Falafelvaffel med lækker topping
Denne sommer har vi flere gange nydt disse falafelvafler til frokost. De er så super nemme og lækre – specielt er de jo nemme, når man har lavet en stor portion falafelfars på forhånd og frosset ned i portioner.
Falafler er så lækkert og når man laver en stor portion falafelfars, så kan det være en ide at gemme lidt til dagen efter at lave disse lækre vafler af farsen. Det kan man gøre både med traditionelle vaffeljern, belgisk vaffeljern eller en æbleskivepande glimrende bruges til formålet.
Arbejdstid 15 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Falafelvaffel med lækre toppings
- 400 g falafelfars - klar til brug
- 2 spsk olivenolie, til stegning i vaffeljernet
- Til servering
- 1 rødløg, evt. syltede
- 2 spsk cremefraiche 18 %
- 0,50 agurk, skåret i skiver
- 75 g rucola
- 8 cherrytomater, skåret i både
- 1 spsk sriracha chilisauce
- 1 håndfuld frisk koriander
- Tahin dip
- 1 tsk tahin
- 1 citron, 1 spsk citronsaft herfra
- 3 spsk koldt vand
- salt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Lav falafelfarsen på forhånd. Den kan glimrende fryses ned i portioner, der passer med to vafler.
Kom lidt fedtstof fra fx kokosolie eller olivenolie i et vaffeljern og fordel derefter falafelfarsen deri. Luk og lad den stege, til knappen viser grøn eller til vaflen er sprød og gylden.
Top hver vaffel med grøntsager, creme fraiche, tahinsauce (som blot piskes sammen), sriracha og et gavmildt drys krydderurter
Jeg har lavet farsen – og glæder mig til at lave vaflerne i aften – er det rigtig forstået at den færdige fars kan fryses ned ?
Tak for din hjemmeside der er rigtig mange gode opskrifter og er blevet mit faste opslagsværk når jeg skal tjekke ud på retter. Og klart en side jeg anbefaler og støder ofte af den vej på mange som bruger siden.
Ja, det kan den :)
Mange tak for din søde hilsen, det er jeg glad for at høre :)
God weekend
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine.
Din falafelfars er noget så god. Jeg vil gerne prøve at lave falafler i ovnen. Har du et forslag til temperatur og bagetid samt evt. placering i ovnen?
Venlige hilsner og tak fordi du deler dine lækre opskrifter
Grethe A.H.
Hej Grethe
Hvor er det dejligt at høre!
Du kan sagtens bage dem i midten af ovnen ved 180 grader varmluft i ca 20 minutter, vend dem undervejs
Tak for din søde hilsen
Kh AC
Hej! Hvilket vaffeljern bruger du? Jeg er på jagt efter et ordentligt til netop også at kunne lave madvafler osv, men synes det er svært at gennemskue kvaliteten på de forskellige…
Tak for gode opskrifter, der aldrig svigter :)
Til disse vafler har jeg købt et snack collection fra Tefal, som jeg synes er smart da vi også bruger det til toast og alm vafler og kan skifte pladerne nemt (+ pladerne kan gå i opvaskemaskinen)
Tak for din søde hilsen
Kh AC
Endnu engang en opskrift, der ser så lækker ud – og klart må prøves!! Hvordan mon du holder vaflerene varme mens de næste laves..? Tænker, de bliver bløde hvis man dækker dem til…
Hej Camille,
Jeg kan have to vafler i af gangen, og laver aldrig mere end fire, så på den måde går det fint her. Men ellers kan de holdes lune i ovnen ved 75 grader.
Rigtig god fornøjelse ♡
Kh AC
Hej Ann-Christine, elsker din hjemmeside :-)
Jeg skal lave disse lækre falaffelvafler til aftensmad, men jeg har svært ved at vurdere, om man kan blive mæt.. Ville du lave større portion til aftensmad end til frokost?
Tusind tak, Rachel – det er jeg glad for at høre! :)
Jeg laver som regel ikke større portion falafel til aftensmad, men kommer måske lidt ekstra salat på som topping. Du kan evt supplere op med lidt ekstra hummus, en bønnemos eller guacamole – som altsammen mætter godt og længe
Kh AC
De ser super lækre ud! Jeg har længe ledt efter et godt belgisk vaffeljern, men synes ofte de ender med at være i den dyre ende. Har du et du kan anbefale?
Jeg har købt et fra Tefal, hvor man kan skifte pladerne. Vi har ikke haft det så længe, men er indtil videre meget tilfredse med det :)
Hej Ann-Christine
Allerførst – tusinde tak for virkelig god inspiration til den travle børnefamilie- jeg bruger din hjemmeside flere gange om ugen til stor glæde for alle herhjemme. Jeg prøvede at lave din goma dressing forleden, havde dog ingen hvidløg og sojaen blev udskiftet med teriyaki – mit spørgsmål er her : hvilken blender bruger du for at få det cremet og for at få blendet sesamfrøene? Hverken min stavblender eller lille blender kunne tage det. Jeg prøvede at kværne frøene i kaffekværnen og det blev da også malet helt til mel-men kværnen gik i stykker undervejs…
Tusinde tak for gode opskrifter og ugeplaner
Mvh Charlotte
Tusind tak for din søde hilsen, Charlotte ♡
I denne opskrift har jeg brugt min wilfa raw fuel blender, som er genial til at blende til det bliver helt fint. Men det kræver også at der er en vis mængde væde ved og den kan fx ikke bruges til nøddemel osv.
Kh AC
Kan de bages i et alm vaffeljern, eller skal man bruge et til belgiske vafler?
Du kan sagtens lave falafelvafler i et almindeligt vaffeljern også :)
Mums de er lækre! Vi varierede fyldet med hvad vi lige havde i køleskabet. En god cremefraiche dressing, lidt hummus, svampe og raddicio salat.
Uhm! Det lyder også vildt lækkert ♡