Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/en-magisk-morgen-med-delfiner-i-lovina-bali/

En magisk morgen med delfiner i Lovina, Bali

delfin-bali

En meget tidlig morgen i byen Lovina, som ligger på den nordlige del af Bali, vågnede vi en morgen til den efterhånden helt ukendte lyd fra vækkeuret. Det er altså virkelig en sand luksus ,at vi alle bare sover til vi vågner af os selv her på rejsen! Også selv om vi godt kan lide at komme tidligt i gang med dagen og ofte alligevel står forholdsvis tidligt op – de fleste dage.

Denne morgen havde vi booket en båd til at sejle os ud for at opleve delfinerne, som tidligt om morgenen svømmer i store flokke i havet omkring Lovina, hvor de fanger sardiner.

Det var så vildt!

De svømmede omkring os på det stille hav. Legede i vandet, dykkede nedenunder vores båd og dukkede op igen på den anden side. Vi var sejlet lidt væk fra alle de andre både, så havde stort set det hele for os selv. Bare os og delfinerne – sikke en oplevelse!

Jeg er så taknemmelig for, at vi har disse oplevelser sammen og ikke mindst for at vi har al den tid, som vi har lige nu. Det er i sandhed uvurderligt og på rigtig mange planer helt vildt lærerigt.frugtbod-bali

Lidt andre billeder fra Lovina, får I også lige i indlægget her.

Vi havde booket en bil til at køre os fra Ubud til Lovina, og stornød naturen på turen tværs over Bali. På vejen mødte vi mange af de fineste frugtboder, hvor de lokale solgte deres frugt fra egne haver.

vulkan-bali

Vi kørte også forbi en udsigtspost med den mest storslåede spektakulære udsigt til Balis stadige aktive vulkan, Agung.
lovina-beach

Og så ankommet til Lovina, som er en ganske stille del af Bali og mest kendt for den sorte  sandstrand og delfinerne i vandet.

Billederne er taget om aftenen, så lyset er lidt mørkt, hvilket får stranden til at se nærmest kulsort ud – i virkeligheden er sandet mere mørkegråt end sort …
Lovina

6 kommentarer
  • Liselotte Sjøgreen skrev:
    14. juli 2015 kl. 10:19

    Kære Anne-Christine!
    Vidundeligt at læse om dig og din familie i Asien!
    l
    Jeg har selv været i Khao lak i syd Thailand,men det var uden børn,og det ærgrer mig,da oplevelsen i naturen og de søde mennesker jeg mødte er noget mine børn ,vil elske…

    Jeg tænker at det er skønt hvor inspireret du må være efter alt det eksotiske mad du har spist og lært at lave.

    Min ynglings restaurant er Lay Beach i Khao lak hos Mr. Nung,en lillebitte palmeblads hytte hvor familien hjalp til og faderen tog på havet for at fange frisk fisk….at sidde med tæerne i sand og nyde udsigten over Adamerhavet var en lykkestund for mig,og jeg håber en dag at vende tilbage.

    Kærlig hilsen
    Liselotte

    • Ann-Christine skrev:
      14. juli 2015 kl. 21:43

      Tusind tak for din søde hilsen og hvor lyder det som et dejligt sted du har været, Liselotte. Sådanne ferieminder er bare guld værd og det er noget man gemmer i hjertet for evigt.
      Og ja, det har virkelig været inspirerende, også rent kulinarisk :)
      Kh AC

  • Cathrine skrev:
    7. februar 2017 kl. 20:40

    Hej og mange tak for et godt indlæg.
    Vi kigger på rejse til bali lige nu.
    Du skriver I kørte fra Ubud til Lovina. Hvor lang tid tog det? Overnattede I i Lovina eller kan man tage det som en heldags tur?
    Var I andre steder steder på Bali, som I kan anbefale?

    Mange hilsner Cathrine

    • Ann-Christine skrev:
      8. februar 2017 kl. 11:34

      Hej Cathrine,
      Hvor skønne rejseplaner I har!
      Jeg mener det tog 4-5 timer, det er en lang tur i bjergområdet, selv om der ikke er langt i kilometer.
      Vi overnattede i Lovina på et Airbnb – et hus med pool, hvor vi var i nogle dage.
      Du kan se de steder vi var på Bali her og Gili her
      Kh AC

  • Iben skrev:
    24. marts 2018 kl. 10:41

    Hej Ann-Christine
    Vi er ved at planlægge en tur til Bali sammen med vores datter og svigersøn:. Min mand og jeg var på Bali for 8 år siden og der var vi også på delfinsafari og så alle de både der jagtede delfinernes og det vil vi ikke støtte. Hvad hed det selskab i sejlede med for jeg kan ikke finde dem vi sejlede med sidste gang. Jeg ville blive glad hvis du kunne hjælpe for vil som tidligere skrevet ikke være med til at skade delfinernes.
    Mange hilsner Iben

    • Ann-Christine skrev:
      2. april 2018 kl. 12:56

      Det var ikke et selskab vi sejlede med, men blot en privat mand vi faldt i snak med en dag derude :) Det fungerede rigtig godt og var meget stille og roligt, med respekt for delfinerne :)
      Kh AC

Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til opskriften, kan du finde de fleste svar her: Oftest stillede spørgsmål til Valdemarsro opskrifter >>

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort.