Denne weekend har vi tilbragt i Søndervig, tæt på vandet og byen. Det er første gang, både Martin og jeg har være været på de kanter, og vi glædede os til at opleve feriebyen, vestkysten og ikke mindst bare have nogle dejlige dage med nye oplevelser.
Vi havde knap åbnet hoveddøren ind til sommerhuset, før Julie udbrød; ‘hvor er her smukt og fint!’
Og det var der virkelig også – så lækkert med et sommerhus, der er indrettet helt i ens egen personlige smag. Lyst og rart – og selv om jeg også har en indre engelsk dame gemt i mig, med hang til lyserøde blomstrede vattæpper og fintmalede tekopper af tyndt porcelæn – hun venter med at komme til sin ret til, hvis vi nogensinde skulle blive sommerhusejere. Men sandsynligvis vil mit ‘minimalistiske jeg’ dog gennemtrumfe, at vi ikke skulle have for meget nips og søge mod et kompromis (mit ‘minimalistiske jeg’ har stærk opbakning fra Martin i øvrigt!)
Vi spiste frokost på restaurant Sandgaarden, som lå et par hundrede meter fra sommerhuset. Et hyggeligt sted, som serverede den lækreste frokost til både børn og voksne. Enkle retter, som var tilberedt perfekt! Vi kan sagtens have Johan og Julie med på restauranter til frokoster, det kniber lidt mere med tålmodigheden om aftenen – men havde de været lidt større, så ville jeg super gerne have spist aftensmad på Sandgaarden også.
Efter frokosten delte vi en dessert alle fire og bestilte Creme Brülée, som er en af mine favoritter. Begejstringen var stor, da desserten havde fået sødt selskab af et par kugler lækker vanilje is.
Vi havde fået anbefalet en udflugt til Vestkystens Gårdbutik. En anbefaling, som jeg på det varmeste vil give videre her! Både Martin og jeg var vildt begejstret. Lige så snart vi kom ind af døren blev vi mødt med et sødt ‘Velkommen til’ og så fik vi ellers lov til at gå kigge. Falde i staver, læse etiketter, tale om delikatesser og dele nye opdagelser – vi blev tilbudt at smage på et par forskellige rom og faldt i en god lang snak med indehaveren Dorthe, som fortalte, at gården er hendes slægtsgård, hvor slægten har hørt hjemme de sidste 500 år.
Dorthe viste os rundt i butikken, cafeen og vi fik lige lov til at få et lille kig i køkkenet også. Vi faldt fuldstændig i hak og Dorthe fortalte passioneret om madkærlighed, kødet fra køerne omkring gården, de gode oste, forkærlighed for produkter fra nærmiljøet og de dejlige produkter, som de både forhandler og fremstiller selv.
I gårdbutikkens store køkken arbejder Diana, som er uddannet konditor, og hendes mor, med at fremtrylle de lækreste kager, hjemmelavede flødeboller, vanedannede skumfiduser og de uimodståelige chokoladeæg – som næsten er revet væk lige så hurtigt, som de bliver lavet.
Fantastisk sted og virkelig anbefalesværdigt! Jeg kunne næsten planlægge feriemål alene med øje for, hvor de fine små gode restauranter og lækre gårdbutikker befinder sig.
Chokolade æggene indeholder forskellig marcipanfyld, og selv Martin, som ellers ikke er den store marcipanspiser, erklærede sig for fan.
Når aftensmaden er et lækkert udvalg af de skønneste oste, gode kiks, rødvin, havtorn balsamico og hybenmarmelade, så kan man næsten ikke ønske sig mere.
Weekenden har foruden en masse oplevelser og gåture, også budt på langsomt tempo, boglæsning og tegnefilm på iPad.
