Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/feta-pasta-med-tomat/ Aftensmad Efterår, Forår, Italiensk, Mad i fad og ovnretter, Mad på budget, Pasta, Sommer, Vegetar, Vinter

Feta pasta med tomat

Denne lækre feta pasta med tomat er gået viralt, først som en trend på tiktok og siden har den bredt sig til instagram og andre sociale medier. Det er der god grund til, for det smager ualmindelig lækkert og så er det nem aftensmad.

En nem og lækker vegetarisk pastaret, hvor den cremede sauce bages i ovnen og består af tomater og feta med hvidløg og skønne krydderier.
Nemt og lækkert og en dejlig sommerret, man kan nyde den som den er, eller servere den med en salat eller med kylling som tilbehør.

Prøv også: opskrift på millionbøf >>

Feta pasta med tomat
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT10M4
Ingredienser
  • 400 g cherrytomater
  • 3 fed hvidløg, fintrevet
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk tørret timian
  • 0,50 tsk chiliflager
  • sort peber, frisk kværnet
  • 300 g feta
  • 400 g pasta
  • 1 håndfuld frisk basilikum
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom tomater i et smurt ovnfast fad og fordel hvidløg, olie, oregano, timian, chili samt friskkværnet peber over. Hak halvdelen af den friske basilikum fint og drys den over. Vend det godt sammen. Sæt fetaosten midt i fadet oven på tomaterne. Bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 25 minutter.

Kog imens pastaen i letsaltet vand til pastaen er al dente. Tag et par dl pastavand fra i en skål og hæld resten af vandet fra pastaen.

Tag fadet med de bagte tomater og feta ud af ovnen og mos tomater og feta med en gaffel, til det er godt blandet sammen. Rør resten af den friske basilikum i, sammen med en smule pastavand til konsistensen er god og cremet. Smag godt til med salt og peber og vend det sammen med den friskkogte pasta. Tilføj mere af kogevandet fra pastaen, hvis nødvendigt for at gøre retten ekstra cremet.

Server den dampende varme pastaret på tallerkener og drys frisk basilikum over.