Gravad Laks med rævesauce


Hjemmelavet gravad laks er virkeligt lækkert til forret, buffet, julefrokoster og festlige lejligheder og også bare til familiens egne luksuriøse måltider.
Det er super nemt at lave gravad laks selv og smagen er simpelthen helt og aldeles vidunderlig. Server fx gravad laks som en lille portionsanrettet forret på selveste juleaften, med et glas cava eller champagne, inden julemiddagen serveres med alt det klassiske julemad. Eller til nytårsaften anrettet på små blinis. Gravad laks er skøn til påskefrokostbordet og ja, i det hele taget en vidunderlig skøn spise året rundt.
Man kan servere den på salat, til blinis, et stykke dejligt surdejsbrød og meget andet godt.
Prøv også: Opskrift på lakseroulade med spinat >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 10 pers.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Gravad laks med rævesauce
- Gravad laks
- 700 g lakseside
- 50 g salt
- 60 g sukker
- 0,50 tsk sort peber
- 1 knivspids fennikelfrø, stødt
- 1 knivspids stødt koriander
- 4 spsk tørret dild
- 1 håndfuld frisk dild, finthakket
- Rævesauce
- 1 dl olivenolie
- 20 g brun farin
- 2 tsk dijon sennep
- 1 spsk æblecidereddike
- salt
- sort peber
- 1 spsk tørret dild
- 0,50 dl cremefraiche 18 %
- 1 håndfuld frisk dild, til pynt
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Gravad laks
Bland salt, sukker, peber, fennikel, koriander og tørret dild godt sammen i en skål.
Skær eventuelle ben, skind og tydeligt fedt fra laksen og læg laksesiden med skindsiden ned på et fad, der passer i størrelsen. Drys krydderiblandingen godt over hele laksen og drys derefter den hakkede dild over.
Dæk hele laksen med husholdningsfilm og stil fadet med laks i køleskabet i 2 til 3 dage, hvorefter den er klar til servering.
Rævesauce
Pisk alle ingredienserne sammen med et piskeris i en skål og smag til. Alt afhængig af hvor stærk en sennep, man bruger, skal den måske have lidt mere sukker, lidt mere sennep eller lidt mere eddike.
Ved servering
Hæld den væde der er trukket ud af laksen fra og dup kødet tør. Skær den gravad laks ud i tynde skiver og server med rævesovs, godt brød, salat og frisk dild.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
He Ann-Christine
Laksen har nu været nogle timer i køleskabet og har afgivet en del væske !! Jeg har lige hældt lidt fra. Sal man der ?
Mvh
Anja
Hej Anja
Ja, der bliver en hel del væde fra laksen, når den står for det er en del af processen at salten trækker væde og fedt ud af kødet.
Jeg plejer først at hælde det fra inden jeg skærer den ud, så vent endelig med at hælde fra igen til efter 2-3 dage.
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Tak for svar. Men måtte hælde lidt fra, da det svinede i mit køleskab. Vi skal smage den i dag, så det bliver spændende om den er blevet god.
Rigtig glædelig jul 🎄 til dig også
Mvh
Anja
Hej,
Jeg undrer mig over, at der skal creme fraiche i rævesovsen – kan du beskrive hvilken forskel det gør, da jeg ikke ser det i andre opskrifter?
Hilsen Solveig
Cremefraichen gør den cremet, men er ikke absolut nødvendig – så undlad blot hvis du synes bedre om den uden :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine,
I morgen skal der serveres, tager du salt/sukker blandingen af efter endt marinering før servering eller serverer du med dette, flere dage, gamle lag?
Du får lige svaret her også, hvis du ikke ser det nedenfor :)
Jeg vender det lige så falder der lidt af krydderblanding af, men alt der der sidder på når den er færdig, det lader jeg sidde til at give smag.
Det må du endelig gøre efter vurdering. Prøv at skære et stykke og smag til hvad du synes.
Rigtig god fornøjelse, jeg håber det bliver super lækkert!
Kh Ann-Christine