Græsk pastasalat
Lækker og sommerskøn græsk pastasalat som er lige til at servere ved havebordet eller til at have med i en picnickurv til stranden. Pastasalat smager bare godt og her er den lækre salat krydret med Grækenlands skønne smage fra den klassiske græske salat med feta og oliven. Det smager så godt og er både smuk for øjet og en himmelsk mundfuld.
Jeg serverer den gerne som en måltidssalat, måske med lidt brød til – men så er det bare nemt og hverdagslækkert. Eller ferielækkert på en hyggedoven sommerferiedag, hvor man gerne vil lave aftensmad nemt og hurtigt.
Prøv også: opskrift på græske kødspyd >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Græsk Pastasalat
- 400 g pasta
- 200 g cherrytomater, skåret i halve
- 1 agurk, i tern
- 1 rød peberfrugt, i tern
- 1 rødløg, skåret i både
- 150 g sorte oliven
- 150 g feta
- Dressing
- 0,50 dl olivenolie
- 0,50 øko citron, saft og fintrevet skal
- 1 tsk sukker
- 1 fed hvidløg, presset
- 1 håndfuld frisk oregano, finthakket
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kog pastaen efter anvisningen på emballagen.
Hæld vandet fra og hæld koldt vand over pastaen, så den køler hurtigt af.
Rør dressingen sammen og smag den godt til.
Vend dressingen med pastaen, når den er kølet af og vend sammen med tomater, agurk, peberfrugt, løg, oliven og feta.