Pasta med svampe – bacon og tomater
Lækker pasta med svampe, bacon og tomater som er hurtig og nem at vende sammen på en pande med den nykogte varme pasta.
Det er en ret af denne slags jeg gerne vender sammen på de dage, hvor vi ikke lige har tid eller lyst til at stå i køkkenet og lave aftensmad.
En god sprødstegt bacon er ret godt til og giver en fyldig ret, som smager skønt – hvis den skal være vegetarisk, så kan den røgede bacon erstattes af røget paprika.
Prøv også: opskrift på flere lækre pastaretter her >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Pasta med svampe, bacon og tomater
- 400 g pasta
- 250 g champignon, i kvarte
- 100 g bacon, skåret i tern
- 1 tsk smør
- 0,50 dl piskefløde
- 1 stængel frisk timian, bladene herfra
- 50 g parmesan, friskrevet
- sort peber, friskkværnet
- 15 cherrytomater, i halve
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kog pastaen al dente i en gryde med letsaltet vand.
Rist imens champignon og bacon ved høj varme på en pande med lidt smør. Skrue ned for varmen, tilsæt fløde, tomater i halve og tilsidst den varme pasta.
Server med timian, friskkværnet sort peber og frisk parmesan.
Det ser lækkert ud, men jeg undrer mig måske lidt over at jeg fandt opskriften under kategorien ‘Vegetar’ :)
En lille fejl herfra – det er rettet til nu ♡
Uhhh så grimt at falde ned på en gren! Ja! – stakkels lille musling! Når der sker de små noget ondt, skærer det ind i hjertet. Godt Mor forstår at dulme skaden!
Ja, det gjorde vist også ret ondt på mig, mor
Nammenammenam! Dén opskrift lagrer jeg da lige i hovedet og napper med til Pastaland – er sikker på, at italienerne også er leveringsdygtige i tomater, champignonger og noget bacon-halløj :-)
Tak for i går. Og nååååh, stakkels lille Julie med blåt mærke på kinden! Hun har fået sig et ordentligt gok, og det er bare så voldsomt når sådan nogle små størrelser får slag og buler. Men sejt, at hun var så overskudsagtig, at jeg da lige skulle have et kram, før I smuttede. De er nu søde, dine små Krudtugler :-)
Øglen har snakket meget om, at Julie faldt (“Juli faldt på legepladsen, mor. Gik på sten. Faldt ned. Av” :-)), så hun er vist godt med på, at det har gjort ondt. Glæder mig til næste playdate – må lige skrives ved, når vi er tilbage fra ferie.
Knus
Ja, hun er ret glad for lige at kramme farvel :) Hvor er hun sød, den lille øgle at hun sådan har talt om ‘faldet’ Så skægt at de taler om hinanden nu – det er nogle støre børn vi er ved at have … Glæder mig også til næste playdate efter ferie. God tur til jer!
Det ser super godt ud. Du er simpelthen også så god til at tage billeder af det du laver, så det ser endnu mere indbydende ud :)
KH Rikke
Tak Rikke :)
Åh, Ann-Christine hvor ser det godt ud!! Jeg elsker jo pastaretter og ville allerhelst spise dem hver dag, men det går jo ikke rigtig. Denne er gemt til afprøvning :-)
Mange hilsner
Birthe
Sådan har jeg det med pizza til gengæld :)