Goma dressing
Goma dressing er vidunderligt lækkert som dip til grøntsager – og er desuden genial til at dryppe over ris, salater med fisk (fx denne poke bowl) til kødspyd ala dem man kan købe hos sticks & sushi og meget andet godt.
Eftermiddagen har altid været det ultimative tidspunkt at stille en skål grønt foran mine børn. Uanset om de læser bøger, Anders And blade, spiller et spil, bygger lego eller bare sidder og hyggesnakker – så er alle grøntsagerne væk og spist på nul komma fem. Haps!
Ved aftensmaden er interessen for grøntsager en anelse mere lunken … Og pyt da fuldstændig med det – for der bliver spist rigeligt grønt i løbet af dagen.
Her til formiddag har jeg lige lavet sådan en portion lækker goma dressing til grønthapsere i eftermiddag og opskriften på den gode dip får I her:
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Goma Dressing
- 125 g sesamfrø
- 3 spsk soja
- 1 fed hvidløg, (overhældes med kogende vand)
- 1 nip chili
- 1 tsk sukker
- 1 citron, saften herfra
- 0,50 dl sesamolie
- 0,50 dl koldt vand (eller til konsistensen er perfekt)
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rist sesamfrøene på en varm pande under omrøring i 7-10 minutter til de dufter varmt og lækkert af sesam.
Blend sesamfrøene med soya, hvidløg*, chili, sukker, citronsaft og halvdelen af olien. Blend til det er helt cremet og ensartet. Kom derefter resten af olien i og en spsk. vand i af gangen til konsistensen er perfekt. Det skal være så den hænger fint ved grøntsagsstænger, man dypper i den lækre dressing.
Smag endelig godt til – alt efter om den mangler salt, sødt, surt, stærkt.
Er et glas et drikkeglas med ca 2,5 dl?
Hej Annette
Der bliver ca 2 dl dressing af opskriften
Kh Ann-Christine
Jeg ved ikke om eu er klar i det, men under ingredienser står der at man skal bruge sesamolie men under beskrivelsen af opskriften, står der olivenolie.
Er det ene bedre at bruge end det andet?
Det er fluks rettet :)
Jeg bruger helst sesamolie, da det er en sesamdip. Tidligere havde jeg begge olier til at stå og så fik jeg ikke lige rettet det i fremgangsmåden
Kh Ann-Christine
Hej
Jeg har alle dine dejlige kogebøger – så tak for dem.
Ville lave gomadressing, men ingen af min køkkenmaskiner magter opgaven, på trods af stor maskinkraft. Blender, stavblender og foodprocessor mega træls.
Må jeg spørge hvilken blender du benytter til gomadressing og fx. Nøddesmør?
På forhånd tak.
Vh Annette
Hej Annette
Mange tak for din søde hilsen, det er jeg glad for!
jeg har en magimix, den er hårdfør og kan klare alt jeg har sat den til.
Du kan evt erstatte sesamfrøene med tahin i opskriften, så kan alle blendere være med.
Kh Ann-Christine
Hej
Kan man egentlig ikke bruge tahin som udgangspunkt for en goma dressing?
Venlig hilsen Annelisa
Jeg tænkte præcis det samme ☺️
Bruger du aldrig sesamolie (i gomadressing) og andet?
Jo, og det smager også dejligt i :)
Hej
Jeg undrer mig over at din gomadressing er helt hvid og min er mørk!
Jeg bruger hvide sesam frø og hos mig tager det farve af soyaen. Hvad gør du mon anderledes?
Mange hilsner
Mie
Tja, det ved jeg sørme ikke … måske der nok kan være forskel på hvor meget soya farver, for jeg synes ikke den jeg har brugt farver så kraftigt i retter.
Men hvis det smager dejligt, så er jeg sikker på at det går glimrende uanset farve :)
Jeg har lavet goma dressing nogle gange nu og har hver gang problemer med at få den til en fin ensartet masse. Hvilken form for blender bruger du? Jeg har brugt både morter og stavblender (Bamix) og synes ikke jeg kan få blender frøene ordentligt. Kan en foodprocessoren mon bruges?
Jeg bruger min Wilfa Raw Fuel blender, den kan klare det – men min bamix kan heller ikke.
Raw fuel blenderen kan også gøre en broccoli til den lækreste cremede smoothie – jeg tror muligvis fint din foodprocessor kan male sesamfrøene helt fint.
Kh AC
Kære Ann-Christine
Når jeg scroller ned af siden på min mobil, hvordan finder jeg så ældre indlæg? Altså udover dem der er på forsiden netop nu.
Jeg vil gerne læse bagud :)
Jeg gik ind i et indlæg og tænkte der måtte være et sted i bunden, man kunne komme til det forrige indlæg, men det var der heller ikke.
Er det mon mig der er blind? ☺️
Det blev noget besværligt at skulle læse fra mobilen.
Hej Kamilla,
Godt du siger det – de er helt nederst på mobilsiden i hvert indlæg og (indrømmet) lidt svære at finde fordi man skal scrolle langt ned.
Det ser jeg lige om jeg kan få fikset i dag, for de vil da klart stå bedre og nemmere at finde lige under indlægget.
Tusind tak for at gøre mig opmærksom på det :)
Kh AC
Du skriver mild olivenolie – hvilket mærke kan du anbefale og hvor køber du det? Synes godt det kan være svært at finde en olivenolie, som ikke er bitter…
Jeg synes faktisk dem fra urtekram er gode. De er milde i smagen og ikke bitre.
– og lidt pudsigt at du spørger, for lige netop i går havde Martin og jeg en lille snak om det samme og blindsmagte de forskellige vi havde herhjemme – og det var lige præcis den fra urtekram, som er mest smagsneutral – hvilket jeg synes er et hit når den skal bruges i madlavning.
Lyder super lækker og skal klart prøves. Hvilke rå grøntsager har du mon held med at få dine børn til at spise som snack..?
Gulerødder, tomater, agurk, broccoli, selleri, peberfrugter, ærter – og edamamebønner (som jeg godt nok lige blanchere)
jeg kan ikke læse dine indlæg via bloglovin længere, der kommer bare en hvid side. det er virkelig mærkeligt og jeg tænkte at jeg lige ville gøre dig opmærksom på det.
Det virker heller ikke for mig på min i-pad, men på PC går det fint!
Prøv at trykke CTRL + F5 når du står på den hvide side, så opdatere browseren og refresher visse data, måske hjælper det, måske ikke. Det skader i al fald ikke noget.
Mvh
Tom B
Jeg tænker også at det må være noget med opdateringen på bloglovin?
Viser bloggen sig blot som en blank skærm, når I klikker over fra bloglovin eller hvordan ser det ud?
Hvis det ikke hjælper med opdatering, så skriv gerne igen :)
Det virker fint her hos mig at klikke over på bloggen fra bloglovin – kan det være en opdatering eller lign?
Hvad skal den anden halvdel af olien så? :-)
Ups – den er med nu ;)