Frittata med squash og chorizo


Frittata er skøn sommermad og er en ret, som vi gerne spiser til såvel morgenmad, frokost og aftensmad i forskellige udgaver.
Til aftensmåltidet er min yndlingsopskrift på en lækker nem frittata med squash og chorizo.
Jeg servere den gerne med et par lækre salater – alt efter sæson og et lækkert hjemmebagt brød samt en god kryddersmør. Det er enkelt, nemt og det er drønlækkert!
Prøv også: min opskrift på æggekage >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Frittata med squash og chorizo
- 2 løg, finthakket
- 50 g chorizo, i små tern
- 8 æg
- 1 dl mælk
- 50 g ost, groftrevet, fx Gruyère eller cheddar
- 2 squash, groftrevet
- 1 tsk olivenolie
- 0,50 tsk salt
- sort peber, friskkværnet
- Til servering
- 1 håndfuld krydderurter, fx purløg, kørvel eller brøndkarse
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Sauter løg og chorizo på en sauterpande eller stegepande i en smule olie, til løgene er bløde.
Pisk æggene sammen med mælk og rør det sammen med ost, salt og peber.
Pres al væden godt fra den groftrevne squash og rør den i æggeblandingen og hæld det hele på panden.
Læg låg på og lad det stå ved mellemvarme i cirka 5 minutter.
Kom panden – vær obs på om den er ovnfast – i en forvarmet ovn ved 175 grader i 10-15 minutter eller til æggene er stivnet.
Server med friske krydderurter.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Tak for (endnu) en god opskrift, som jeg har lavet flere gange både sidste sommer og denne sommer. Let og lækkert.
Hvor er det dejligt at høre! Tusind tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften
Kh AC
Glemte lige at tilføje: Vi spiser den med rugbrød. Det fungerer godt!
Skal den laves færdig i ovnen? Eller kan det gøres i alm. stegepande på komfuret?
Mvh Lena
Ja, det kan den sagtens :)
Hej Gitte,
jeg bruger økologiske squash og måler mængden ala supermarkedsstørrelse. Her er brugt varmluft og tiden passer fint når jeg selv laver den, men det kan komme an på materialet af panden.
Kh AC