Græske kødspyd og råstegte timiankartofler


Disse græske kødspyd er så lækre, serveret med sprøde timian kartofler, en god græsk tomatsalat og eventuelt også en cremet lækker tzatziki.
Jeg har her lavet de græske kødspyd med lammekød, men man kan snildt bruge både svinekød, oksekød, kylling eller kalkun. Det vil også smage rigtig dejligt! Disse græske frikadeller bliver saftige og lækre og hvis man laver lidt ekstra, så er de ganske fine både til at fryse ned og til at tage med på madpakkerne – gerne sat på spyd med små søde tomater mellem hver græsk frikadelle.
Prøv også: opskrift på lækker tzatziki >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Græske kødspyd og råstegte timiankartofler
- Græske kødspyd
- 500 g hakket lammekød
- 1 æg
- 1 spsk soltørrede tomater i olie, finthakkede
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 2 spsk feta, finthakket
- 3 stængler frisk timian, bladene herfra
- salt
- sort peber, friskkværnet
- 1 rødløg, finthakket
- 1 spsk olivenolie, til stegning
- 1 spsk smør, til stegning
- Råstegte timian kartofler
- 800 g kartofler
- 5 stængler frisk timian
- 3 spsk olivenolie
- flagesalt
- Græsk salat
- 2 spsk olivenolie
- 0,50 øko citron, saft og fintrevet skal
- 3 spsk frisk oregano, finthakket
- 1 tsk sukker
- salt
- sort peber, friskkværnet
- 300 g blommetomater, i halve
- 0,50 agurk, i halve skiver
- 1 rødløg, i ringe
- 100 g feta, smuldret
- 80 g sorte oliven
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Timian Kartofler
Skrab, skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i grove både.
Vend dem i olie, timian og salt og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
Bag i ovnen ved 200 grader i ca 30-40 minutter eller til de er sprøde, lækre og får samme farve som dem på billedet her.
Græsk salat
Rør olivenolie, sukker, citronskal og saft, salt, peber og finthakket oregano sammen, til sukkeret er opløst, og vend grøntsagerne sammen med dressingen i en stor skål. Smuldr feta ud over og drys med sorte oliven. Drys med lidt ekstra frisk oregano inden servering.
Græske kødspyd med lammekød
Kom lammekød, æg, hvidløg, rødløg, feta, soltørrede tomater, timian, salt og peber i en skål og pisk det godt sammen med en håndmikser i 1-2 minutter.
Form farsen til kugler og steg dem på en varm pande i olie og smør.
Sæt dem på spyd ved servering. De kan også grilles på spyddet.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Lidt hakkede sorte oliven i de ellers udmærkede kødboller er også lækkert 😋
Hejsa!
Tak for mange dejlige opskrifter!
Desværre er min mand ikke ret glad for feta.
Så mit spørgsmål er, om jeg mon risikerer, at kødbollerne bliver tørre, hvis jeg undlader det?
Kh Dorthe
Mange tak for din søde hilsen :)
Hvis du sørger for at fedtprocenten i kødet ikke er for lavt – eller tilføjer lidt ekstra soltørrede tomater i olie, så skal de nok blive dejligt saftige, også uden feta.
Kh Ann-Christine
Hejsa
Vil jeg kunne stege dem i ovnen eller på panden dagen før og så næste dag trække dem på pind og varme dem på grillen?
Eller er det bedre at stege dem direkte på grillen på pinden (tænker blot om de er for porøse til ikke at gå i stykker på grillristen)?
Skal lave til 12 personer
Du kan sagtens gøre det første, så er du jo ihvertfald sikker på at de er helt fine til servering når der skal laves så mange.
De kan dog også grilles direkte på grillen, men ja, de er lidt mere porøse at håndtere på en grill end i ovn/pande.
Kh Ann-Christine