tror måske så ikke lige at det er en opskrift for jer ;) Elsker også peanutbutter, men man kan altså sagtens smage det i denne ret.
Dejligt at høre at du har fornøjelse af mine opskrifter :)
Synes virkelig dine retter ser rigtig lækre ud, men kunne det være muligt at du skrev lidt om kalorie indhold i retterne også? Ved godt det tager lidt tid, men kunne bare være så lækkert at vide hvor mange af dine opskrifter de rkan bruges i en sund hverdag :) Og hvor meget man evt kan tillade sig at spise af den…
For super lækkert ser det ud! :)
Haj Natalie,
Mange tak for de fine ord :)
Jeg kommer ikke til at skrive kalorier på opskrifterne, dels tæller jeg ikke selv kalorier og så vil det tage rigtig lang tid. Håber du kan bruge dem alligevel. Der er en kategori med ekstra sunde retter i sidebaren – måske du kan finde inspiration der
Kh Ann-Christine
Super lækkert, uhmmm…. har netop haft fornøjelsen :o) og ja, fredag står den på lækre hjemmelavede burgere – super start på en hyggelig juleweekend :o)
Dejligt at høre :) Rigtig god juleweekend om lidt! Jeg glæder mig meget til at tage hul på juleriet herhjemme
Har lige prøvet denne….den er fantastisk! Og dejlig nem at lave:)
Dejligt at høre :) Tak!
Kan retten fryses? :-)
Lyder bare lækkert! :-) Kan man lave med mindre kød og mere sovs – elsker sovs :-) Eller bliver der rigeligt med sovs dertil? Dine andre opskrifter ser også lækre ud – glæder mig til at springe ud i dem :-))
Ja, det kan man sagtens, tilsæt bare lidt mindre kød :)
UHM, det var lækkert. Jeg lavede gryderetten til vores aftensmad og den faldt i god jord hos hele familien. Den vil vi lave igen en anden gang.
Det er en dejlig blog du har, jeg opdagede den via et link til opskriften her på en anden blog.
Mvh Lene
Mange tak, Lene og velkommen her. Dejligt at du kunne bruge opskriften :)
googlede lige peanutbuttersause endte her, fungerede rigtig godt, taaaakkk
Hej igen! Vil bare lige sige, at retten virkelig var lækker og meget nem at lave. Vi fik ris + salat til. Alle i familien kunne lide det og der var til to dage. Tak for en dejlig opskrift – og kom gerne med flere til aftensmaden. Det er ofte det store problem. NB! Vi har også prøvet dine burgere. Min mand var klar med remoulade + ketchup, men det fik han ikke lov til at putte i og han var glædelig overrasket. God dag til dig og din familie.
Det er jeg rigtig glad for at høre, Mette. Jeg kommer med flere opskrifter – en stor blandet landhandel af vores mad :) Pastaretterne er et hit herhjemme, de er nemme og hurtige at lave – har du kigget på dem?
-og jeg får også helt lyst til at lave burgere igen snart.
Peanutbutter er skønt! Jeg ved at nogen spiser det direkte fra glasset, men det kan jeg altså ikke. Men i mad, nam nam
hold op det lyder lækkert :) je har for nyligt opdaget peanutbutter, så det skal bestemt prøves
Såååå nu står den og simre på komfuret!! Meget spændende… Det er første gang jeg laver retten og vi skal have gæster. Håber at den er lige så lækker som den ser ud til :-) God weekend!
Et cetera, jeg håber du også synes den er et hit :)
Så har vi købt ind til den også – som en del af kommende uges madplan … Den lyder altså helt utroligt lækker og nem – så jeg glæder mig virkeligt til at smage den her én af dagene :-)
I MÅ bare prøve den. Tænk nu hvis I er lige så vilde med den ret som os, så ved I godt hvad I skal have i februar ;)
Det lyder bare super super lækkert! Og lige en ret for mig/vores familie. Jeg vil nemlig helst gøre maden parat, imens mine drenge er af sted og gøre deres, så vi kan være sammen, når de kommer hjem.
Det ser jo helt vildt lækkert ud, vil gerne ligge en bestilling ind på det, til næste gang jeg kommer forbi.
Uuuhhmmmmmmmmmmmmmmm det lyder lækkert. Og tilpas nemt til mit kogetalent;-)
Ej den skulle jeg da have brugt iaften da jeg lige kastede en sammenkogt ret sammen (på gefühl).
Skriv endelig hvad du synes om den, ik´
Den må jeg prøve – er printet og klar til at blive afprøvet i praksis:)
Mumme-numme.num, hvor det lyder lækkert. Tak for tippet.
Velbekomme Madame. Jeg håber, I vil synes om det :)
Og helt ærligt så er det jo bare så hyggeligt med simremad, ik´ Det virker overskudsagtigt, og man kan bare lave hundrede andre ting imens det simre
Wauw, hvor lyder det lækkert, Ann-Christine! Vi skal snart have gæster, og det må da være en lækker gæsteret. Jeg elsker også, hvis noget kan stå og passe sig selv i en gryde. Tak for en spændende idé!!!