Granatæblecocktail


En lækker lille vintercocktail med granatæble, rosmarin og gin, som smager herligt.
Server den som en lille velkomstdrink til julefrokosten, når gæsterne kommer juleaften eller andre sammenkomster i juletiden, for med den røde farve og den fine rosmarinstilk, som kan minde lidt om en finurlig grankvist, så er stemningen sat.
Den lækre saftige drink kan naturligvis også serveres nytårsaften og den er så fin med den smukke røde farve fra granatæblerne.
Prøv også: Mange flere skønne cocktails opskrifter her>>
Arbejdstid 10 min.
Antal 2 glas

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Granatæble cocktail
- 1 granatæble
- 4 cl gin
- 0,50 dl sukkersirup
- 2 dl danskvand, eller mousserende vin
- isterninger
- 2 frisk rosmarin, stængler
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Blend granatæblekernerne og sigt saften fra til cocktails eller kom kernerne i en juicer.
Kom granatæblejuice, gin, isterninger, et par rosmarinnåle og sukkersirup i en shaker og shake det godt sammen.
Fordel i to glas, top med isterninger samt danskvand eller mousserende vin og pynt med en rosmarinstængel.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Købte granatæblejuice i helsekosten og det var lækkert. Både til juleaften og nytårsaften. Tak for god opskrift 😁
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften :)
Godt nytår
Kh Ann-Christine
Det kan varmt anbefales at bruge Monin Granatæble. Det er en fantastisk smag. Vi brugte både mousserende vin og danskvand til drinken :)
Kan der bruges Monin Granatæble i stedet for juice og sirup??
jeg har faktisk ikke smagt den, men prøv det endelig :)
Kh Ann-Christine