Ferskenkompot
Ferskenkompot er noget så nemt at lave og er et skønt alternativ til marmelade og syltetøj, som jeg synes er lidt mere omstændigt at lave, da der så skal tænkes konservering og holdbarhed ind i det.
Denne ferskenkompot er et glimrende alternativ til ferskenmarmelade og smager forrygende.
Jeg kan godt lide de grove stykker af knasende mandel, men det kan sagtens finthakkes eller undlades helt, hvis man ikke er til den slags.
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 portion
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Ferskenkompot
- 3 fersken, modne, i tern
- 0,50 vaniljestang, korn + stang herfra
- 10 mandler, grofthakkede
- 1 spsk honning
- 2 spsk vand
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom fersken i tern, vand, honning, vaniljekorn og den flækkede vanillestang i en gryde.
Kog op og lad det simre i 5 minutter under omrøring.
Tilsæt de hakkede mandler og rør rundt i et minuts tid.
Server gerne mens det stadig er lunt eller opbevar på køl.
Opskriften giver ca 3 dl
Jeg vil også gerne vide om man kan bruge fersken fra dåse :-)
Det må jeg være dig svar skyldig på, har ikke forsøgt mig med det.
Prøv det endelig bare af :)
Kh Ann-Christine
Kan opskriften konserveres, så man har til vinteren
mvh
Kan man benytte fersken fra dåse?
Tusind tak for dejlig opskrift :0) Lan jeg også bruge de små Paraguaios? Hvis jeg kan, skal opskriften så justeres. Hvor mange Paraguaios går der mon til, i forhold til ferskner?
Hej Jeanette,
jeg laver den på samme måde med de små donutsfersken, blot med 4-5 stk i stedet for 3.
God fornøjelse
Kh AC
Er den fryseegnet?
Måske, jeg har ikke forsøgt det – men prøv bare :)
Kh AC
Wau, det ser SÅ lækkert ud!
Det smagte SKØNT! Prøv endelig, Jasmina :)
Lyder som en fantastisk hyggelig weekend!
Mega hyggelig! :)
Hvor lyder det lækkert. Det vil jeg prøve at overraske min mand med. Han er nemlig vild med fersker. Og bananpandekagerne er ved at blive en klassiker hjemme hos os. Jeg så forresten også Sabrina forrige uge. Skøn film og fantastisk dialog!
Ja, det var da en god ide. Den vil falde i god jord, tror jeg :)
Sabrina er efterhånden en af mine ynglingsfilm. Har du set Breakfast at Tiffanys? Den kan jeg også varmt anbefale
Uhm, kompot er så mega skønt – har lige lavet hyben/æble-kompot med kanel og vanilje – det smager altså skønt på yoghurt eller ost (:
– Anne
Uhm, det lyder lækkert. Vi har nogle hyben lige ude foran huset, tror da jeg skal ud og plukke lidt :)
Kh Ann-Christine
Ja, det er nemlig altid godt. Elsker mange former for kompot, rabarber har været et stort hit i år :) Snart står den også på æblekompot
Kompot har været en næsten glemt disciplin, men dejligt at du tager den op her. Kompot er ALTID godt – og kan laves af alt muligt. Jeg skal da vist også i gang med en omgang kompottering :D Tak for inspiration