English Breakfast Muffins
Nybagte english breakfast muffin fyldt med et lækkert æg, god bacon og måske ost er dejlig morgenmadsforkælelse på en skøn dag.
De pandebagte brødmuffins er super lækre og har en dejlig krumme.
Mine børn synes det er et virkelig lækker forkælelse, at få serveret sådan en varm English Breakfast Muffins. Det er rigtig feriemad.
Prøv også: min opskrift på amerikanske pandekager >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 1 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
English Breakfast Muffins
- Engelske muffins
- 2 dl mælk
- 15 g gær
- 1 spsk sukker
- 40 g smør, smeltet
- 175 g hvedemel
- 75 g fuldkornshvedemel
- 0,50 tsk salt
- Til servering
- 4 skiver bacon
- 4 æg
- 4 skiver ost
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Engelske Muffins
Rør gær ud i en skål med stuetempereret mælk til gæren er opløst
Rør smeltet smør, sukker, salt og fuldkornsmel i dejen og rør derefter hvedemel i lidt af gangen, indtil dejen er smidig, blød og lækker.
Sæt dejen i køleskabet overdækket med et rent klæde i 12-18 timer.
Tag dejen ud og tryk den lidt ud til cirka 1 cm i højden på køkkenbordet, drysset med groft mel. Udstik muffins med en udstikker på cirka 8 cm i diameter.
Bag bollerne på en tør pande ved middel varme i cirka 10-12 minutter på hver side. Hvis du er tvivl om de har fået nok, så kan de bages færdigt i ovnen ved 175 grader i 5 minutter.
Til servering
Steg bacon sprødt på en pande.
Kom æg i en fast muffin form og bag dem i ovnen til hviden er fast – eller lav et spejlæg på en lille pande.
Læg osten på ægget til sidst, så det smelter.
Saml den lune og nybagte engelske muffin med sprød bacon, æg og ost. Nyd den mens den er frisk og stadig lun.
Hvor længe – bare sådan ca. – giver du æggene i ovnen?
Tak for en indbydende og virkelig lækker blog. Din haydari er den første, jeg har lavet, som ramte tæt på den, jeg købte i Klostergrønt og levede af, da jeg boede i Århus:)
Lige omkring små 10 minutter vil jeg tro – jeg holder ret skrapt øje med dem, og prøver at ramme den lige der hvor al hviden er bagt, men det meste af blommen stadig er blød.
-og tusind tak, sikke en skøn kompliment! Det er så lækkert, når man “gensmager” en god oplevelse og kan genskabe den hjemme i eget køkken :)
Uuummm har endelig fået lavet denne lækre morgenmad. Stegte en håndfuld cherrytomater fra drivhuset, og jeg fik et drys chiliflager på min mums. Det er ikke sidste gang.
Elsker slow mornings. Nu skal jeg lige overtale tøsen på fem og knægten på to til en lille tur med hunden. En lille tur i vores skønne natur herude i Tjørnede ved Tølløse….
Og -jeg elsker din blog…..
Hvor lyder det bare som den allerdejligste morgen, med morgenmad og en dejlig gåtur med hund og børn efterfølgende.
Elsker også langsomme morgener med god tid! <3
Og tusind tak, det er jeg rigtig glad for :)
Kh AC
Åh jag önskar att man kunde köpa English muffins i Sverige också.
De er ellers så nemme at lave selv: http://www.valdemarsro.dk/english-muffin/ :)
Jeg elsker simpelthen english muffins og forbinder dem i den grad med min vidunderlige moster, som altid har serveret dem for mig når jeg har været så heldig at besøge hende og den øvrige familie i USA. Kan godt forstå at dine unger også er vilde med dem. Dem må jeg vist også introducere mine egne kidsos til ved lejlighed. KH D
Åh, hvor hyggeligt – der er altså noget rart ved at man husker specielle mennesker, oplevelser og minder ved gensyn af en ret eller et måltid.
Kh AC