Få Premium
Klokken var 4.15 i morges da Julie besluttede sig for at hun var frisk og ikke behøvede mere søvn for natten. Hun havde et helt nyt repertoire af nye lyde, nogle meget høje og skingre, som hun gerne ville øve lidt på. Ind i mellem klukkede hun af tilfredshed over sin egen kunnen.
Hun var hverken sulten, havde lige spist omkring kl 3.45 og var heller ikke ked af det eller trængte til en ren ble eller noget, bare frisk og glad. Og trængte til publikum, for hvad er der ved at kunne en masse nyt uden et publikums begejstring og påskyndelse?
Jeg var så den heldige vinder og heldigvis meldte Johan sig også på banen, nok mest for at få en tår mælk, men så greb jeg chancen og tog ham med op, for ellers bliver hele dagen skæv af to babyers forskellige søvnrytmer. Julies nye lyde var ind imellem så høje og gennemtrængende, og ja flotte var de bestemt også, jow jow…. hun kiggede nogle gange rundt for at se hvor lyden kom fra og blev helt glad, når hun så fandt ud af at den kom fra hende selv. Men de var så høje så til sidst måtte Martin kapitulere og stå op også (også meget bedre at stå op end at ligge og blive indebrændt over at man ikke kan finde ind i søvnen igen pga meget høj larm fra stuen)
Da hele familien så var oppe og friske og gavmild med ros til de nye lyde og grin, så blev Julie pludselig meget træt og trængte til “formiddagslur” præcis 20 minutter før vækkeuret normalt ville ringe, sov Julie igen…
Jeg tror du rammer 100% rigtigt med betragtningen “hvad sjovt er der ved at kunne noget nyt, hvis der ikke er publikum?” — Det er jo stridt, men også skønt.
Kagekonen, Ja hun er da sørme en lille primadonna, en rigtig dejlig en og jeg kan jo sagtens forstå hvis du også faldt lidt for hende ;-) Og også tak for sidst, det var rigtig hyggeligt og en smule kaotisk som det jo kan være med sådan to små størrelser.
Det er jo bare fordi, hun også vil diktere lidt og nu har du jo ligesom “sat dig” på barnedåben ;)
Tak for sidst, jeg nød faktisk den lille primadonna så meget at jeg gik og ævlede om babyer resten af dagen, til husbondens store fortrydelse…
Tulip, jeg glæder mig også helt, helt vildt. Tæller dagene og følger vejrudsigten :-)
Lykke, lige præcist; vidunderligt vanvittigt -sådan er det hjemme hos os :-D
Sifka, ja så får man jo masser ud af dagen ;-)
Louise, hvor er du sød, jeg synes også jeg er smadderheldig over at være mor til de to banditter. Og mht overskud, ja så har jeg indimellem andre gange slet slet ikke ;)
Orv, dét var godt nok tidligt! Og hvor er det typisk, at søvnen så lige indtræder, når man alligevel skal op. Jeg oplever også, at Sofus nogle gange lægger sig til at sove lige, når Oscar vågner, og så er det jo alligevel ligegyldigt. Og så skal jeg lige huske at sige, at jeg – hver gang jeg læser indlæg fra dig – tænker, at Julie og Johan er heldige at have fået dig til mor. Dine indlæg emmer på en eller anden måde af overskud, synes jeg. Det er pisse sejt, når man tænker på, at du har hænderne dobbelt så fulde med babypleje, som f.eks. jeg har. Jeg har nemlig overhovedet ikke dit overskud, så jeg er fuld af beundring :-P.
Det er bare så skønt at være tidlig på færde;)
Det lyder helt vidunderlig vanvittigt. Den størrelse er de største læremestre i fleksibilitet og accept. De har jo ingen pli eller forståelse for døgnrytme, og alligevel sidder man tilbage med et smil på læben, hvis det altså ikke gentager sig alt for ofte…
Kh
Lykke Rix
Ha ha hun forstår at få opmærksomhed. Glæder os til at se jer alle snart ;-)
Ha ha prinsessen forstår da hvordan man skal få opmærksomhed ;-) Glæder os rigtig meget til lørdag, vi ses snart.