Det har virkelig ikke været min dag i dag! Mon ikke vi alle sammen har sådanne dage indimellem? Har haft en masse at se til det sidste stykke tid, været lidt ekstra tidspresset pga træning, og har en del løse ender. Og jeg har da fået ordnet noget af det, men har alligevel langt fra fornemmelsen af egentlig at komme nogle vegne. Har tilmed været i smådårligt humør det meste af eftermiddagen, og har ikke helt kunne ryste det af mig (det sker heldigvis sjældent!).
Jeg havde tænkt mig at lave et skønt indlæg med nogle lækre chokoladegodter, men nåede det ikke – og da jeg så hentede Johan og Julie i skolen, kunne jeg godt se at Johan så lidt klatøjede ud – han ville bare gerne hjem i seng, sagde han (det er aldrig sket før!) Julie og Martin tog på DOKK1 og jeg sidder nu ved siden af en snorkboblende Johan – og har stadig ikke nået alt det jeg gerne vil …
Men. Nu hiver jeg altså lige lidt op i mig selv. Bare det at skrive det ned, hjælper allerede.
Så jeg prøver lige at skabe lidt rar fredagsstemning i stedet. Hygger med familien, krammer lidt ekstra, henter noget god takeout, tager en mental taknemmelighedsrunde for mig selv, drikker en ekstra kop kaffe, spiser chokolade, læser lidt i en bog mens Johan sover, og nyde de fine blomster, som posten kom med tidligere i dag.
Håber jeres fredag har været rar og hyggelig og ønsker jer alle sammen en rigtig skøn fredag, weekend – og nok også vinterferie til en del af jer!
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej.
Sådan nogle dage kender alle vist til. Jeg gør i hvert fald. Hvor er det skønt at du er så åben, at du vil dele det med os. Det er helt befriende at vide, at selv du kan føle dig stresset og måske ikke lige få nået alt det du har sat dig for. Du er simpelthen så godt et forbillede, og jeg nyder din blog hver dag og finder masser af inspiration til min egen hverdag der igennem. Men var lige ved inden dette indlæg at tro, at du var en form for supermule og havde et hemmeligt lager af super jordnødder gemt et eller andet sted?. Tak for en god og inspirerede blog?
Hvor er du sød! Og hvor ville det være rart indimellem med et lille hemmeligt lager af superjordnødder :D
Tusind tak for din super søde hilsen – den varmede og fik smilet frem <3
On days like that, you need extra cosiness and pampering. Wishing you a good weekend!
<3 Thank you! And we had such a nice and comfy weekend so all the bad mood from friday is all gone now :)
Ja hvem kender ikke de dage. Øv,øv. Godt der også findes helt i gennem kanon dage til at højne gennemsnittet.
Sådan en dag har min i dag været. På trods af 2 syge børn oven på at jeg selv har ligget i 4 dage. Heldigvis var de lidt på fode i dag, og jeg havde fri. Så vi startede dagen med at sove længe. Det trængte vi til. Så bagte jeg lækre boller til morgenmad. Altid en succes. Dagen brugt vi på lidt lektier, the, nudelsuppe til frokost, masser af hygge og besøg af mine forældre til kaffe. Da manden kom hjem havde jeg lavet cocktails til os alle 4. Klementinjuice, citronsaft, sukkersirup og danskvand og ROM til de voksne. Så hyggeligt lige at sidde og ha en hygge stund. Det er ikke sidste gang det sker. Og det er dine evige glade og smittende indlæg der inspirerede til det. Resten af aftenen stod på take a way, chokoladekage med is til dessert og x-faktor. En helt igennem skøn dag. Selv om jeg ikke nåede at bage knækbrød, biscotti og kanelsnegle/fastelavnsboller til fryseren. Eller støvsuge huset. Det når jeg nok en anden dag.
Håber min glæder smitter tilbage og at i får en fantastisk weekend. God bedring med Johan.
Nicoline
Jeg blev i så godt humør af at læse din hilsen også :) Det er lige på den der rare måde resten af weekenden og dagen i dag er – dejligt at det er sådan de fleste dage. Klementinjuice i den cocktail, lyder også bare så lækkert!
Rigtig skøn frisk ny uge til dig og tak for den søde hilsen <3
Kh AC