Der er bøger man bare må læse… – og jeg må indrømme at jeg er til fals for alle romaner, der antyder en vis glæde ved havearbejde og madlavning. Livsnydelse og genkendelighed.
Den Franske Gartner af Santa Montofiore er en dejlig kærlighedsroman, hvor handlingen foregår i det skønne England.
Ægteparret Miranda, David og deres to børn flytter fra et hektisk og succesfuldt liv i London til en større villa med en kæmpestor tilgroet have, ude på landet tæt ved en lille landsby.
David pendler mellem London og landlivet og Miranda drømmer om et liv som forfatter. Der er masser af skår i glæden, masser af grus på vejen og drømmen om et lykkeligt liv på landet er ikke helt så lige til, som familien havde drømt om.
En dag dukker en mystisk franskmand op på ejendommen og tilbyder sin hjælp med haven. Han har visioner for at genskabe den fortryllende have som der engang var og langsomt blomstre både haven og meget andet …
Jeg var så godt underholdt hele bogen igennem. Den er velskrevet, hurtigt læst og skøn, med dejlige sanselige beskrivelser af haven og naturen.
En varm anbefaling herfra.
Hvad er I igang med at læse i øjeblikket?
Jeg fik helt dårlig samvittighed mht til min have, jeg må gøre noget ved den til foråret så jeg får flere blomster ♧
Og jeg vil bygge et dueslag, for det ser så idyllisk ud ♡
Kh Therese
Jeg har netop afsluttet Aften og Morgengry – Ken Folletts nyeste og en rigtig god bog, der er svær at lægge fra sig.
*Aftentid og morgengry :)
Tak for anmeldelse – Den vil jeg læse som min næste”corona isolations bog”.
– har læst “Mød mig Under ombutræet” af samme forfatter og elskede den. En meget rørende fortælling om at vokse op i Argentina, og lidt om tiden under President Peron og Evita. Den beskriver også dilemmaet ved at flytte til et andet land end der hvor ens rødder er, og der sker selvfølgelig en masse spændende forviklinger, så man slet ikke kan slippe fortællingen.
Efter at have læst den føler jeg det som jeg selv har været på den Argentinske Pampas, og har mærket vinden og spejdet ud over de store vidder.
Årh, sikke en skøn beskrivelse, den glæder jeg mig til at læse :)
Tak for en dejlig anbefaling den anden vej også
Kh AC
Har lige afsluttet “Den franske gartner” og “Hvor flodkrebsene synger” 2 gode bøger. Har du mon læst “Mød mig under umbutræet” også af Santa Montefiore? Den synes jeg var bedre end denne og kan varmt anbefales.
Nu er jeg lige startet med “Jeg løb mod Nilen”, den er jeg godt nok spændt på. Har jo lige pludselig ikke travlt med at aflevere bøger med denne Corona nedlukning, så der er mulighed for at få læst alle dem jeg havde lånt med hjem :)
Kh Sarah
Jeg har faktisk Mød mig under ambutræet stående i reolen med lånte bøger, men er ikke nået til den endnu, så nu glæder jeg mig ekstra meget.
Rigtig god læselyst, det er der også ekstra tid til herhjemme hos os i disse dage.
Kh AC
Jeg er igang med “Alle blomsterne i Paris” af Sarah Jio. Det er én af de bøger, der bare er svær at lægge fra sig – og jeg tror bestemt også, at den vil falde i din smag :-)
Hvor skønt at høre! Den har jeg nemlig stående på min boghylde og jeg glæder mig meget til den ♡
Tak for boganbefalingen, bliv endelig ved med at skrive om dine læseoplevelser. Jeg er halvvejs igennem “Alt må vige for natten” af Delphine de Vignan, fantastisk fortælling indtil videre.
Tak for din søde hilsen og rigtig god fornøjelse med den
– Den er virkelig god! Jeg læste den for et par somre siden ♡
Kh AC
Jeg er lige ved at være færdig med 3 bøger af Marianne Toxboe. Skyggespil, Efterladt og Fodspor. 3 helt fantastiske bøger.
Hendes bøger har jeg ikke læst, men det må jeg da bestemt lige se nærmere på!
Tak for et godt tip
Kh AC
Hej Ann-Christine.
Jeg har også læst Den franske gartner og synes, det var en god bog.
