- 3kornsgrød med frisk økoæble, tørrede tranebær, hørfrø og kardemommesirup
- Havregrød med karamel sauce, frisk æble og ristede mandler
- Risengrødsklassikeren med smørklat og hjemmelavet kanelsukker
- Risengrød med estragonsukker, frisk økopære og ristede hasselnødder
I weekenden tog vi alle fire ind for at spise grød i Jægersborggade på Nørrebro.
Jeg havde længe glædet mig til at besøge den lille grødbar og jeg blev bestemt ikke skuffet. Lille bitte hyggeligt sted, hvor de besøgende sad bænket omkring et stort bord. Super hyggeligt og samtidig var det bare en af de dage (okay, øjeblikke) i idyl, hvor børnebanden var noget så søde og virkelig eksemplariske. Lige indtil allersidst, på vej ud hvor de var ved at vælte et par flasker sirup i opstarten på en lettere overstadig leg. Johan er ikke verdens største grødspiser, han elsker stort set alt mad – bare ikke grød. „Jeg kan altså bedre lide rosiner‟ sagde han. Godt så. Men en god kvart portion havregrød med pærer og karamelsirup + en kvart portion 3 kornsgrød fik han alligevel spist med glæde. Julie elsker grød og det er hendes absolut favoritspise, hun spiste også en hel portion risengrød selv. Så snart sidst mundfuld var væk, kiggede hun op og spurgte om der var mere grød. Priserne er rimelige og grøden er god, veltilberedt og med dejligt tilbehør. Jeg kunne godt have spist en risotto, men så skal man komme efter kl 17, hvor der er aftensmad på programmet – så jeg må hellere komme igen en anden gang.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg må virkelig snart forbi igen og få lidt grød… Nr. 1 ser rigtig spændende ud…!
Jeg skal også snart forbi igen, tror jeg
Du er bare god til at finde de der små steder med rigtig meget sjæl. Bliver så ofte inspireret – og aldrig skuffet, når jeg følger i dine fodspor. Tak for den skønneste blog. Jeg ved jeg har sagt det før, men jeg bliver bare så æstetisk opmuntret og mindet om alt det gode i livet ved at læse med her:)
Kh
Lykke
Søde Lykke, Tusind tak, du skriver da de dejligste hilsner :) De varmer i den grad!! Tak for dem og for at du følger med
Kh AC
Ej, grød er simpelthen bare noget af det bedste spise i verden. Der virker så hyggeligt og har hørt så meget godt om stedet.. Jeg må tage mig sammen til at komme derind en dag!!
Ja, det kan varmt anbefales :)