For nogle år siden læste jeg Sofia Lundbergs første roman ‘Den røde adressebog‘ som jeg blev meget begejstret for og i øvrigt varmt kan anbefale! Da jeg så Sofia Lundberg havde skrevet endnu en bog, var jeg naturligvis nødt til også at læse den!
‘Et spørgsmål er et halvt hjerte’ er en virkelig skøn bog til sommerlæsningen.
Perfekt til en nydedag i haven med en god bog, en kande frisklavet iskold lemonade og god tid til bare at læse i timevis, eller til man ikke gider mere. Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at mine børn deler den glæde og vi kan have sådanne dage sammen. Vi har derfor stakkevis af bøger med i sommerhus og jeg er allerede begyndt at researche og planlægge sommerens bøger.
Men tilbage til den bog som jeg vil dele med jer i dag … Jeg blev helt hvirvlet ind i den medrivende fortælling om den succesrige modefotograf, Elin.
Elins liv er udadtil perfekt, poleret og succesrigt. Men da hun en dag modtager et brev fra hendes barndomsven, indhentes hun af fortiden og det liv, hun har bygget op krakelere og hun bryder sammen. Vi følger Elin tilbage til barndommens Sverige og de rødder hun forlod.
Varm anbefaling herfra! Det er ikke en bog, som jeg oplever sætter dybe spor eller som jeg vil huske længe, men det er en skøn fortælling, den har noget på hjertet og jeg var herligt underholdt.
Hvilke bøger har I læst på det seneste? – og ikke mindst har I også allerede nogle godt bøger gemt til sommerens læsning eller er de alle vinget af på læselisten og læst her under Corona? Så tip endelig hvis der er nogle særligt skønne …
Tak for endnu en god bog du har anbefalet :)
Kh Therese
Uden tvivl “blomstrende syrener” – Virkelig gribende og skræmmende bog om 2. Verdenskrig
Helt enig, den er så god! Har også lige læst den :)
Kh AC
Meter i sekundet af Stine Pilgård. En underfundig, sjov og velskrevet roman om at flytte til Vestjylland, tage kørekort og meget mere.
Tusind tak for det fine tip, den vil jeg tjekke :)
Kh AC
Den røde adressebog var så fængende. En virkelig god bog som jeg ikke forventede ville fange mig så meget. Jeg læser som regel krimi. Så det var skønt med en anden genre.
Vil helt klart kaste mig over denne :)
Tak for altid god inspiration. Bor i udlandet så har ikke mulighed for at læse fysiske bøger på dansk lige nu. Men hører dem på lydbog/læser dem som e-bog, og det er næsten lige så godt.
Har du nogle gode anbefalinger fra din datter? Har en pige på 9 og mangler lidt inspiration til hende.
Hej Anja,
Tak for din søde hilsen
Ja, det kan du tro, Julies liste over yndlingsbøger finder du her
Kh AC
Pssst…. et spørgsmål er ikke et halvt hjerte, men et spørgsmålstegn er det jo netop :)
Tror du er kommet til at skrive forkert I titel og i tekst <3
Jeg vil i gang med at læse “Hvor flodkrebsene Synger”, har hørt så meget godt om den. “Søstrene fra Thy” af Maria Helleberg og “Midnatsrosen” af Lucinda Riley står også på min liste. Der er så meget jeg gerne vil nå at læse, hvor skal man dog starte? ;)
Jeg har tænkt at “Hvor flodkrebsene synger” skal med i sommerhus i sommerferien og jeg glæder mig så meget til den. – måske skulle jeg nuppe “Søstrene fra Thy med” :)
“Midnatsrosen” kan varmt anbefales og samme med “sommerfugleværelset” af samme forfatter, hvis du ikke har læst den?
Kender så godt det med at have ‘for mange’ bøger at gå i gang med :)
Jeg nød også “den røde adressebog”
Her under corona lock down var vores lokale bibliotek så smarte at de lavede to-go bogposer. Man kunne bestille op til 5 bøger og hente dem i en pose nogle dage senere. Det var noget vi kunne bruge. Ordningen var/er meget brugt.
Nå, men jeg havde bestilt nogle af Jenny Colgan som jeg er meget glad for, men da de var udlånt lagde bibliotekaren nogle andre i min pose i samme genre. Sikke en glædelig overraskelse. Jeg skal da lige love for jeg har slugt samtlige fire bøger i den serie. De er skrevet af svenske Emma Hamberg. Længe siden jeg har læst så dejlige bøger. Varme, livskloge og sjove og bare skønne.
Første i serien hedder “næste stop Rosengädda”
Stor anbefaling herfra
Simpelthen så fin og sød en løsning i coronakrisen. Mange tak for dejligt tip til ny forfatter, hende har jeg ikke læst noget af, så det vil jeg glæde mig til.
Kh Ann-Christine
Domenica de Rosa bog villa Serenas hemmelighed når vi nu ikke kan rejse til Italien er sød og god til ferien
Og af samme forfatter under andet navn hele serien om Ruth Galloway med arkæologi mystik og engelske humor super gode men skal læses i rækkefølge
Mange hilsner Hanne
Den skal i min sommerferielæsestak – tusind tak for tippet :)
Kh AC
Så må du læse To uger i Toscana af samme forfatter den er så fin og fyldt med italiensk madinspiration så man næsten kan dufte og smage det gennem siderne
Kh Hanne
Hej Hanne,
Jeg er så enig med dig, den er virkelig skøn og kommer faktisk snart som en anbefaling her også :)
God weekend til dig
Kh AC
Kan varmt anbefale dig at læse Det glemte brev , en historie om 2 verdens krig, flettet ind i nutidens USA og så blev jeg klog på hvordan frimærker blev lavet:-) Mere vil jeg ikke sige, men det er en spændende bog om kærlighed, livet og ja læs den:-)
Mange hilsner , Izabela
Tusind tak for en fin anbefaling, den lyder jo lige som noget for mig :)
Kh AC
Tak for endnu et bog tip. Der er dejligt at få inspiriation
Savner, Små glimt og månedens planner fra dig.
Rigtig dejlig dag
Hej Dorit
Mange tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre, du har været glad for disse indlæg. Jeg har også i lang tid hygget mig meget med at skrive dem.
Jeg er gået lidt i tænkeboks ift ideer, inspiration og hvad jeg har lyst til at erstatte ‘i denne måned glæder jeg mig til’, ‘små glimt’ mv med.
Det trænger jeg til, for efter 5 års runder af ‘i denne måned glæder jeg mig til’ og 6-7 år af ‘små glimt’ serien, så trænger jeg til at lave noget andet :)
Jeg er grebet af en stor passion for at udvikle opskrifter, finde på nye og være i køkkenet – både at lave bøger og lave indlæg til Valdemarsro.
Men jeg vil også gerne lave mere livstil, så det overvejer jeg og jeg er ret sikker på det nok skal blive godt og hyggeligt, når jeg lige ‘lander den med ideer og inspiration’ ♡
Skøn weekend til dig
Kh Ann-Christine