Fennikelsalat med blåbær og pære
Fennikelsalat med blåbær er lynhurtig at lave og står godt til både kylling, fisk og frikadeller (og meget andet godt), som et supplement til andre salater og kan snildt bare spises som den er med en laksefilet til. Jeg er også ret vild med den til frokost og sågar til morgenmad i ny og næ
Hvis man indimellem er vild med en morgenmadssalat, så er denne virkelig anbefalelsesværdig. Suppler gerne med et blødkogt æg til.
Arbejdstid 10 min.
Antal 1 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Fennikelsalat med blåbær og pære
- 2 fennikel, hvis de er små - eller en stor
- 1 pære, skåret i tern
- 50 g blåbær
- 7 mandler
- 1 knivspids lakridsrodspulver, (kan undlades)
- 0,50 tsk kakaonibs, eller finthakket mørk chokolade
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Skyl og hak fennikel så fint som muligt.
Anret på tallerkenen og drys først pæretern over, og derefter hakkede mandler, kakaonibs og et lille drys lakridsrodspulver.
Smag evt til med lidt flagesalt, lidt peber og evt lidt frugtrig balsamico, fx blåbær eller hindbær
Jeg har lige en fennikel i køleskabet og en pære i frugtskålen – Den bliver bestemt til en lille portion af denne skønne salat vi skal have til vores frokost. Jeg har tørret tranebær og gajobær som jeg vil drysse på.
Lyder skønt med tranebær og gajobær på :)
Rigtig god fornøjelse og dejlig søndag til dig
Kh AC
DEt ser virkelig godt ud?! Det må simpelhen prøves!
Ja, ik :)
Super lækker salat, elsker fennikel og den kombination du har lavet tror jeg virkelig er virkelig skøn ?? trænger til et frisk pust i min ellers faste morgenmadsrutine hvor græsk yoghurt eller skyr med havregryn, hørfrø, valnødder eller lakridsmandler med et eller andet stykke frugt skåret i stykker er prikken over i’et. Din salat og et æg ville være perfekt. Tak for inspiration ? KH Rikke
Jeg synes altså også din morgenmadstradition lyder ganske rar – men ja, det er så dejligt med variation indimellem, så nyder man også favoritterne lidt mere :)
Kh AC
Jeg er også helt vild med morgenmadssalat, især med grønkål. Faktisk er jeg ikke særlig begejstret for fennikel, men jeg tror nu, at jeg vil prøve denne opskrift alligevel, nok med lidt mindre fennikel, bare fordi den ser så lækker ud :)
Vi går og leger lidt med tanken om at invitere familie og venner til en rigtig efterårsmiddag med græskar som gennemgående tema. Indtil videre har vi snakket om at servere græskarsuppe til forret og måske en en lækker simreret til hovedret gerne med vildtkød. Har du nogle/andre ideer til hvad man ellers kunne lave med græskar?
Måske med halv fennikel og halv grønkål? Det vil også være et hit hos mig :)
Hvor hyggeligt med efterårsmiddag og græskarfest. En ide kunne også være at fylde et græskar med chili: http://www.valdemarsro.dk/chili-con-carne/ og bruge græskaret som skål. Du kunne måske bruge vildtkød i retten i stedet for hakket oksekød.
Og så en lækker pumpkinpie / græskartærte til dessert. Den har jeg ikke på bloggen, men det kunne jeg måske godt snart finde på at komme med en opskrift på :)
Kh AC
God ide! Nu har jeg i hvert fald købt fennikel. Jeg tænker, det også er meget godt at udfordre sig selv madmæssigt en gang i mellem :-)
Ja, vi pønser også på bål om aftenen med skumfiduser, kiks og hvad der ellers høre til. Gode ideer – tak for det! Jeg er især lidt lun på at lave pumpkinpie. Det har jeg aldrig lavet før, så det kræver næsten lidt opskrifttestning ;)
Det tror jeg også det er – jeg har det sådan med selleri ;) og begynder så småt at holde af det (så småt, er der ikke helt endnu)
Åh, så hyggeligt! Jeg får lyst til at gøre det samme herhjemme i efterårsferien. Ja, det tror jeg da faktisk vi skal! :)
Jeg har det faktisk sådan med et par grøntsager, så nu er jeg begyndt at øve mig på at spise de grøntsager jeg ellers ikke bryder mig så meget om, og det bliver bedre og bedre :)
Jeg lavede fennikelsalat her til morgen, godt nok bare med en lille smule fennikel, men nøj, det var lækkert!
Ja ikke? Vi besluttede os også hurtigt for, at det var en god måde at fejre min kærestes fødselsdag på :)
Fennikel står også øverst på min liste over ingredienser i salater. Snitter den gerne ultra tyndt på mandolinjern og mixer med lilla spidskål, pink grape, granatæble og hakkede mandler :)
Prøv også næste gang der er gulerodssalat på menuen at blande lidt revet ingefær, bredbladet persille og græskarkerner i – mums!!
Åh, mums – lilla spidskål og pink grape – og ja granatæble! Yndlingssalat ingredienser :)
Tror jeg skal have præcis sådan en salat i dag. Med fennikel.