Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/gratin-med-kylling/ Aftensmad Efterår, Forår, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn, Sommer, Tilbehør Aftensmad, Vinter

Gratin med kylling og kartofler

Lækker og velsmagende gratin med kylling, blomkål og et sprødt låg af sprød rasp og revet ost på toppen. Det er virkelig lækkert og så passer retten stort set sig selv i ovnen det meste af tiden.

Bemærk endelig at tiden og tilberedningen er lavet med tilberedt kyllingefilet. Her kan bruges en rest kylling, eller man kan blot koge kyllingefilet i en lille gryde med grøntsagsboullion i ca. 15 minutter og derefter skære det i tern.

Prøv også: min opskrift på blomkålsgratin >>

Gratin med kylling blomkål og kartofler
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT1H30MPT30M4
Ingredienser
  • 200 g kyllingefilet, færdigtilberedt og skåret i små tern
  • 200 g kartofler, skrællet og skåret i tern
  • 175 g blomkål, delt i buketter
  • 30 g smør
  • 2 spsk hvedemel
  • 3 dl mælk
  • 1 dl kogevand fra blomkålen
  • 4 æg
  • 0,50 dl rasp
  • 100 g parmesan
  • 1 knivspids muskatnød, fintrevet
  • salt
  • sort peber
  • 1 spsk smør, til formen
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kog kartoflerne i kogende vand til de er lige knap møre. Tilsæt  blomkålsbuketter i vandet og kog dem med de sidste 4-5 minutter, til de er lige knap møre og stadig har bid. Gem 1 dl af kogevandet.

Smelt smør i en gryde, og pisk hvedemel i, pisk derefter kogevand fra kartofler og blomkål samt mælk i saucen og kog den godt igennem. Smag til med muskatnød, salt og peber. Sluk for varmen og tag gryden af varmen.

Del æggene og rør æggeblommerne i den saucen, når den er kølet en smule af.

Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i saucen.

Drys rasp i bunden af et smurt ovnfast fad på 18×26 cm. Fordel halvdelen af saucen i fadet og kom derefter kartofler, blomkål og kyllingebryst i. Hæld resten af saucen over. Vær opmærksom på at retten vil hæve op under bagning, så fyld kun fadet 1/2 op.

Drys med revet ost og resten af raspen og sæt fadet i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca. 45 minutter.

Åben først ovnlågen, når de 45 minutter er gået, da gratinen ellers kan risikere at falde sammen, Tjek om retten er færdig ved at stikke et trægrillspyd eller lignende i og vurder om den skal have 10-15 minutter mere.