I øjeblikket læser jeg en bog af Nikola Scott, der hedder Sommerens Hemmeligheder. Fik øje på den på biblioteket, hvor der på forsiden af bogen stod: til alle der elsker Lucinda Riley, så den måtte jeg da låne.
Kh Lis
Hvor fint! Den havde jeg også lånt hvis jeg havde set den, men nu er den reserveret på biblioteket :)
God læselyst til dig
Kh AC
Har netop læst “Det store spring” af Jojo Moyes og begge bøger af Maria Helleberg Kvinderne fra Thy & Søsterne fra Thy – alle 3 ret fine fortællinger om stærke personligheder …nu skal jeg igang med Solsøsteren ☀️
Tak for gode anbefalinger
Jeg har haft kig på Maria Hellebergs bøger flere gange, men har endnu dem til gode – vi har samme bogsmag kan jeg se, så dem må jeg hellere få læst :)
Kh AC
Jeg læser Døgnskioskmennesket af japanske, Sakay Murata. Den handler om en kvinde der stort set lever sit liv i den døgnkiosk, hvor hun arbejder. Den er smukt skrevet og indeholder både satire og et stort drama. Hvis man vil prøve en anden form for roman er den her et sted at starte og den er smukt skrevet. Læs evt Litteratursidens anmeldelse
Den lyder virkelig spændende og anderledes, den må på min læseliste :)
Mange tak for anbefalingen
Kh AC
Hvor skønt med nogle boganbefalinger ? Jeg er også vild med bøger, hvor noget med have og mad er en del af historien, og dem er der mange af blandt de engelske forfattere.
Jeg er ved at læse Lilac Girls af Martha Hall Kelly.
Åh, den er virkelig også god! Rigtig god fornøjelse med den og mange tak for din søde hilsen.
Er også meget begejstrede for mange engelske forfatterskaber ♡
Kh AC
Jeg læser igen Kinderzimmer af Valentin Goby. Du anmeldte den for længe siden. Det er en barsk beretning som er så vigtig at erindre her op til besættelse datoen syns jeg.
Er iøvrigt rigtig glad for dine bog anmeldelser. Så inspirerende. Tak.
Kh Grethe
Den er virkelig også både god, tankevækkende og grum!
– mon du har læst Kirstens tip med Pigen med den blå Cykel her i kommentarfeltet også? Den skal jeg helt sikkert snart læse :)
Tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre ♡
Kh AC
‘Toner i natten’ af Jojo Moyes.
Er vild med hendes bøger!
Sammen her ♡ De er så skønne!
Rigtig god læselyst med den dejlige fortælling.
Kh AC
Uhh den må på læselisten. Jeg skal begynde på Da Audrey Wilde forsvandt af Eve Chase – en ukendt forfatter for mig, men den virker lovende…..
Den kendte jeg ikke, men jeg genkender forfatterens navn, som også har skrevet tilbage til Black Rabbit Hall, som jeg rigtig godt kunne lide. (den kan anbefales, så jeg vil helt sikkert låne denne bog også)
Tak for tippet :)
Kh AC
Jeg er lige blevet færdig med Et lille liv af Hanya Yanagihare. Den roman om overgreb, selvskade og venskaber. Det er en helt fantastisk roman. Den kan jeg varmt anbefale
Mange tak for anbefalingen, den har jeg luret lidt på tidligere, men jeg tror det er en af de bøger man lige skal være dér for at læse – så jeg må helt sikkert lige have den i tankerne til en anden god gang, for har også hørt meget godt om den.
Kh AC
Jeg er i gang med “Rosie Hopkins søde drømme” af Jenny Colgan.
Den er skøn, sjov, let og foregår på landet i England. Jeg har ikke læst noget fra forfatterens hånd før, men kan se hun har skrevet en del. Dem vil jeg bestemt også få fat i. Jeg er sikker på du vil synes om denne bog, ved du også holder af Jojo Moyes fx.
De er så søde Jenny Colgans bøger, jeg læste nogle stykker af dem i sommers og de er virkelig så hyggelige når man lige er i humør til en rar bog.
Kh AC
“Alt det lys vi ikke ser“ af Anthony Doerr. Også en roman. Dog ikke om havearbejde og madlavning men om nazisternes invasion af Frankrig, hvor man følger en blind pige og en forældreløs dreng. Meget velskrevet.
Åhh, den har jeg læst for nogle år siden. Jeg synes også den var virkelig god ♡