Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/fyldte-aeg-deviled-eggs/ Appetizer Buffet, Fisk & Skaldyr, Forår, Forretter, Frokost, Påskefrokost

Fyldte æg med stenbiderrogn – deviled eggs

Fyldte æg er en lækker lille ret at sætte på påskefrokostbordet. På engelsk kaldes de deviled eggs og den skønne ret kan varieres på adskillige måder.

Her ved påsketid er stenbiderrogn i sæson og den lækre rogn smager dejligt, når den nænsomt er rørt i æggeblommen med mayonnaise og sennep. Perfekt til påsken, som i min familie er en rigtig forårsferie, hvor vi fejre at foråret er på vej og forhåbentligt har mulighed for at nyde udelivet, hvis vejret tillader det.

Prøv også: alle mine dejlige påskeopskrifter >>

Fyldte æg - deviled eggs
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT15MPT15M12
Ingredienser
  • 6 æg
  • 3 spsk mayonnaise
  • 1 tsk dijon sennep
  • 50 g stenbiderrogn
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • 1 håndfuld frisk dild, til drys
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom æggene i en gryde med kogende vand og kog i 9 minutter. Hæld koldt vand over æggene og lad dem køle af. Pil æggene, del dem i to og tag æggeblommerne forsigtigt ud.

Sæt æggehviderne til side på et fad til servering.

Kom æggeblommer, mayonnaise, dijon, salt og peber på en tallerken og mos med en gaffel til en ensartet creme. Rør nænsomt cremen med stenbiderrogn, gem lidt steenbiderrogn til drys, og kom æggeblommecremen i en sprøjtepose med stjernetyl.

Sprøjt små toppe af cremen i æggehviderne, pynt med lidt stenbiderrogn og dild.