På gårdbesøg hos en økologisk landmand

„ja, det er jo svært ikke at være glad herude‟ konstaterede landmanden Nikolai, som Johan, Julie og jeg besøgte i torsdags. Vi kørte rundt på de grønne marker i en åben safaribil mellem smågrise og søer. De små grise løb rundt, de legede, var nysgerige og fulde af spas og spilopper og de fik gang på gang Johan og Julie til at klukke højt af grin på bagsædet.

Det var virkelig lige til at blive i det dejligste humør af!

Vi var inviteret af Friland økologi til at besøge Nikolais gård ved Hovborg tæt på Billund. Løbende over året kan man besøge økologiske frilandsgårde, og et af de mest kendte events er nok de økologiske køer der kommer på græs – men der er også mange andre gode gårdbesøgs-aktiviteter hen over året, og det vil jeg gerne være med til at sætte fokus på. For jeg synes det er rart og vigtigt at vide hvor det jeg spiser kommer fra, under hvilke forhold det er dyrket og vokset op og hvordan dyrene har haft det.

Ofte køber vi vores kød fra mindre økologiske landbrug tæt på hvor vi bor, men jævnligt køber vi også kød til frikadeller, lasagne, forloren hare og andet godt fra køledisken i vores lokale dagligvarerforretninger – og der er det friland og andre økomærker, der bliver handlet og jeg synes det er intet mindre end herligt at komme ud på besøg, tale med en dedikeret økologisk landmand og have muligheden for via vores billeder, oplevelser og tekst fortælle videre om vores oplevelse til jer.

De små økologiske grise fra Friland fødes i det fri på marken og vi fik lov at se – og nusse med – de helt små nyfødte grise, som kun var en dag gammel. Åhh, men så kære altså! Virkelig fristende lige at nuppe en lille babygris med hjem – men så går der nok ikke lang tid før både blomsterbede, rullegræs og Martin får et føl, og det duer jo altsammen ikke i sådan en lille nyanlagt rækkehushave som vores …

De økologiske grise fra Friland går ude på græs under åben himmel og med god plads sammen med deres mor i de første 7 uger, hvor efter de afvænnes og kommer på stald, hvor de faktisk har helt god plads at boltre sig på og stadig mulighed for at komme ud under åben himmel – dog ikke fortsat på græs, hvilket efter min mening ville være bedst, men omvendt har jeg også forståelse for at der er en større produktion der skal opretholdes og uanset så har de mindst dobbelt så meget plads som konventionelle grise og det var min generelle oplevelse, at grisene her havde et godt og anstændigt dyreliv.

Det var jo den perfekte dag at tage på landbrugbesøg, vejret var strålende, solen skinnede og himlen blå. Både Johan, Julie og jeg var lidt småtrætte og hverdagsramte i bilen på vej mod gården ved Hovborg – men så snart vi kom ud i den friske natur, fik solskin på kinderne og så de søde grise tumle rundt, så blev alt træthed blæst bort og humøret blev højt. Jeg kan så godt følge Nikolais udsagn om, at man bliver glad af at være på marken her. 

Denne søde og rare vaps af en kæmpe bjørn, holder ræven på afstand, så den ikke kommer og snupper en lille gris. Nikolai fortalte at hunden Thor gik en runde rundt langs alle markerne hver aften og duftsporet alene var nok til at ræven ikke kom for tæt på.

Her besøger vi stalden hvor grisene kommer ind når de er over 7 uger.

Der er små aflukker mellem markerne, så søerne ikke kan komme rundt, men de små grise kan frit løbe rundt og lege med hinanden.