Fyldt bagt hokkaido græskar


Fyldt bagt hokkaido er en virkelig lækker efterårsret, som fint kan gøre det ud for en dejlig frokost, et let aftensmåltid eller det kan spises som tilbehør til fx kylling og en salat eller lign.
Alt med græskar er et stort hit herhjemme her i efteråret og denne gang har jeg fyldt det lækre hokkaido græskar med svampe og ost, men det kunne lige så godt være med en rest bolognese, chili sin carne eller hvad man nu lige har i køleskabet. Kom fyld i til ca en cm fra toppen af græskaret, låg på og så i ovnen til det lækre græskarkød er mørt og saftigt. Det er virkelig lækkert!
Prøv også: opskrift på min bedste græskarkage >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 2 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Bagt hokkaido græskar, gratineret og fyldt
- 1 hokkaido græskar, lille
- 2 spsk hasselnødder, finthakket
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 350 g champignon, finthakket
- 2 spsk pesto, efter eget valg
- 1 spsk olivenolie
- 1 dl bredbladet persille, finthakket + gem lidt til servering
- 1 knivspids muskatnød, friskrevet
- 1 tsk flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- 125 g frisk mozzarella, skåret i tern
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Skrub hokkaidogræskarret godt, skær toppen af og skrab kerner og indmad ud med en ske. Skær evt. et lille stykke af bunden på græskarret, så det kan stå på bagepladen uden at tippe.
Rist hasselnødderne på en varm tør pande under om røring, til hinderne begynder at løsne sig. Tag nødderne af panden og gnid hinderne af i et rent klæde. Hak de ristede hasselnødder fint.
Varm olie op på en pande og sauter løg, hvidløg, cham pignoner og hasselnødder ved middelvarme, til løgene bliver bløde. Rør pesto og persille i blandingen, smag til med muskatnød, salt og peber og kom blandin gen i græskarret sammen med frisk mozzarella i tern.
Varm ovnen op til 175 grader varmluft. Bag græskarret i den varme ovn i ca. 45-60 minutter, til det er mørt.
Drys græskarret med finthakket persille og server det på et fad med en kniv til at skære det ud ved bordet
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej! Hvad kan man erstatte champignon med? :)
Jeg ville vælge en blanding af squash, aubergine, bladselleri og gulerødder i tern, det bliver også lækkert!
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg har købt et crown prinse græskar , tror du jeg skal bage det lidt inden jeg fylder det ?
Hej Jette
Hvor lækkert! Jeg ville nok bage det i 10-15 minutter og derefter fylde det og tilberede det videre derfra
Kh Ann-Christine
Mange tak for svar.
jeg har dine 5 børger og jeg er meget glad for din måde at krydder maden på , så de bliver brugt flittigt,
Det er jeg rigtig glad for at høre! Mange tak :)
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine,
Tak for dine inspirerende opskrifter, som jeg ofte bruger, også denne.
Pt er min slidgigt slem, så kan det være for udfordrende at skrabe kerner ud – eller til fx græskarsuppe at skære hokkaidoen ud, da den er ret hård.
Tror du jeg kan bage et græskar helt for dernæst at fjerne kerner når den er blød?
Venlig hilsen Karen
Hej Karen
Mange tak for din søde hilsen. Det er jeg glad for.
Ja, det tror jeg da umiddelbart du fint kan gøre. Det er da i hvertfald et forsøg værd.
Kh Ann-Christine