Morgenstemning ♥ Først morgenmad, så gemmeleg … Johan og Julie er ellevilde med at lege gemmeleg. Reglerne herhjemme er, at den der bliver fundet sidst, skal finde de andre i næste omgang – men fordi Martin var så mega dårlig til gemmeleg og altid blev fundet først, fik Julie ændret reglerne, så han også fik lov til at lede ;)
I det lækre anneks til sommerhuset var der et ekstra soveværelse, lækkert badeværelse og sauna. Efter en lang gåtur ved Vesterhavet, hvor vi var blevet blæst godt igennem, var det lykken at blive gennemvarmet i saunaen.
Is – det hører sig bare til, når man har ferie! Også når man bare leger, at den forlængede weekend er en rigtig dejlig lang ferie ♥
Leg med bølgerne i vandkanten. Johan og Julie fandt hurtigt på en leg med lige at løbe ud, når vandet trak sig tilbage og så ellers suse ind inden næste bølge kom. Hvilket resulterede i en dukkert til Johan og latterkramper til os alle fire … Han var vældig stolt over, at være den første i vandet i år.
De fine fyrtårn, Lyngvig Fyr, kan man komme op og se fra april, så vi nøjes med at beundre det udefra og den fine natur omkring det.
Hej. Hvad er adressen på sommerhuset i Søndervig? Det ser skønt ud. Vh Mona
Godt spørgsmål … det er ved at være 5 år siden vi var der, så det kan jeg faktisk ikke helt huske, desværre.
Vi er tit i Søndervig om sommeren, da vi bor blot tre kvarters kørsel der fra. Og sidste vinter lejede vi et sommerhus i en uge. Det var meget specielt at bo i sommerhus, mens vinden ruskede og bølgerne virkelig bruste. Der var mørkt og koldt. Men en helt speciel stemning som tilførte Søndervig noget nyt for os.
Det lyder skønt!
Det er virkelig en særlig oplevelse at se vesterhavet fra den side også.
Årh et fint indlæg. Sidder her og smiler, selvom jeg går igennem en af de hæsligste perioder af mit liv. Tak fordi du altid kan det der med at fremhæve alle de magiske sider af livet, med de bedste minder vi alle kan referere til. Du får mig så ofte til at dagdrømme og det er jo skønt. Søndervig kan jo nås på en endags tur, så vi skal da helt sikkert besøge den skønne gårdbutik en dag.
Kh.
Anne-Marie
Kære Anne-Marie,
At dagdrømme er skønt og kan være en fin lille flugt væk fra en periode med stormvejr i livet.
Stort kram til dig
Hvor skønne billeder. Så kan man jo kun sætte pris på at bo i Ringkøbing 10 km fra Søndervig. Vi har desuden selv sommerhus i Houvig et par kilometer fra den skønne gårdbutik. Dejligt at høre at Sandgaarden stadig er en god oplevelse – den har netop skiftet ejer.
Mon I havde tid til et smut ind til den gamle købstad Ringkøbing? Ellers må I tilbage på et tidspunkt.
Jeg kan virkelig varmt anbefale et besøg på Sandgaarden også med den nye ejer, vi spiste godt nok kun frokost der – men det var toplækkert! Enkelt, vellavet og lige som jeg bedst kunne tænke mig det :)
Vi nåede kun lige kort at køre gennem Ringkøbing, men talte om at her kunne vi godt have brugt lidt tid også. Charmerende by!
Det må godt nok ha’ været en super dejlig oplevelse! Så skønne billeder, de fortæller en masse, så man på en måde selv får oplevelserne! Der er vist alt hvad hjertet kan begære til ferieforkælelse! Ahhhh siger jeg bare :-)
Vi stornød det kan du tro, søde mor :)
Beth just interrupted her flute practice to look at your photos and exclaimed that’s where the yellow summer house is! Can we go back?
Hei. We rented our first summer house here many years ago and loved it so much, we have kept returning on and off through the years. I have a photo of our nearly 13yr old when she was the same age as Johan and Julie running through the waves in full raingear and wellingtons. Thank you for the reminder of those memories.
It is a very nice place – we will also come back another time :)
Sikke fine billeder.
