Fyldig salat med avocado og edamame


Her er en skøn opskrift på en fyldig salat med avocado og edamamebønner.
En ny yndlingssalat herhjemme, kan jeg godt afsløre.
Jeg har været så glad for min klassiske grønkålssalat, så den er blevet lavet så mange gange i efteråret at jeg alligevel begyndte at få lyst til at eksperimentere med lidt nyt til grønkålen og hermed blev denne uimodståeligt lækre salat til.
Prøv også: min opskrift på kålsalat med appelsin >>
Arbejdstid 10 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Fyldig salat med grønkål, avocado og edamamebønner
- 200 g grønkål, finthakket
- 150 g pillede edamamebønner
- 2 spsk sesamfrø
- 1 rødløg, finthakket
- 2 æble, skåret i tern
- 2 avocado, skåret i tern
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk flagesalt
- sort peber
- 0,50 øko citron, til servering
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Kom grønkål i en skål med olie og salt og massér det godt i et minuts tid med hænderne, så kålen bliver mør.
Hæld kogende vand over edamamebønnerne. Lad dem stå i et minut, hæld vandet fra gennem en sigte og lad dem dryppe af.
Rist sesamfrøene på en varm pande.
Vend grønkålen sammen med edamamebønner, rødløg, æbler i tern i en skål eller på et fad og top med avocado vendt i sesamfrø.
Drys med salt og friskkværnet peber, og salaten er klar til servering.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej Ann-Christine,
Det var dog en ualmindelig lækker version af Røsti. Tak for den. Vi brugte den som tilbehør til en kyllingerest, og det gik fremragende.
Det er altid sikker succes med dine opskrifter. Tak igen!!
Venlig hilsen Hans
Hej Hans
Hvor er det dejligt at høre.
Mange tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften :)
Kh AC
Kære Ann-Christine. Tak fordi du fik mig i gang med at fermentere grøntsager!!! Venlig hilsen, Tudlik.
Tak for din søde hilsen
Kh AC
Jeg spiser edamamebønner direkte fra posen (men optøede), kan/bør man ikke det?
Mon ikke det står på emballagen, hvis man ikke må :) Jeg vil tro at de er forkogt.