Gateau Marcel


Den klassiske Gateau Marcel er virkelig en ægte chokoladedrøm ♡ Super nem at lave og smager helt og aldeles vidunderligt.
Michel Michaud har her skabt en ægte chokoladebombe til chokoladefans. En kage som består af en luftig chokolademousse, hvor halvdelen bages i ovnen. Den bagte chokolademousse bliver til en saftig og skøn chokoladekage, som dernæst toppes med den anden halvdel chokolademousse – stilles på køl i nogle timer og til sidst pyntes med chokolade inden servering.
Prøv også: min bedste opskrift på chokoladekage >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 8 pers.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Gateau Marcel
- 200 g usaltet smør
- 200 g mørk chokolade, finthakket
- 130 g æggeblommer
- 200 g sukker
- 170 g æggehvider
- Til pynt og servering
- 1 spsk usødet kakao
- 50 g mørk chokolade, revet til spåner
- 1 tsk chokoladekugler
- 1 knivspids spiseligt guldstøv
- Derudover
- 1 pakke kageplast
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Smelt smør og chokolade i en skål over vandbad under omrøring. Tag det af varmen og rør det godt sammen. Pisk æggeblommer og 2/3 af sukkeret sammen til en luftig æggesnaps. Rør chokoladeblandingen i æggesnapsen, til det er ensartet.
Pisk æggehviderne, til de er stive og pisk resten af sukkeret i. Rør et par spiseskefulde æggehvide i chokoladeblandingen og fold forsigtigt resten af æggehviderne i. Pas på ikke at slå luften ud af æggehviderne, så moussen falder sammen.
Læg bagepapir i bunden af en springform på 20 cm i diameter og smør den med smør. Kom halvdelen af chokolademoussen i formen og stil resten på køl.
Bag kagen i springformen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 30 minutter, til den føles lidt ubagt i midten. Lad kagen blive i springformen, sæt den på køl i 30 minutter, til kagen er faldet lidt sammen. Sæt kageplast i kanten af springformen og fordel resten af chokolademoussen på kagen. Lad den hvile på køl i min. 2 timer eller til næste dag.
Inden servering
Fjern springformens kant, skær forsigtigt rundt langs kanten af kagen, mens du fjerner kageplasten og løft kagen med bagepapiret over på et fad. Fold bagepapiret nedad og ind under kagen og træk det væk fra bunden af kagen. Pynt kagen med sigtet kakao, chokoladespåner og små chokoladekugler drysset med lidt spiseligt guldstøv.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Jeg skal for første gang bage Gateau Marcel, kan den pyntes og puttes i fryseren, eller pyntes den når den skal bruges?
Hej Anne
Jeg pynter den altid først efterfølgende, da chokoladespånerne kan blive gråhvide af frys og optøning.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tak for en super lækker opskrift – ville man kunne bage kagen i en silikoneform?
Tusind tak for din søde hilsen :)
Ja, men den kan godt være lidt svær at få ud af formen medmindre man fryser kagen i formen og tager den frosne kage ud af formen.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Lækker kage – den skal prøves i morgen!
Jeg har dog ikke kageplast – kan den laves uden eller kunne jeg mon bruge bagepapir?
Mvh Line
Hej Line
Du kan godt bruge bagepapir, blot skær med en tynd skarp kniv rundt langs kanten mens du fjerner det – så skal det nok blive fint
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine