Pasta med kantareller og fløde
Pasta med kantareller er en dejlig hurtig ret, som er yderst velsmagende og var færdig på under 15 minutter.
Jeg blander pastaen med sauce og kantareller i en skål. Men det er børnene ikke altid så glade for. For at imødekomme deres behov, så kommer jeg også lidt af de forskellige ting i hver deres skål – pasta, svampe, tomater og sauce. Så kan de selv blande det, som de har lyst til at smage.
Prøv også: min opskrift på cacio e pepe >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Pasta med kantareller og fløde
- 400 g frisk pasta
- 100 g kantareller, rensede
- 1 dl piskefløde
- 4 skiver chorizo, i små tern
- 15 cherrytomater, halveret
- 2 stængler frisk timian, bladene herfra
- 1 spsk smør
- sort peber, friskkværnet
- salt
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kog pastaen i en gryde med letsaltet vand, efter anvisning på pakken.
Rist svampene ved høj varme i lidt smør. Tag svampene af panden og tilsæt fløde og chorizo, lad det koge op.
Bland pasta med svampe, flødesaucen og tomater på panden og anret derefter på tallerkener med friskkværnet peber, salt og timian
Jeg ville nok skifte chorizoen ud med en god letsaltet bacon, da jeg syntes at chorizo har en ret stærk gennemtrængende smag.. – Men smag og behag :)
Uhm, det lyder lækkert. Har lige plukket kantareller og har en rest chorizo i køleskabet, så det må prøves:-)
Hej Ann-Christine….
Tak for altid supergod inspiration….. men i denne opskrift mangler jeg et hint til hvor meget fløde du bruger….kan du ikke skrive der ind i opskriften.
Jo, det kan du tro – det er fluks gjort og mange tak for at gøre mig opmærksom på at det manglede her.
Tak for din søde hilsen
God weekend
Kh AC
Det ser så lækkert ud og det blev prøvet af her hjemme til aften.
Virkelig godt! :-)
Dejligt at høre, det ser lækkert ud ;-)
Uhm… det ser lækkert ud :-)
Det var det også ;-)