Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/fredagshygge/

Fredagshygge

hjemmelavet-pizza

Sådan en fredag aften er hyggeaften herhjemme.

Tit spiser vi takeaway fredag aften, sushi, thai, pizza eller kebab er favoritterne.

I aften skal vi have hjemmelavet pizza, det tager nemlig ingen tid at lave. Jeg har lige sat dejen til at hæve, så kan jeg sidde her med benene oppe, slappe af, læse blogs og sludre lidt med Martin.

Om en halv times tid skal der lidt tomat, frisk mozarella, parmaskinke og små stykker chorizopølse på pizzaen og så lige 10 minutter på webergrillen, så er den klar.

Det er da nemt! -og smager bedre end de hjemmebragte. (bonus er, at de også er sundere)

7 kommentarer
  • Valdemarsro.dk skrev:
    19. oktober 2007 kl. 21:20

    Ella, uhm biksemad med spejlæg er nu heller ikke værst :-)

    Gitte, ja, artiskokker smager så godt på pizza. Det kunne jeg egentlig også godt ha´ puttet på i dag, nå det må blive næste gang. Jeg har en rigtig god opskrift på lasagne, skal lige skrive den ind, så kommer den snart på skærmen :-)

    Et cetera, hvor er du heldig! -ikke at jeg ville undvære at lave mad, vi laver tit maden sammen herhjemme. Men er man ikke til madlavning, er det da fantastisk at kunne nyde den tilberedt for én. -Han har nu ret, ham din husbond ;-)

    Stine, mums gedeost smager også rigtig godt på pizza, -kan nu godt forstå du bestiller, klokken er også ved at være mange :-)

  • Stine skrev:
    19. oktober 2007 kl. 19:41

    Jeg burde lave pizza med gedeost, men jeg orker ikke. Tror jeg bestiller en pizza ved det lokale pizzaria, så er der også til madpakke i morgen, hvor jeg skal på arbejde :)

  • et cetera skrev:
    19. oktober 2007 kl. 19:30

    Fuldstændig rigtigt, Valdemarsro – som talt ud af mn husbonds mund – ikke min, for jeg laver aldrig mad – men hvor jeg nyder den jeg får serveret – og hjemmelavet pizza tager ikke lang tid – i hvertfald ikke længere end det ville tage at hente én herfra hvor vi bor (igen iflg. husbond) :-)

  • Gitte skrev:
    19. oktober 2007 kl. 19:28

    Uhmmm.. Lækkert! Fik nogenlunde det samme i mandags,- jeg havde lidt artiskok fra dåse på også, og det er absolut at anbefale :-) Har du en rigtig god opskrift på lasagne? Skal lave lasagne til min datters 18 års fødselsdag på mandag. Til 10 unge kvinder!! Quinder:-)

  • Ella skrev:
    19. oktober 2007 kl. 19:26

    Normalt får vi hjemmelavet pizza om fredagen, men netop i dag stod den på lækker biksemad med spejlæg :-)

    Jeg håber jeres smagte :-)

  • 19. oktober 2007 kl. 19:06

    Take away, Stine… ;-)
    Du må bestille noget udefra, og så rigtig hygge, der kommer jo også vild med dans!

  • Stine skrev:
    19. oktober 2007 kl. 18:55

    Det lyder lækkert. Jeg er alene hjemme og giiider ikke lave mad (det er kærestens job her i huset ;) ) – jeg må nok hellere finde på et eller andet alligevel!

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.