Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/frysetorrede-baer/

Frysetørrede bær

Jeg spurgte forleden om I kendte nogle steder i Aarhus, hvor man kunne købe frysetørret bær og straks fik jeg flere gode tips til fine steder. Jeg kendte godt i forvejen specialkøbmanden. Men det var gået min næse forbi at det ikke kun var en webshop, men også havde flere fysiske butikker.

Fredag havde min søster, Johan og Julie sat dagen af til besøg på Aros og hygge hele dagen + Audrey Hepburn film om aftenen, senere når børnene sov. En dejlig dag planlagt!

Heldigvis var det ikke spor svært at overtale min søster til at tage med en tur til Specialkøbmanden efter frysetørrede bær. Hvis I ikke har været der endnu, så kan jeg fortælle at det er en stor butik med overvældende mange spændende og finurlige sager, langt fra kun kagetilbehør.

Om aftnen lavede jeg pizzaer til os, en hvid kartoffelpizza og en mere traditionel, med tomatsauce, frisk mozzarella og pølse.

Det var den skønneste dag! – og tak for de fineste anbefalinger til køb af frysetørrede bær :)

14 kommentarer
  • Karen Marie skrev:
    19. oktober 2020 kl. 22:32

    Hvordan laver jeg fromage med frysetørret juice.

  • Karsten skrev:
    22. april 2017 kl. 17:15

    Hej
    Frysetørrede bær kan evt. også købes direkte på hjemmesiden

    Der sendes også til Danmark.

    Karsten

  • Tulip skrev:
    28. august 2012 kl. 20:21

    En helt igennem fantastisk dag! Det er en skøn butik, med så mange ting, at nogen ikke kunne vælge ;-)

    • Ann-Christine skrev:
      28. august 2012 kl. 22:19

      Godt jeg vidste hvad jeg gik efter, så var isen lissom brudt ;)

  • Michelle skrev:
    28. august 2012 kl. 14:15

    jeg kendte slet ikke til specialkøbmanden – men nu skal jeg da helt klart afsted, så jeg kan få fyldt mit lager op af uundeværlige pyntelige og nysselige kagetoppingsting.

    • Ann-Christine skrev:
      28. august 2012 kl. 22:16

      Det er et mekka hvad den slags angår :) GLÆD dig!

  • Tabitha skrev:
    28. august 2012 kl. 09:39

    uuuh det lyder som et dyrt bekendtskab med den butik… tror ikke jeg tør gå ind og kigge. Hi hi. Tak for inspiration

    • Ann-Christine skrev:
      28. august 2012 kl. 22:07

      Jeg kom af med omkring 300 kr og synes faktisk jeg havde gjort et par godt køb. Min søster præsterede slet ikke at købe noget som helst, for der var så mange ting at hun ikke kunne vælge ;)

  • Anja skrev:
    27. august 2012 kl. 18:26

    Den pizza ser for lækker ud, må snart lave sådan en igen :)

    • Ann-Christine skrev:
      28. august 2012 kl. 22:05

      Den er altså også god! Altid :)

  • Xanita skrev:
    27. august 2012 kl. 11:41

    Vi har jo desværre ikke en i Aalborg. Men da svigerfamilien bor i Esbjerg, er der god mulighed for at besøge butikken dernede. Eller få leveret til den butik når nu man skal have besøg dernede fra. :-)

    • Ann-Christine skrev:
      28. august 2012 kl. 22:05

      Og de leverer også hjem til dig. Jeg troede jo faktisk at det kun var en webshop og det er først lige gået op for mig at de har fysiske butikker ;)

  • Ida skrev:
    27. august 2012 kl. 11:11

    Ej, der må jeg ud! Jeg vidste heller ikke der lå en så tæt på Århus. De er bare vildt fine med deres små retroetiketter.

    • Ann-Christine skrev:
      28. august 2012 kl. 22:04

      Jeg falder også pladask for smuk emballage og jeg kan afsløre at indholdet er top i orden :)

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.