Fish n´ chips med sauce tartare


Fish n´chips er en skøn engelsk favorit.
Her er de serveret med ovnbagte fritter, men man kan sagtens friturestege fritterne også, hvis man har lyst til det.
Mør lækker fisk omgivet af sprød lækker øldej og den lækreste sauce tartare, som er på top 3 over min søns yndlingsspise i øjelikket. Første gang han smagte den sauce, blev han så glad, at han grinede højt af ren lykkefølelse over hvor godt det smagte.
Prøv også: min opskrift på fiskefrikadeller >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Fish n´Chips
- Fritter
- 4 bagekartoffel
- 4 spsk olivenolie
- 1 spsk flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- fisk
- 2 torskefilet, eller kuller
- 250 ml øl
- 200 g hvedemel
- 0,50 tsk bagepulver
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- 2 spsk hvedemel, til at sigte over fisken
- 1 liter fritureolie
- Sauce Tartare
- 1 dl mayonnaise
- 1 dl cremefraiche 18 %, eller 38 %
- 2 spsk kapers, finthakkede
- 4 cornichoner, finthakkede
- 1 tsk dijon sennep
- 0,50 øko citron, saft og fintrevet skal herfra
- 1 dl krydderurter, finthakkede, fx. purløg, persille og dild
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Sauce tartare
Begynd med saucen. Rør alle ingredienserne godt sammen i en skål og smag til med citron, salt, friskkværnet peber og eventuelt lidt mere sennep. Lad den trække på køl til servering.
Kartofler
Vask og rengør kartoflerne grundigt og skær dem i grove aflange fritter. Vend kartoffelfritterne med 4 spsk olie og salt og fordel dem på en bageplade med bagepapir.
Bag kartoflerne i en forvarmet ovn ved 225 grader varmluft i 30-40 minutter. Vend dem et par gange undervejs.
Fisk
Bland mel med bagepulver, salt og peber. Pisk langsomt øl i, til dejen er lind og flydende. Lad dejen hvile en halv times tid. Skær fisken i passende stykker og dup fiskestykkerne helt tørre med køkkenrulle.
Varm en gryde med olie op. Olien har den perfekte temperatur på omkring 175 grader, når den småsyder, når man forsigtigt stikker fx enden af en trægrydeske i olien.
Sigt lidt hvedemel over fiskene og dyp derefter fiskestykkerne i øldej. Sænk forsigtigt to stykker fisk ad gangen i den varme olie og steg til de er gyldne og sprøde.
Tag fisken op med en hulske, lad den dryppe godt af på et stykke køkkenrulle.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Er det friske eller syltede kapers du bruger til saucen?
Hej Lisbeth
Det er syltede kapers
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej dejlig opskrift men i min ovn tager det 10-15 minutter at bage kartoflerne ved 200 grader i varmluftovn og ikke 30 til 40 mln
Hej CLaus
Mange tak for din hilsen og tilbbagemelding! Det er vildt hvor stor forskel der kan være på ovne.
Kh Ann-Christine
Mums 😋 Jeg elsker fish n’ chips. Jeg lavede denne glutenfri, med en blanding af forskellige gf melsorter. Og så er retten faktisk ret nem; især hvis man bruger købe pomfritter 😁
Tatar saucen er super lækker.
Hvor er det dejligt at høre! Mange tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften.
Rigtig god weekend
Kh Ann-Christine