Farserede peberfrugter
Farserede peberfrugter er nok en velkendt sag for mange af os, der var børn i 80´erne og retro retten smager altså virkelig herligt stadig.
Halløj skønne barndomsklassiker!
Specielt når der bliver sat lidt fut på krydderierne i farsen, som jeg har lavet med hakket lam og dejligt saftigt fyld, som får den lækreste smag fra de bagte peberfrugter. Det er en nem ret at lave og den passer meget af tiden sig selv i ovnen. Skulle der være en rest dagen efter, så smager det også godt kold.
Prøv også: opskrift på lækker græsk salat >>
Arbejdstid 25 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Farserede peberfrugter
- Fars
- 40 g pinjekerner
- 400 g hakket lammekød
- 1 løg, finthakket
- 3 fed hvidløg, finthakket
- 1 dl piskefløde
- 1 æg
- 1 tsk tørret timian
- 0,50 tsk chiliflager
- 1 tsk stødt spidskommen
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- 2 rød peberfrugt
- 2 dl grøntsagsbouillon
- 75 g feta, smuldret
- 2 spsk olivenolie
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rist pinjekernerne på en tør pande til de får en smule gyldenbrun farve.
Kom dem i en skål, sammen med lammekød, løg, hvidløg, piskefløde, æg og krydderier. Rør farsen godt sammen. Den skal gerne være ret blød i konsistensen.
Skær peberfrugterne over og fjern kernehus.
Fyld farsen i de halve peberfrugter og sæt dem i et smurt ovnfast fad. Kom grøntsagsboullion i fadet og bag i en forvarmet ovn i 20 minutter ved 175 grader varmluft. Tag fadet ud og fordel feta over peberfrugterne, dryp med lidt olivenolie og bag videre i 10 minutter.
Drys peberfrugterne med lidt finthakket persille inden servering.
Hej, jeg har netop sat farsen på køl og kom til at tænke på om man kan lave det i hele peberfrugter i stedet for halve? Og hvad vil ovn-tiden mon så være? Mvh Malene
Ja, det kan du sagtens. Jeg vil måske blot give dem 10 minutter mere
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine,
jeg sidder her og kigger på dine fine opskrifter på fyldte peberfrugter, og de ser fine ud. Tror du ikke at jeg kan pynte dem med guacamole efter at de har været i oven ?
Med venlig hilsen
Steen
Jo da, det lyder lækkert
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej
Lækker opskrift, brugte 400g kyllinge fars og 4 halve snack pebere med top på. Det fungerede fint.
Hej
Tak for opskriften. De er i ovnen ;)
Jeg ville bare tilføre at jeg lavet at 500g og kunne kun lige få det til at være i 4 peberfrugter trods det var flotte store af slaggen – måtte droppe risen. Så måske er to peberfrugter til 400g i underkanten?
Mvh KK
Dejlig opskrift. Smager skønt??
Så skønt at høre!
Tusind tak for din søde hilsen og fine tilbagemelding på opskriften :)
Kh Ann-Christine
Kan de færdige peberfrugter fryses
Jeg har ikke prøvet det, og tør ikke helt sige hvordan de bliver efter optøning.
Ja, farserede peberfrugter husker jeg tydeligt fra mine unge dage.
Jeg har grønne peberfrugter fra drivhuset, kan de mon bruges i denne ret?
Ja, det tror jeg sagtens du kan :)
Hej :)
Jeg har brugt en hel del af dine andre opskrifter – og tænker at denne her skal afprøves i aften :D
Du skriver at farsen kan fryses ned. Kan den fryses ned i rå tilstand eller skal den tilberedes først? :)
Skønt at høre – rigtig god fornøjelse med den :)
Du kan sagtens fryse den rå fars, hvis kødet ikke har været frosset tidligere.
Kh AC