Vi havde en skøn dag i går. Startede med at tage til brunch hos gamle naboer, som netop er flyttet fra ejendommen. Deres og vores børn leger vildt godt sammen og det var simpelthen så hyggeligt. Børnene sov middagsluren i bilen og så kørte vi i Zoo hvor vi tilbragte hele eftermiddagen sammen i det dejligste sommervejr. Da vi kom hjem var vi alle trætte, så vi smed os på sofaen, læste bøger, puttede og så Emil fra Lønneberg (igen, igen)
Johan og jeg holder fridag sammen i dag.
Efter vi alle havde spist morgenmad og sendt resten af familien på arbejde og i vuggestue, så snuppede vi en ekstra kop god kaffe. Ja, jeg mener faktisk vi – mine børn elsker en god latte. Tror dog mest det handler om det hyggelige ved, at vi drikker en god kop kaffe sammen. Så de får et lille glas med 1 spsk kaffe, som de lige selv skal puste på (elsker ritualerne omkring kaffen) og så topper vi med masser af mælk og mælkeskum.
Johan fik et nyt tog til togbanen – stor lykke – og senere tror jeg vi går en lang tur. Vi mangler mel og jeg har planer om, at vi i eftermiddag skal bage en slags madmuffins med ølandshvede, oliven og soltørrede tomater.
Det er så dejligt at læse om jeres fridage :-) de emmer af max hygge med god kaffe, dejlig forkælelse af Mor, og som jeg kender jer, er der en fin blanding af leg og nyttige aktiviteter..
Det nye tog kom nok godt fra start ;-) Jeg håber at i også nød gåturen og bageprojektet!
Det var en hyggelig dag, jeg glæder mig til du snart er her og kan være med :)
:-) Jeg glæder mig også rigtig meget!
Troede egentlig bare Emma er en hygge tante, som drikker kaffer med sin mor;) Men Mette har nok fat i en god pointe mht det lille drys kakao på toppen;)
God fridag…
Tak Mille, det er vist nogle små kaffeentusiaster vi har her :)
Rigtig god fridag til jer to :)
Herhjemme har Carla også drukket små “latter” siden hun var ganske lille (men jeg tror efterhånden mest, at det drejer som om det lille choko-drys på toppen ;). Men det er altså sjovt at høre hende når vores barista-morfar står ved espressomaskinen: “Morfar, vil du også lave en kop kaffe til mig?!” :)
Tak Mette.
Åhh ja, det kan da sagtens være det lille chokodrys – eller kanelsukker som jeg også elsker …
Hav en dejlig fridag. Vejret kalder jo også næsten på hjemmebag og varm kakao/kaffe :-)
Tak. Ja, det er efterårshygge så det basker :)