Græsk farsbrød


Græsk farsbrød er så lækkert og smager både dejligt af sol, sommer og Grækenland, iblandet efterårsherlig comfortfood.
Her kommer kartoflerne til at smage ekstra godt ved at blive tilberedt sammen med det krydrede kød, og jeg lover, at dette er en ret fyldt med saft, kraft og velsmag.
Server den helt enkelt som den er, eller med græsk salat, tzaziki og godt brød til.
Prøv også: min skønne opskrift på græsk salat >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Græsk farsbrød
- 500 g hakket lammekød
- 2 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 dl mælk
- 0,50 dl piskefløde
- 2 æg
- 1 dl finvalset havregryn
- 2 spsk frisk timian, finthakket
- 1 spsk frisk rosmarin, finthakket
- 3 spsk soltørrede tomater i olie, finthakket
- 10 sorte oliven uden sten, halverede
- 75 g feta
- 800 g babykartofler, skrællede og skåret i kvarte
- 1 spsk olivenolie
- 1 spsk smør, til fadet
- salt
- sort peber, friskkværnet
- 1 håndfuld frisk timian, til at drysse over
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Kom alle ingredienserne til farsen – med undtagelse af oliven og feta – i en stor skål og pisk det sammen med en håndmikser i 1-2 minutter. Vend til sidst smuldret feta og de halve oliven i.
Smør et ovnfast fad med smør. Form farsen til et aflangt farsbrød og læg det midt på fadet. Vend kartoflerne med olie og salt og fordel dem i hver side. Brug gerne kartoflerne til at holde lidt sammen på farsbrødet.
Bag farsbrødet i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i cirka 45 minutter. Vend eventuelt kartoflerne et par gange undervejs.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Comfortfood 😅 På dansk:
Nå, men dejlig opskrift👍
Mange tak :)
Kh Ann-Christine
Kan man erstatte havregryn med noget andet, pga gluten allergi
Man kan godt få glutenfri havregryn, så det vil jeg anbefale til opskriften her
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Min mand og jeg, som begge er lidt for meget madøre … har efterhånden brugt din opskrift så mange gange (og iøvrigt også en del andre opskrifter af dine) …. vi har kigget lidt til højre og venstre på andres måde at lave det på, men vi vender altid tilbage til din opskrift, idet både smag, konsistens og tilbehør både smager og matcher så godt :-)
Hej Susanne
Sikke en dejlig hilsen at få! Mange tusind tak for det, jeg er rigtig glad for I har glæde af mine opskrifter :)
Kh Ann-Christine