Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/grillede-hvidloegsrejer-i-salat/ Aftensmad Fisk & Skaldyr, Salat, Sommer

Grillede hvidløgsrejer i salat

Grillede hvidløgsrejer i en lækker og nem salat med hyldeblomstdressing og med saftige grillede nektariner og cremet avocado.

Det er super dejlig måltidssalat på en varm sommerdag, hvor sulten måske ikke er så stor – eller hvor man har planer om at slutte aftenen af med en dejlig sommerdessert, som fx koldskål med kammerjunker.

Jeg sætter rejerne på spyd, for så er de nemmere at grille og det ser også lækkert ud i anretningen af salaten.

Prøv også: opskrift på tacos med rejer>>

Grillede hvidløgsrejer i salat med hyldeblomstdressing
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT30M4
Ingredienser
  • Grillede hvidløgsrejer og nektariner
  • 400 g vannamei tigerrejer, uden skal
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk honning
  • 3 nektarin, i både
  • salt
  • sort peber
  • 2 spsk olivenolie
  • Grillede brødtern
  • 2 skiver brød
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • Hyldeblomstdressing
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk dijon sennep
  • 2 spsk hyldeblomstsaft
  • 1 spsk æblecidereddike
  • salt
  • sort peber
  • Til servering
  • 100 g baby spinat
  • 100 g rucola
  • 2 avocado, i tern
  • 25 g pinjekerner, ristede
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom rejer, olie, hvidløg, røget paprika, honning, salt og peber i en skål og vend det godt sammen. Lad det gerne trække smag i minimum 15 minutter og gerne længere.

Kom rejerne på grillspyd og grill dem på begge sider til de er gennemstegte. Grill også nektarinerne, til de har flotte grillstriber.

Gnid brødskiverne med hvidløg og pensl med olie og grill på begge sider til brødene er sprøde.

Rør hyldeblomstdressingen sammen og vend den i en skål med babyspinat og rucola. Anret med de grillede rejer, fersken og avocado i skiver. Smuldr brødet til krummer og drys det over sammen med lidt frisk basilikum, pinjekerner, flagesalt og friskkværnet peber.