Vi kom hjem sent i går aftes, efter et par virkelig dejlige dage i Hamborg. Det var simpelthen så dejlig en tur, en dejlig by og rigtig dejligt med en impulsiv beslutning om at tage afsted. Hvor har vi nydt det, alle fire! Jeg har taget en masse billeder, og fortæller mere om turen på bloggen i morgen – måske en slags miniguide, fra vores oplevelser af byen.
I dag vil jeg forkæle mig med en løbetur her fra morgenstunden, efterfuldt af et brusebad med skiftende varmt og koldt vand – og en dejlig hjemmelavet bodyscrub, ikke mindst! Jeg er blevet så glad for at lave mine egne små varianter af bodyscrub. Jeg er vild med, at jeg ved præcis hvad der er i, at de er super effektive og giver mig den blødeste babyhud og ikke mindst, at jeg kan variere dem med forskellige dufte og olier.
Denne variant er lavet af 4 dl rørsukker, saften fra en hel citron, 2 spsk friskrevet ingefær, 5 dråber citron olie (undlad, hvis du er allergisk) og 2-3 dl mandelolie. Rør det hele sammen og forkæl dig selv eller en du holder af. Scrub kropen lige inden badet er slut – skyl sukkerkornene af og lad den overskydende olie sidde på huden.
Jeg lavede denne sammen med ungerne da de var 1 og 4. Min mor blev 70 og skulle forkæles med en kurv med hjemmelavede lækkeriers – og hun elsker ingefær.
Ungerne syntes, at det var super hyggeligt, og på kortet skrev jeg “lavet og prøvesmagt af Malou og Niklas”. De syntes, at det smagte dejligt..
Vendte lige tilbage til opskriften nu, da jeg har en sæbe, der dufter af lime og vaniliekranse, så nu skal jeg naturligvis lige lave en scrub med den duft-kombi….
God påske
Uhmm, hvor skønt! Og sikke en skøn ide med hjemmelavet gave fyldt med lækkerier og bodyscrub.
Lime og vaniljescrub – dét får jeg lyst til at lave nu :)
God påske til dig
Kh AC
Tror du man kan bruge olivenolie eller kokosolie i stedet for mandelolie?
Ja, det kan du sagtens. Specielt kokosolie er jeg vild med i øjeblikket, det giver sådan en blød hud.
Lyder rart. Opbevarer du ‘scrubben’ på køl eller ved stuetemperatur? Jeg tænker bare at den måske ikke har godt af at stå ude i stuetemperatur, når der er ‘mad’ i?
Dbh. Maria
Jeg har blot opbevaret den på badeværelset og det fungerede fint
Kh AC
Jeg er også kæmpe fan af hjemmelavede Body Scrubs, den her må jeg da også prøve :-)
Rigtig god fornøjelse med den :)
Hej
Lækker lækker opskrift. Ved du hvor længe skrubben kan holde sig?
Vh. Anne
Omkring 3-4 uger, vil jeg sagtens tro :)
Elsker hjemmelavet bodyscrubs :)
Hvor er dit fine stempel fra?
jeg mener det er købt i Søstrene Grene
Den lyder skøn! Jeg er selv storforbruger af hjemmelavede bodyscrub’s, de er så hyggelige og nemme at lave og så giver nemlig helt fantastisk blød hud, ren selvforkælelse! Jeg har faktisk overvejet at lave med ingefær flere gange :-) Tak for inspiration!
Jeg gad faktisk godt vide om man kan få ingefærolie eller koncentrat – har du set det nogen steder? Det kunne være lækkert i scrubben, da jeg forestiller mig at det giver lidt mere duft
Jeg har ikke desværre ikke set det, men jeg har læst om det et eller andet sted. Jeg køber duftolie i en lille øko biks i Århus og de har omkring 30 – 40 slags dufte, så jeg vil tro det er til at finde – Undskyld det sene svar :-)
Det gør da ikke spor – jeg må se om jeg evt kan finde det online eller måske i en lille økoshop :)
Det må jeg afprøve, jeg kan godt lide når jeg ved hvad jeg smører på min krop – og hvad jeg putter i munden. Glæder mig til at høre mere om Hamborg, det er en by jeg meget gerne vil besøge.
Det kan jeg også godt lide :)
Det kan varmt anbefales med en tur til Hamborg – vi var så positivt overrasket. Jeg har skrevet om det på bloggen i dag.
Skønt som altid :) hvor er skeerne fra?
Tak :) De er købt i Søsterne Grenes for nogle måneder siden
Det lyder helt spa-agtigt med skiftevis koldt og varmt vand samt bodyscrub! Jeg elsker dine små livsstilsopskrifter :) Så inspirerende!
Det var det også nærmest – mini spa på eget badeværelse. Det er skønt!
Tak for de søde ord, det er dejligt at høre :)
Hej
Skal selv til Hamborg med min lille familie fra mandag til fredag – så glæder mig til at læse dine indput!
Mvh Dorthe
Hej Dorthe,
Det lyder skønt! Jeg håber I får dejligt vejr, glæd jer :) Det er en skøn by
Kh Ann-Christine
Yay, endnu en scrub. Jeg har endnu ikke fået afprøvet den, men gemmer alle dine opskrifter i Evernote til et senere tidspunkt. De ser supergode ud.
Ser frem til billeder fra Hamburg. Dejligt at høre det var en god tur. God søndag :)
Dejligt at høre :)
Nu vil jeg hygge mig i aften med at kigge alle billeder igennem og skrive blogindlæg (og der er virkelig mange billeder!) ;)
God søndag aften til dig
Hejsa…
Det lyder som en drøm, det må da prøves :-)
Hvor længe kan det holde sig ?
En måned eller to, vil jeg tro. Måske længere.
Jeg laver som regel bare hvad der svarer til 1-2 ganges brug.
Det lyder ganske fantastisk det der!! Både løbetur og bodyscrub… Løbeturen tager jeg senere, bodyscrub skal vist laves med det samme ;-)
Go´ søndag :-)
Lyder som en god plan! Jeg synes det var en dejlig start på dagen :)
God søndag aften til dig