Vi var selv i Søndervig, eller det var Klegod, som ligger mellem Hvide sande og Søndervig, weekenden før, hvor vi også var i sommerhus, og kan se at I havde lidt bedre vejr end os :) Til gengæld fik vi set den meget vilde blæsende side af Vesterhavet, det var fantastisk og helt vildt, og ungerne elskede det. De kunne kunne sig mod vinden, helt uden at falde :) Vi spiste også på Sandgården og var også et smut forbi Gårdbutikken og købte det lækreste ost. Og så en tur i Røgeri/fiskebutik i Hvide Sande, mums det var godt.
Kh Sarah
Jeg synes heller ikke der er så tosset ved Vesterhavet i blæsevejr heller :) Det er så smukt og har sin charme på alle tidspunkter af året.
Lyder som om vi har taget næsten samme tur :)
Det ser da ud som om i har haft en helt fantastisk tur :)
Virkelig godt indlæg :)
Mange tak, Mia :) Det var virkelig også dejligt!
Looks like a cosy weekend! Beautiful!
Thank you – It was a great weekend :)
Jeg er selv fra de kanter og med en svigerfamilie med sommerhus der, er jeg godt kendt i Søndervig!
Mon du besøge boligbutikken In and Out? Ellers skal det på din besøgsliste til næste gang. Det er en 2. Sorterings House Doctor-butik – og den er fuld af fine, fine sager!
Den kom vi ikke forbi – mon den har åben nu … det kunne ellers være hyggeligt med lidt interiør shopping også ;)
Hvis du en dag er på de kanter, så vil jeg anbefale dig et besøg på Thise mejeri – deres ostebutik er velbesøgt og der er smagsprøver på ALT! Og de har virkelig rigtig mange gode, lækre oste!
Og så er naturen omkring Thise, nede ved vandet og i skoven helt fantastisk flot. :)
Uhmm, ja – det kunne jeg virkelig godt tænke mig! Jeg er ret stor Thise-fan :)
Skönt sted! Lige netop der er jeg vokset op, fik lige lidt hjemve, da jeg saa de fine billeder!
Det er et smukt sted du er vokset op :)
Søndervig er rigtig dejlig .Synd at i ikke var over og besøge Søndevig heste ,hos Louise .
Vi kørte forbi et sted hvor man kunne ride på heste, mon det var der … vi overvejede det faktisk, men kunne ikke nå det hele denne gang
Skønne billeder fra skønne vestkysten. I må virkelig tage afsted igen en sommersæson. Det er de fedeste ferier man kan have i området hvis vejret arter sig nogenlunde. Fjand badeby har været mit hood om sommeren da jeg var barn og det var et børneparadis.
Det kunne vi også godt tænke os – jeg er sikker på at Johan og Julie er klar :)
Det lyder til at have været en fantastisk tur :)
Jeg elsker, dine smukke, stemningsfyldte billeder!
Hvilket kamera og objektiver bruger du mon?
Tusind tak! Hvor er du sød, Lisbeth :)
Jeg er fornyligt skiftet fra et Nikon D40 til et Nikon D7100 og bruger primært objektiv; 18-105 mm og indimellem et makro objektiv.
Jeg er egentlig mest en Canon pige, så jeg ved ikke, om jeg tør skifte væk fra det :D -men det er i hvert fald snart tid til nyt udstyr, så jeg må ned i en butik og prøve det af :)
Jeg tror også de er fuldstændig lige gode – det er vist mest et spørgsmål om hvad man starter med, og når man så først har købt objektiver osv … så er man fanget ;)
wau, et sommerhus, og skønne billeder du har fået taget af stedet. Det lyder lige som noget for mig og min teenager. Var det dyrt at leje?
mange forårshilsner
smil Lene. .0))
Det var toplækkert! Vi boede her jo selv helt uden for sæson og i forbindelse med at jeg har fotograferet for Elite Sommerhusudlejning, men der står priser på linket i indlægget til sommerhuset.
Jeg har aldrig været i Søndervig før, men der var super rart også på denne tid med det spirende forår.
Kh Ann-Christine