Græske grøntsagsdeller med tzaziki
En lækker ret med græske grøntsagsdeller serveret med tzatziki og krydrede kartofler. De græske grøntsagsdeller er fyldt med halloumi, soltørrede tomater og krydderier – inspireret af det græske køkken.
En sommerlækker tallerken fyldt med smag og konsistens.
De lækre kåldeller smager skønt og mætter længe. De er også gode til madpakkerne eller til en græsk burger.
Prøv også: opskrift på græsk pastasalat >>
Arbejdstid 40 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Græske grøntsagsdeller med tzaziki
- Tzatziki
- 5 dl græsk yoghurt 10 %
- 2 agurk, groftrevet
- 3 fed hvidløg, presset
- 2 spsk olivenolie
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- Græske kartofler
- 1 kg babykartofler
- 2 spsk olivenolie
- flagesalt
- 1 tsk tørret rosmarin
- 1 spsk tørret timian
- Græske grøntsagsdeller
- 3 æg, sammenpisket
- 50 g hvedemel
- 150 g spidskål, fintsnittet
- 2 tsk tørret timian
- 20 g soltørrede tomater i olie, finthakkede
- 2 fed hvidløg, pressede
- 1 dåse kikærter, drænet og skyllet
- 125 g halloumi
- salt
- sort peber, friskkværnet
- 4 spsk olivenolie
- Halloumisalat
- 200 g cherrytomater, i halve
- 80 g rucola
- 125 g halloumi
- 1 tsk olivenolie
- 1 tsk tørret timian
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Tzatziki
Halver agurkerne på langs, og skrab kernerne ud med en ske.
Riv agurkerne groft, vend dem med salt og lad dem trække i 5-10 minutter. Lad vandet dryppe af gennem en sigte, og tryk al væde godt fra. Rør agurken ud i yoghurt og smag til med hvidløg, salt, peber og olivenolie.
Græske Kartofler
Halver kartoflerne og vend dem i halvdelen af olien og en smule salt. Kom dem på en bradepande med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader i cirka 10 minutter. Tag dem ud og vend dem i resten af olien, lidt ekstra salt, timian og rosmarin. Sæt tilbage i ovnen og bag i yderligere 15 minutter eller til de er møre og gyldne.
Græske grøntsagsdeller
Kom æg, hvedemel, spidskål i en skål og rør det godt sammen med timian, soltørrede tomater og hvidløg. Lad det hvile i skålen i 15 minutter og rør det derefter godt sammen igen.
Kom kikærter i en foodprocessor eller minihakker og hak det groft. Rør de grofthakkede kikærter i farsen sammen med fintsmuldret halloumi, krydr med lidt salt og peber.
Kom spiseskefulde fars på en bradepande med bagepapir. Kom lidt olie på hænderne og form dellerne runde. Bag i en forvarmet ovn sammen med kartoflerne ved 175 grader varmluft i cirka 15 minutter i alt, vend dem efter cirka 10 minutter.
Halloumi salat
Skær halloumi i skiver og grill dem i olie på en pande eller pensl dem med olie og kom dem på grillen. Grill til de er gyldne med sprød overfalde. Bræk halloumi i grove stykker og vend med tomaterne og rucola. Krydr med friskkværnet peber og timian.
Servering
Server på tallerkener med tzatziki toppet med grøntsagsdeller og med tomatsalat og kartofler som tilbehør.
Skal have besøg af min datter og svigersøn, der spiser vegansk. Denne opskrift ser så lækker ud . Kan jeg erstatte 3
De 3 æg i opskriften med kikærtemel? Og hvormeget skal jeg så komme i?
Mvh Dorthe
Hej Dorthe
Ægget er bindingsmidlet i opskriften, så der skal noget andet til der kan binde ingredienserne sammen. Jeg har desværre ikke et godt bud på et alternativ til æg i denne opskrift
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine.
Jeg har lavet disse dejlige deller, frosset dem og brugt dem som lækkert pålæg på kernebrød. Mums 😋
Så dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften :)
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine, Når man nu ikke kan lide rucola, hvad vil du så anbefale i stedet :-)? Mvh, Anders.
Hej Anders
Både feldsalat og babyspinat vil være lækkert!
Eller et miks af forskellige salater, feldsalat, babyspinat, romaine mv.
Kh Ann-Christine
Jeg vil blot spørge, om man kan dybfryse de græske grøntsagsdeller?
På forhånd tak for dit svar❣️
Med venlig hilsen
Lone
Det vil jeg fint tro du kan
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Sikke nogle lækre deller, det er ikke sidste gang jeg laver dem! Tilbehør var også lækkert, men det var mere klassisk 👍
Kan man tilberede på pande?
Ja, det kan du godt, de kan dog smuldre lidt mere end ved tilberedning i ovn. Sørg for først at vende dem, når de er helt færdigstegt på den ene side
Kh Ann-Christine
Hvor er det dejligt at høre :) Tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine