Grillet grøntsagssuppe med tomater og peberfrugt
Grillet grøntsagssuppe er så lækkert og tilberedningen på grill giver en dyb og mere intens smag af solmodne grøntsager, som virkelig smager vidunderligt og får den der helt perfekte lidt røgede smag fra grillen.
Suppen kan dog også fint laves i ovnen, hvis det ikke lige er grillvejr (hep hep, kom så solrigt sommervejr …) og så kan man evt. komme en tsk. røget paprika i suppen når den blendes, for at få lidt røgsmag.
Topping kan varieres alt efter smag og behag, og suppen er også skøn med croutoner, nødder, frø og kerner.
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Grillet grøntsagssuppe med tomater og peberfrugt
- 700 g tomat, skåret i halve
- 3 rød peberfrugt, skåret i halve
- 2 løg, skåret i både
- 5 fed hvidløg
- 6 dl grøntsagsbouillon
- 2 tsk tørret timian
- 1 dl piskefløde
- 2 spsk olivenolie
- flagesalt
- sort peber
- Forslag til topping
- 1 dl cremefraiche 18 %
- 1 håndfuld bredbladet persille, grofthakket
- 1 bakke karse
- 1 dåse kikærter
- 1 spsk olivenolie
- 0,50 tsk røget paprika
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
På grill
Vend tomater, peberfrugter, løg og hvidløg i olie, salt og peber og kom dem på en grillbakke på grillen, vend dem nogle gange undervejs og grill, til alle grøntsagerne er godt møre.
I ovnen
Vend tomater, peberfrugt, løg og hvidløg i olie, salt og peber og kom dem på en bradepande med bagepapir. Bag grøntsagerne i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 30-35 minutter, til grøntsagerne er møre.
Kom de grillede eller bagte grøntsager i en blender med grøntsagsbouillon og timian og blend til en cremet suppe. Blend til sidst piskefløde i suppen for at gøre den ekstra cremet og fyldig.
Kikærter
Rist kikærterne på en pande eller i ovnen, vendt i lidt olie og drysset med røget paprika til de er sprøde.
Servering
Server suppen i dybe tallerkener med cremefraiche, persille, karse og de sprøde ristede kikærter.
Hej 😊
Jeg har nu lavet denne lækre suppe håndfuld gange – til stor glæde for familien ..
Jeg synes dog at jeg har haft svært ved at få tomat smagen til at træde kraftigt nok igennem. Hvilket sikkert har noget med de tomater man normalt kan få i supermarkederne. Prøvede derfor at blande alle grøntsagerne med en lille dåse koncentreret tomatpuré inden de røg i ovnen. Det gjorde udslaget – der kom lige den kant af tomat jeg havde savnet. Normalt, så kan den slags tomatpuré være lidt bitter, men at “brænde den af” virkede helt perfekt …
Tak, for mange gode opskrifter. / Mikkel 😊
Hej Mikkel
Mange tak for din fine hilsen og tilbagemelding på opskriften!
Det er en fin løsning, – hvis du har soltørrede tomater i olie på lager, så kan du også prøve at tilføje det til grøntsagerne i ovnen, det giver også en dyb og intens tomatsmag, hvis de købte tomater mangler lidt på smagen.
Kh Ann-Christine
Dejlig suppe! Havde lige et lille stykke rød chili, som også røg med på grillen 😋
Skønt at høre! Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften :)
Kh Ann-Christine
Er der nogen bestemte tomater som kan anbefales?
Hej,
Tak for de gode opskrifter. Jeg kan anbefale at give grønsagerne mindst 10 minutter under grill. Det giver en dybere smag og mere lækker konsistens
Som gammel forstokket anti-vegetar, skal der meget til at ryste fundamentet, men … jeg har nu lavet denne lækre suppe 2 gange i samme uge. Bedre anbefaling får du ikke ;O)
Og tak for et inspirerende site, jeg ofte besøger.
Vh Jan
Hej Jan,
Hvor er det dejligt at høre du synes godt om retten!
Mange tak for din fine hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine
Lyder lækkert- skal den nydes varm eller kold som gazpacho?
BH Karina
Uhh den lyder lækker ?
Kan den laves dagen i forvejen og varmes op igen?
Ja, det kan den sagtens :)
God fornøjelse
Kh AC
Den kan faktisk fint begge dele, jeg er vildest med den varm :)
Kh AC
Nøøøj, hvor ser den opskrift god ud.
Jeg prøver den allerede i morgen, da det er vores faste suppe dag :-)
Tak, iøvrigt for en utrolig lækker blog til stor fornøjelse for os alle:-)
Den ser så god ud!
Min blender er dog lige stået af. Kan man bare blande de grillede grøntsager sammen med boullionen og bruge en stavblender? :-)
Hej Mira
Mange tak og du kan fint bruge en stavblender til suppen.
God fornøjelse
Kh AC
Tusind tak, søde du og rigtig god fornøjelse med suppen i morgen ♡
Kærlig hilsen
Ann-Christine